TV-Nyt

Natholdet vender stærkt tilbage på TV 2

Natholdet TV2Så kan seerne godt tø op, for Anders Breinholt er tilbage på TV 2 30. januar kl. 23.05, hvor der er sæsonpremiere på “Natholdet”.

Sammen med dagens medvært, som i sæsonpremieren er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, giver Breinholt seerne overblik over aktuelle begivenheder og leverer skarptvinklede baggrundshistorier og måske en lille quiz.

I premiereugen kan seerne ud over Margrete Vestager også møde Jonatan Spang og Cutfather.

– Redaktionen er nu i fuld gang med at forberede en ny sæson af Natholdet. Vi skal lave 60 spritnye programmer og sidder i disse dage og tæsker alle de mange tips igennem, som vi har fået på facebook og på mailen [email protected]. TAK for dem. Bliv endelig ved med det, det er vi super glade for. Vi er tilbage på din skærm på mandag d. 30 januar, skriver Breinholt på Natholdets Facebook-side, der nu har over 120.000 fans.

En hjørnesten i late prime
“Natholdet” er en hjørnesten i styrkelsen af TV 2s sene aftenflade, og foråret 2012 byder på en række nye danske reportageprogrammer i late prime, som aftenfladen også betegnes.

Kilde TV 2

I samme kategori

Back to top button