StreamingnytNet-TV

Netflix får ny brugeroverflade

Netflix lancerer i dag et radikalt nyt udseende, der giver en meget flottere og mere levende Netflix-oplevelse på tv-skærme.

Det nye design er udviklet specifikt til den store skærm med filmagtige billeder for hver titel sammen med en ny, fængende beskrivelse og mere personligt tilpassede oplysninger om, hvorfor Netflix foreslår titlen.For første gang i Netflix’ historie rulles den nye tv-oplevelse ud samtidigt på flere af de enheder, der leverer Netflix på tv-skærme, hvilket dækker størstedelen af de timer, Netflix-medlemmer bruger på at se Netflix på tv’er.

“Vores medlemmer ser samlet mere end én milliard timers Netflix hver måned, og det meste af det foregår på et tv,” udtaler Netflix’ produktdirektør Neil Hunt. “Dette er den største ændring af Netflix-oplevelsen på tv’er i vores historie, og den gør det endnu nemmere at finde noget godt at se på Netflix, hvilket giver vores medlemmer mange flere fornøjelige Netflix-timer på deres tv”.

Den nye tv-oplevelse leveres af en ny softwareplatform fra Netflix, der kører effektivt på mange forskellige enheder, fra enkle set-top-bokse, nyere Smart-tv‘er og Blu-ray-afspillere til avancerede spilkonsoller. Tidligere havde hver enhed sin egen Netflix-oplevelse, hvilket betød, at det tog længere tid at udrulle funktioner på tværs af enheder.

“Den nye softwareplatform giver os mulighed for at accelerere vores udvikling og for hele tiden at forbedre den internetbaserede tv-oplevelse for vores medlemmer på flere forskellige enheder,” udtaler Hunt.

Ny brugeroverfalde Netflix

Netflix’ nye tv-oplevelse lanceres den 13. november, og den vil være tilgængelig for alle medlemmer i løbet af et par uger. Enheder, der understøtter den nye oplevelse, omfatter PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360, nyere Smart-tv’er og nyere Blu-ray-afspillere. Yderligere enheder vil blive tilføjet i løbet af de kommende måneder.

Generelt

– Netflix-medlemmer så mere end fem milliarder timers Netflix i tredje kvartal af 2013. Størstedelen af timerne blev set på tv-skærme.

– Vi har fuldstændig ændret designet af Netflix-oplevelsen på tv-skærme for at give en flottere og mere levende oplevelse, som yderligere forbedrer afspilningsoplevelsen og den måde, Netflix-medlemmer opdager indhold på.

– Dette er den største opdatering af Netflix-oplevelsen på tv-skærme i virksomhedens historie.

– Vi har testet opdateringen hos flere hundrede tusinde medlemmer i USA. (Disse var alle nye PlayStation 3-medlemmer, som ikke vidste, at de fik en ny oplevelse). Testen viste, at det nye design giver et højere engagement: medlemmerne ser mere.

Design

– Hovedskærmen i Netflix viser nu en roterende serie med tre store billeder for hver titel for at give mere kontekst om hver titel i kataloget. Desuden har hver titel en kortere og mere spændende synopsis. Vi viser også personligt tilpassede oplysninger, som f.eks. om medlemmets venner har set en bestemt titel, hvordan en titel er relateret til en titel, medlemmet har set før, eller om en titel har vundet priser.

– Individuelle titelsider har nu en mere omfattende synopsis, og tv-serier har et billede for hver episode foruden en episodesynopsis og en statuslinje, der viser, hvor meget af hver episode medlemmet har set.

– Søgning er nu visuel og intelligent. Indtaster man blot ét bogstav, vises der titelresultater på en meget visuel måde. Søgning på skuespillere og instruktører er også visuel og tilgængelig på samme skærm.

– Afdelingen for børn har nu samme levende og flotte design og er for første gang tilgængelig på f.eks. Smart-tv’er og Blu-ray-afspillere.

– Overgangen fra at gennemse titler til at vælge en titel for at afspille den er mere flydende og hurtigere. Det røde Netflix-skærmbillede, der blev vist, når man trykkede på Afspil, er blevet fjernet, hvilket optimerer hele processen yderligere.

– For første gang i Netflix’ historie rulles den nye tv-oplevelse ud samtidigt på flere af de enheder, der leverer Netflix på tv-skærme, hvilket dækker størstedelen af de timer, Netflix-medlemmer bruger på at se Netflix på tv’er.

Teknologi

– Ingeniørerne hos Netflix har bygget en ny softwareplatform, der kører effektivt på mange forskellige enheder, fra enkle set-top-bokse, nyere Smart-tv‘er og Blu-ray-afspillere til avancerede spilkonsoller. Tidligere havde hver enhed sin egen Netflix-oplevelse, hvilket betød, at det tog længere tid at udrulle funktioner på tværs af enheder (og nogle gange blev funktioner slet ikke lanceret på visse enheder).

– Den nye tv-oplevelse vil være tilgængelig på Xbox 360, PlayStation 3, PlayStation 4, nyere Blu-ray-afspillere og nyere Smart-tv’er.

– Udrulningen af den nye oplevelse begynder den 13. november og forventes at nå alle understøttede enheder i løbet af to uger.

I samme kategori

Back to top button