Mere til børnene på streamingtjenesterne hos både TDC og YouSee

| fredag 07. feb, 2014 09:16 | opdateret 10. okt, 2014 kl. 10:26 | 0 Kommentarer

Børnenes FavoritterTDC Group lancerer mere end 1000 nye børnefilm og serieafsnit med fokus på kvalitet og nordiske klassikere. Det sker i et samarbejde med SF Film om Børnenes favoritter, som bl.a. er kendt for Astrid Lindgrens klassikere, der nu bliver en del af streamingtjenesterne hos både TDC og YouSee.

Tal viser, at børneindholdet bliver flittigt set på de forskellige streamingtjenester hos TDC Group: over halvdelen af filmtitlerne i top 20 er børnetitler. Ulf Lund, der er mediedirektør i TDC Group, siger;

–  Vi har det sidste års tid set, at streamingmarkedet er eksploderet, og det er især børnene, som har taget de mobile platforme til sig, når der skal ses film og serier. Derfor sætter vi nu fuld skrue på både børnefilm og -serier, og ambitionen er at levere Danmarks bedste børneunivers, fortæller Ulf Lund, der er mediedirektør i TDC Group.

Det nye børneindhold lanceres i et samarbejde med SF Film, der som datterselskab af AB Svensk Filmindustri har produceret nogle af de største nordiske børne- og familiefilm som Astrid Lindgren-klassikerne Pippi Langstrømpe og Karlsson på Taget. Derudover er der adgang til flere end 30 kendte figurer; Postmand Per, Pingu, Thomas Tog, Gurli Gris og mange flere.

Thomas Schultz, der er salgs- og marketingdirektør i SF Film, siger om samarbejdet;

–  Vi er glade for at kunne bringe vores mange suveræne børnetitler til markedet sammen med TDC og YouSee. Vi ser TDC Group som en vigtig strategisk samarbejdspartner, når vi skal give de mange velkendte figurer, som børnene kender og elsker, nyt liv i en digital verden.

Indholdet lanceres op til vinterferien, hvor de mange nye titler bliver gjort tilgængelige for alle tv-kunder hos TDC og YouSee med Plus-abonnement samt på den abonnementsbaserede del af YouBio og TDC Play. Derudover kan det selvfølgelig også ses på web samt tablets og mobiltelefoner. 

Fakta:

·  På TDC-boksen ligger børneindholdet under den nye menu: Børn. På YouSee-boksen ligger det under den nye menu: Mest for børn. Begge steder findes også en masse andet børneindhold, herunder fra en lang række populære børnekanaler.

·  Det nye børneindhold omfatter mere end 1.000 film og serieafsnit. Det koster ikke ekstra og forstyrres ikke af reklamer.

Kilde: TDC

Del på:

Gemt under:: Streaming