Mest læste produkttests på DIGITALT.TV i 2013

| onsdag 25. dec, 2013 10:27 | 0 Kommentarer

DIGITALT.TV har haft et travlt 2013 med næsten 30 nye produkttests. Vi har kigget på, hvilke 10 af vores produktanmeldelser fra 2013 der var de mest populære. Se listen herunder.

Harddiskoptagere stadig populære

[singlepic id=2651 w=585 h= float=center]

Selv om flere og flere har Smart TV med mulighed for at optage tv direkte, så viser vores statistik, at harddiskoptager fortsat er populære. Vi har her på DIGITALT.TV anmeldt flere af slagsen i 2013. Vi købte endda selv et eksemplar hjem fra Tyskland for at kunne anmelde det bedste på markedet.

De 3 harddiskoptager 2013 anmeldelser, der var de mest populære var:

Panasonic DMR-BCT730EG
Panasonic DMR-BCT73
LG HR939N

Vores favorit var Panasonic DMR-BCT730EG der knebent slog den nordiske udgave Panasonic DMR-BCT73, fordi man på 730’eren kan sætte optagelser til, også når man ikke er hjemme. 

Du kan også se vores 2013 overblik over harddiskoptager her

TV bokse kan mere og mere

Sagemcom RTI95 Test / Anmeldelse

DIGITALT.TV startede som website med fokus på tv bokse, og selv om markedet for set top bokse ikke er, hvad det har været så kommer der stadig nye modeller på markedet med nye muligheder.

I 2013 anmeldte vi en ny Boxer tv boks Sagemcom RTI95 med mulighed for at se deres nye Video On Demand tilbud Boxer Bio.

En anden populær tv boks anmeldelse i 2013 var den alsidige Tiviar Alpha Plus, der håndtere alle 3 typer signal antenne, kabel og satellit-tv.

Linux boksene fik en ny konge i 2013. Vi anmeldte på vores engelske site Linux-TV.com den nye VU+ Duo2 der med 3 udskiftbare tuner slots og super hurtig CPU er den bedste Linux Enigma2 baseret boks, vi endnu har anmeldt. 

Mest populære 2013 tv boks anmeldelser:

Sagemcom RTI95 – Boxer Bio
Tiviar Alpha Plus
Vu+ Duo2

Hjemmebio produkter

avr-x2000_top

Vi har også i 2013 anmeldt flere surround receivere, der leverer god lyd til hjemmebiografen. Denon AVR-X2000 var vores favorit i 2013, ud af dem vi har anmeldt, og det var også årets mest læste. De 2 sidste anmeldelser af henholdsvis Pioneer og Yamaha lavede vi dog her i december, så de har heller ikke rigtigt haft chancen for at blive de mest læste… 

Et andet praktisk produkt til hjemmet her i 2013 var Google’s streaming HDMI enhed Chromecast. Med Chromecast blev det super enkelt at sende indhold fra computeren, Android eller iOS enheder direkte på fladskærmen.

De blev ved lanceringen kun sat til salg i USA, hvor de lynhurtigt blev udsolgt. Vi sikrede os et eksemplar til overpris via Ebay til en meget læst anmeldelse her på DIGITALT.TV. Også vores Raspbeery Pi anmeldelse fra slutningen af 2012 har været populær

Streaming er lige som Internettet, det er kommet for at blive og i 2013 anmeldte vi YouBio boksen, der udmærker sig ved at være en kombineret YouSee TV / YouBio streaming boks. Den anmeldelse havnede også på vores mest læste 2013 anmeldelser.

Populære 2013 hjemmebio  anmeldelser:

Denon AVR-X2000
Chromecast
YouBio boksen

TV på computeren

octopus net test

Her på DIGITALT.TV holder vi også af at anmelde computer tv tuner enheder, og i 2013 anmeldte vi en ny netværks tv-tuner fra tyske Digital Devices. Octopus Net er et interessant alternativ til HDHomerun tunerne. Vores HDHomeRun anmeldelse er dog fortsat meget populær, og vi håber at kunne anmelde den nye 4 tuner HDHomeRun model engang i 2014.

Del på:

Gemt under:: Branche-Nyt