Mere for børnene på Netflix

| fredag 02. okt, 2015 16:53 | 0 Kommentarer

Lego Announce netflixI kølvandet på Netflix’ seneste annoncering af en lang række serier for de mindste børn, tilføjer verdens førende TV netværk nu syv serier til de lidt ældre børn, der bliver en del af udvalget i begyndelsen af december. Som resultat af samarbejdet med globalt anerkendte brands vil Netflix blandt andet lancere historier fra LEGO® Bionicle®, LEGO® Friends såvel som DreamWorks Animation’s Dawn of the Croods – en forgænger til den populære film med verdens første, sjove familie, The Croods.

Netflix udvider udvalget til de lidt ældre børn og teenagerne med live showet Lost & Found Music Studios, hvor dagen både kan byde på hjertesorger eller det næste store hit. Er man til fart over feltet, vil den sjove stop-motion action-komedie Buddy Thunderstruck være lige i skabet. Glitter Force, som er inspireret af japansk animation, tilslutter sig rækken af titler på Netflix med stærke piger i hovedrollen. Og sidst men ikke mindst kan Netflix præsentere sin første originale animerede serie, der er produceret i Latinamerika, nemlig Las Leyendas (The Legends). Serien er baseret på den succesfulde børnefilmstrilogi fra det mexicanske animationsstudie, Anima Estudios.

– Omkring halvdelen af vores 65 millioner medlemmer på verdensplan ser jævnligt børneindhold på Netflix. Med de syv nye originale serier fortsætter vi investeringen i børneunderholdning, siger Director of Global Kids Content hos Netflix, Andy Yeatman, og fortsætter:

– Vi ved, at børn elsker Netflix, og en af grundene kan være, at de ikke vokser fra os. Vi planlægger og anbefaler nye tv-serier og film, der passer til helt små børn, til teenagere og til voksne.”

Detaljer om hver af de nye serier kan findes nedenfor:

LEGO Bionicle: The Journey to One – Q1 2016

LEGO Group får debut på Netflix med den originale serie LEGO Bionicle: The Journey to one. Serien er baseret på det populære LEGO Bionicle univers med en række action-figurer, som kan bygges. Historien finder sted på den mystiske ø Okoto, hvor mørkets kræfter har fået frit spil, og hvor den onde Makuta arbejder på at indhylde verden i mørke. Beboerne på øen er desperate, og beder derfor de seks helte – de såkaldte Toaer – om hjælp til at redde deres elskede ø. Kun når de seks helte er forenede, kan de bekæmpe ondskaben, besejre Makuta og redde Okoto. Serien er på fire episoder, og de vil alle få premiere i alle lande, hvor Netflix er tilgængelig, i starten af 2016. LEGO, LEGO logoet, minifigurerne og BIONICLE er alle varemærker for LEGO Group. ©2015 The LEGO Group.

LEGO Friends: The Power of Friendship – Q2 2016

Udover LEGO Bionicle: The Journey to One, kommer endnu en ny original serie fra Netflix med de populære figurer fra LEGO Friends. LEGO Friends: The Power of Friendship følger fem bedstevenner, Stephanie, Emma, Olivia, Mia og Andrea, på eventyr i deres hjemby Heartlake City. Vi følger dem gennem alt fra lejrskoler til sjov på basketballbanen. De tager sig af vennerne, laver skøre narrestreger, bliver konfronterede med forelskelsens sødme og rammer uheld – alt sammen side om side med hinanden. Serien er på fire episoder, som får premiere samtidig i alle lande, hvor Netflix er tilgængelig, i starten af 2016. LEGO, LEGO logoet, minifigurerne og BIONICLE er alle varemærker for LEGO Group. ©2015 The LEGO Group.

Buddy Thunderstruck – 2017

Fra American Greetings Entertainment med Stoopid Buddy Stoodios kommer nu Buddy Thunderstruck. En action-komedie, hvor vi følger racer-hunden Buddy og hans hvide fritte, som også hans er mekaniker. Det hele finder sted i Greasepit, hvor beboerne er besatte af racerløb, og hvor der altid er gode tider med masser af hjulspin og høj fart. Den 12 episoder lange sæson af Buddy Thunderstruck får eksklusivt premiere verden over på Netflix i 2017

Las Leyendas – 2017

Las Leyendas (The Legends) er den første originale serie fra Netflix, der bliver produceret i Latinamerika. Den er baseret på den succesfulde børnefilmstrilogi fra det mexicanske animationsstudie, Ánima Estudios. Las Leyendas foregår 1800-tallet, hvor vi følger den tilbageholdende, men heroiske teenagedreng, Leo San Juan, som kan tale med spøgelser og monstre. En dag forsvinder Leos hjemby ind i en anden dimension, og det tvinger Leo til at slutte sig til en overnaturlig gruppe af udskud for at bekæmpe den interdimensionelle gruppe Quetzalcoatl, som vil erobre universet. I rent kapløb med tiden rejser Leo og hans fantastiske venner afsted på et magisk skib til berømte og mystiske steder for at kæmpe mod de onde kræfter, der truer alle. Den første sæson består af 13 episoder, der alle får global premiere på Netflix i 2017. Alle 13 afsnit kommer som altid på én gang.

Dawn of the Croods – 24 December 2015

Eep, Grug, Thunk, Ugga, Sandy og Gran er tilbage – sjovere end nogensinde i denne helt nye familie komedieserie. Denne gang møder vores favoritfamilie nye venner, løber ind og sjove væsener og møder fænomener, verden aldrig har set, såsom skole, pyjamaspartys, hikke og valg. The Croods’ oplever det hele for første gang. Dawn of the Croods vil være eksklusivt tilgængelig på Netflix på alle markeder pånær Tyskland og Japan.

Glitter Force – 18 December 2015

Da det magiske kongerige Jubiland bliver invaderet af en ond kejser og hans eventyrlige skurke, samler den lille alf Candy fem unge piger til det power fulde team ’Glitter Force’, der beskytter jorden fra at blive kejserens næste mål. De fantastiske veninder forvandles fra almindelige skolepiger til seje piger med superkræfter. At forsvare jorden mod skurkene er ikke nogen let opgave, men Glitter Force beviser, at intet er stærkere end venskab og sammenhold. Serien fra Saban Brands kommer i 20 episoder, der alle eksklusivt får premiere på alle markeder (undtagen Asien) d. 18. december 2015.

Lost & Found Music Studios – Q1 2016

Fra Temple Street Productions kommer nu Lost & Found Music Studios, hvor vi følger en gruppe talentfulde teenage-musikere, som alle kæmper for at finde deres egen autentiske lyd og deres plads i verden og finpudser deres evner i et prestigefyldt musikstudie. Hver episode viser, hvordan de unge artister kæmper med op- og nedture i musikbranchen, og hvordan de søger efter kærlighed, inspiration og forløsning. Lost & Found Music Studios får eksklusivt premiere på Netflix i 2016 på alle markeder undtagen Canada, UK og Irland. Alle 26 episoder á en halv times varighed bliver tilgængelige samtidig.

Kilde: Netflix

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming