MyGica ATV185 Android TV stick
Anmeldelse
MyGica ATV185
Producent: MyGica
Pris: Set til 729,-
Teknik: Medieafspiller
Lancering: 2015
Med i kassen er:
- MyGica ATV185 HDMI stick
- HDMI forlænger kabel (Så det kan monteres mere frit og stikker bagud)
- Strømforsyning + USB power kabel
- IR øje kabel
- Fjernbetjening med 2 batterier
Der er tilslutninger til IR øje, Mini USB (power) og et USB stik i enden.Desuden et slot til micro sd kort.
Indvendigt har den en ARM Cortext-A5 quad-core processor og 1GB RAM.
Der er ganske god plads til at installere apps.
Betjening og brugeroverflade
Der er en tilpasset opsætningsguide som fungerer ok.
Der er ikke dansk som sprogmuligheder, men du kan vælge engelsk.
Designet er ikke helt så åbenlyst Android look som set på andre enheder. Der er Android version 4.4.1 installeret.
Skærmopløsning understøttes op til 1080p 60 hz.
Den medfølgende fjernbetjening er bestemt ikke high end men fungerer ok. Der er musepil funktion ved tryk på Mouse knappen, omend det er noget omstændigt at scrolle rundt med denne med piletasterne.
Generelt er vi ikke imponeret over WiFi rækkevidden, men er nok niveauet på stick som denne.
Multitask understøttes på enheden, så du kan skifte hurtigt mellem forskellige ting.
Kodi / Medieafspilning
Kodi er præinstalleret. Det er version 14.1 og loader skærmen siger, at det er en MyGica edition.
Generelt fungerer Kodi ganske udmærket. De videoer vi testede blev afspillet med det samme og hastigheden i Kodi virker god.
Så set som Kodi enhed er vi positive overfor MyGica A185 her. Problemet er dog at den ligesom det generelt er tilfældet på disse Android TV sticks ikke understøtter passthrough af DTS / Dolby lyd og har du et surround receiver setup, så er det jo et stort minus. For andre er det måske knap så vigtigt.
Der er ydermere en 4K movieplayer i hovedmenuen. Vi testede denne med et par demoklip i hevc og kun opløsning op til 1920×1080 blev afspillet. HEVC fungerer ikke rigtigt i Kodi derimod i hvert fald ikke den version der pt. er installeret.
Android Apps streaming
På hovedmenuen finder vi både YouTube og Netflix, men ingen af delene virkede desværre for os umiddelbart. Netflix og YouTube kunne dog opdateres så de virkede, ikke via Google Play Store, men via MyGica apps delen, hvor du også kan finde apps som Viaplay, TV 2 Play med flere.
Problemet med Android HDMI sticks som denne har altid været at de ses som tablets og dermed ikke leverer optimal billedkvalitet og det gælder også for denne MyGica Stick. Dermed får du ikke ligeså god kvalitet som med en Chromecast eksempelvis, og det er lidt synd.
På samme måde så virker tablet brugeroverfladen ikke altid godt med en fjernbetjening, f.eks. DRTV app’en kunne vi ikke rigtig bruge, fordi man bare ikke kunne navigere ordentligt med fjernbetjeningen.
Konklusion
MyGica ATV185 er en HDMI stick med mange muligheder. Der er et væld af apps muligheder, hvor nogle fungerer bedre end andre. Ligesom de mange andre Android HDMI sticks på markedet så er MyGica lidt begrænset af at den opfattes som en Android Tablet i apps. Det fungerer ikke altid optimalt.
Til streaming fra Netflix, Viaplay med flere vil vi foretrække en Chromecast, der fungerer bedre i forhold til billedkvalitet og betjening. Mere relevant kan MyGica ATV185 være, såfremt du er Kodi bruger, hvor den fungerer ganske fint i forhold til det vi har testet. Desværre altså med det forbehold at den ikke kan videresende 5.1 lyd til surroundreceiver.
+ Hardware videodekodning Kodi
+ Kan afspille HEVC (H.265) filer
– Apps op timeret til Tablets ikke TV
– Ingen 5.1 lyd
DIGITALT.TV takker Sagemcom for lån af enheden til denne anmeldelse.