Smart HomeLyd og andet tilbehør

Logitech Circle 2 – Test af overvågningskamera

Logitech Circle 2 TestLogitech Cirle 2 introduktion

Logitech Circle 2 er et nyt overvågningskamera, der skal gøre det mere enkelt at lave videoovervågning i og omkring dit hjem. Her behøver du ikke opsætte og konfigurere en masse hardware, Logitech har haft fokus på, at gøre det så enkelt som muligt. Læs om det er lykkedes i vores anmeldelse herunder.

Circle 2 Wireless
Logitech Circle 2 Wireless

To udgaver 

Modellen findes i 2 udgaver, en trådløs batteridrevet model, og en model der får strøm via en strømforsyning. Ved sidstnævnte skal du altså have kameraet i nærheden af et strømstik. Kablet er på 3 meter, Logitech sælger forlængerledning som ekstra udstyr, såfremt du måtte have behov for dette.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Alt afhængigt af, hvor du vil placere kameraet, så kan den ene eller den anden type være en fordel.

På modellen med batteri, skal du oplade dette af og til. Ifølge Logitech kan Circle 2 Wireless holde batteri op til 3 måneder. Circle 2 uden ledning har et 6700 mAh genopladeligt batteri. Kameraet bruger en bevægelsesregistrerings-sensor til at gå i dvaletilstand, når der ikke registreres bevægelse, så batteriets levetid bevares. Kameraet vækkes så for at starte optagelse, når sensoren registrerer bevægelse. Kameraet med batteri vil således hurtigt kunne løbe tør, såfremt du har live streaming kørende i en lang periode. Her vil den kablet udgave være at foretrække.

Vi har testet Logitech Circle 2 kablet modellen, så vi kan altså ikke vurdere batteritiden på batterimodellen i denne anmeldelse.

Du kan naturligvis have mere end et Circle 2 kamera i dit hjem, og de kan placeres både inde og ude. Hver enkelt kamera kan navngives efter eget ønske.

Priserne på Logitech Circle 2 starter på omkring 1700,-

Tjek dagspriser på Logitech Circle 2 overvågningskamera på Pricerunner.dk

Pricerunner logo

cloud arkiv logitech circle 2Optagelser gemmes i skyen

Fælles for begge modeller er, at de kører via dit Trådløse netværk / Internetforbindelse, og at optagelserne gemmes i Skyen. Altså uploades der løbende til Logitech’s server, så du skal altså ikke have en lokal harddisk stående og optage. 24 timers arkiv er inkluderet. Der er mulighed for abonnement med yderligere muligheder. Mere om det senere.

Der kræves naturligvis et personligt login / password til netop dine overvågningsbilleder.

Logitech Circle 2 opløsningDer optages i op til 1080p opløsning med en betragtningvinkel på op til hele 180 grader, hvilket er en af de ting som Logitech særligt fremhæver.

Se overvågning på Smartphone, Tablet og Computer

Smartphone tablet laptop ikonDu kan følge aktivitet på din Circle 2 via Logitechs’s app på Android og Apple iOS smartphones og tablets, både live og optagelser fra tidligere. Der er også en browser baseret udgave, hvis du sidder ved en computer.

Mic speakerMed mikrofon og højtaler

Logitech Circle 2 overvågningskameraet har både indbygget mikrofon og højtaler. Det betyder, at du både kan se, høre og tale f.eks. med dit kæledyr derhjemme i stuen. Eller måske give en besked til én, der står udenfor din dør, mens du ikke er hjemme.

Det er muligt individuelt at deaktivere mikrofon og højtalerfunktion.

Udpakning

Som tidligere nævnt, så har vi fået modellen med strømkabel til test. Lad os pakke kassen ud og se, hvad vi finder i denne.

Logitech Circle 2 udpakning kasseLogitech har praktisk pakket selve kameraet og tilbehøret hver for sig.

Logitech Circle 2 udpakning kamera

Logitech Circle 2 udpakning tilbehoer

Udover selve kameradelen, så finder vi i kassen

  • Quick Start Guide (Engelsk, dansk kan hentes på Logitech’s hjemmeside)
  • Justerbar Holder til kamera med ledning 3 meter (USB stik)
  • Strømforsyning
  • Monteringstilbehør til montering på væg/loft

Logitech Circle 2 montering holderSelve kameradelen skrues på plads i holderen ved den visuelle markering, de to streger.

Logitech Circle 2 Wired montering

Opsætning

Logitech Circle 2 app installOpsætning af Logitech Circle 2 kræver du installerer deres app på din Android eller iOS enhed. Det er værd at bemærke, at der er visse krav til hardwaren, i den enhed du opsætter dit Circle 2 kamera med.

Du skal have

  • iOS 8.1 eller nyere med iPhone 4s eller nyere, iPad mini eller nyere, iPad 3 eller nyere, iPod touch (5. generation) eller nyere
  • Android™4.4 eller nyere med energibesparende Bluetooth®-funktion (BLE, Bluetooth Low Energy). Du kan tjekke om din enhed har BLE funktion her (Spec Name kolonnen skal sige mindst 4.0)

Logitech Circle 2 app install 2Vi startede med at opsætte Circle 2 via vores OnePlus 3T Android Smartphone, men uheldigvis kunne vi ikke få forbindelse til kameraet på denne, selv om den havde den påkrævede BLE funktion/version. Vi prøvede efterfølgende på en Asus Android Tablet, og her var der hul igennem med det samme. Det er ærgerligt at Logitech har valgt Bluetooth opsætning af kameraet, det havde været bedre at de havde valgt WiFi direct opsætning som det kendes fra f.eks. Chromecast og Smart Lys.

I app’en skal du indtaste dine WiFi oplysninger, så kameraet kan komme på nettet. Du skal også lave et Logitech login.

Når dette er gennemført, så skulle du gerne kunne se live video i app’en fra dit kamera. Efterfølgende kunne vi sagtens tilgå Circle 2 via app’en også på vores OnePlus 3T, så det var kun ved selve førstegangsopsætningen, at det drillede.

Daglig brug af Logitech Circle 2

App’ens design

I princippet er dit kamera nu klar til brug, men lad os lige gennemgå app’ens opbygning og en række af de indstillinger og funktioner, du her mulighed for at justere på.

Logitech Circle 2 app Screenshot

I app’en er der i højre side en række bobler. Den hvide er live kameravisning, og du kan så scrolle op og se de optagelser, der er arkiveret i forhold til registreret aktivitet. De har forskellige farver. Nogle er grå, der indikerer lav aktivitet, mens blå er dem med megen aktivitet. Du kan filtrere i boblerne, så du kun får vist f.eks. de blå.

Er der også persongenkendelse, så vises der er et personikon i boblen. Denne funktion med persongenkendelse er dog en del af abonnementsdelen, som vi behandler nærmere lige om lidt.

Nederst til venstre i app’en er der et kamera ikon, der gemmer et billede på din enhed, hvis du trykker på denne. Nedenunder denne er der mulighed for at snakke gennem kameraets indbyggede højtaler. Du holder fingeren inde på tale ikonet for at gøre dette.

Web applikationen du kan tilgå i din web browser er magen til smartphone app’en i designet.

Smart Alerts – få push beskeder ved aktivitet

Du kan i indstillingerne i app’en vælge at aktivere det Logitech kalder Smart Alerts, som giver dig push besked på din smartphone, når der er aktivitet.  Du kan således aktivt blive alarmeret ved aktivitet, og tjekke hvad der foregår med det samme. Der er også mulighed for at aktivere, så du får besked, såfremt dit kamera er blevet afbrudt, altså er offline.

Logitech Circle 2 activity filtersDu kan tilpasse, hvad der skal gøre, at du får besked efter aktivitettype, og hvor ofte du ønsker push beskeder.

zone logitech circle 2
Eksempel på brugerdefinerbar bevægelseszone. Kan kun oprettes i webapp ikke på smartphone

Logitech Circle 2 alert filtersDer også mere avancerede indstillingsmuligheder, så du får besked kun ved personaktivitet eller aktivitet i bestemte brugerdefinerbare udsnit (zoner) af billedet. Kræver ekstra abonnement.

Funktionen Day Brief opretter en 30-sekunders video med vigtige begivenheder siden midnat.

En praktisk mulighed er mulighed for at aktivere funktionen Smart Location. Denne funktion registrerer din aktuelle position på din Smartphone, og kan så deaktivere Smart Alerts push beskeder, når du er derhjemme.

Der var ved vores test typisk en forsinkelse på 3 sekunder på live streamen i app’en. Vi har heldigvis ikke haft ubudne gæster i testperioden, men vores test af aktivitet har fungeret fint. Ved montering indendørs pegende ud gennem vindue, fik vi nogle flere falske aktiviteter optaget. Muligvis på grund af spejling i vinduet og skygger. Det virker mere stabilt ved montering udendørs end i vindue i forhold til at registrere aktiviteter.

Logitech Circle 2 led lysSelve kameraet har en LED lys ring, der kan angive flere forskellige ting med forskellige farver, f.eks. om der er forbindelse og om der live streames. Det er dog muligt via app indstillingerne, at deaktivere denne for et mere diskret udtryk på kameraet. Dog ser det ud til at kameraet står og blinker uanset, såfremt det er offline.

Du kan aktivt i app’en slå kameraet helt fra, eller vælge en privacy mode, hvor der ikke gemmes nogle aktiviteter, men stadig er mulighed for at streame.

Logitech Circle 2 nattesynDer er også nattesyn på kameraet. Nu har vi ikke de store erfaringer vi kan trække på i forhold til at vurdere kvaliteten af denne, men ved tusmærke, indendørs og ved montering i vindue var den noget udfordret, specielt såfremt man ikke køre med nattelys dioden tændt på kameraet.

Mikrofonen har tre følsomheds indstillinger. Den er ikke super følsom, så man bør være i forholdsvis nærhed og have indstillet mikrofon til indstillingen high for det bedste resultat.

I vores testperiode på en uges tid har vi observeret et enkelt udfald, hvor kameraet er gået offline uden nærmere forklaring, men generelt har det virket stabilt. Du kan med fordel ved køb tjekke, om du har den seneste firmware installeret via firmware funktionen i app’en.

Circle Safe – Abonnement giver ekstra funktioner

Når du starter dit brug af din Logitech Circle 2 konto, så har du en prøveperiode med Circle Safe Premium abonnement i nogle dage til at afprøve alle mulighederne. Et Circle Safe abonnement tilføjer nogle ekstra funktioner og et arkiv på op til 31 dage.

Du kan se, hvad du får, og hvad det koster, i tabellen herunder. Du har ved køb altid adgang til Circle Free adgang uden merudgift, så det er altså kun, såfremt du har behov for de ekstra muligheder, at du behøver at betale et månedligt abonnement.

Logitech Circle Safe
Kilde: Logitech 12/08/2017

Logitech Circle 2 tilbehør

Logitech tilbyder, udover det medfølgende vægbeslag, også ekstraudstyr som et dedikeret vinduesbeslag, et stikbeslag til direkte montering i stikkontakt, så du undgår ledningen, samt mulighed for at købe en vejrbestandig forlængerledning på 4,5 meter. Se mere her

Konklusion – Vores test af Logitech Circle 2

Logitech Circle 2 Test anmeldelseMed en pris fra omkring 1700,- så er Logitech Circle 2 måske ikke helt billig, men det er en nem måde at komme i gang med videoovervågning på.

Det tager ikke ret lang til at installere og opsætte kameraet, omend der er problemer med visse Android enheder. Du skal ikke rode med anden hardware, det hele ryger automatisk op i skyen på din personlige konto på Logitech’s server. Du får automatisk push besked ved aktivitet med mulighed for også at høre og tale gennem kameraet. Det gør løsningen meget fleksibel og anvendelige i flere forskellige overvågningssituationer. Den kan bruges både i forhold til at føle sig mere sikker i forhold til indbrud eller f.eks. til at tjekke ind på et husdyr, mens du ikke er hjemme.

Billedekvaliteten med mulighed for helt op til 1080p opløsning er glimrende, særligt når det ikke er helt tusmørkt, og det er nemt og hurtigt at gennemgå dagens aktiviteter og downloade klip eller tage still billeder, såfremt du måtte ønske det.

Du bør naturligvis være opmærksom på, at du kan skulle af med et månedligt / årligt abonnement, såfremt du ønsker at gøre brug af de mere avancerede funktioner som persongenkendelse og mere arkiv lagerplads. Desuden kan du alt efter behov og ønsker, også skulle investere i ekstra udstyr i forhold til montering.

Tjek dagspriser på Logitech Circle 2 på  Pricerunner.dk

Pricerunner logo

DIGITALT.TV takker Logitech Danmark for at stille dette kamera til rådighed i denne test. Testen er skrevet helt og holdent ud fra vores egne erfaringer og meninger uden indflydelse af producent eller lignende.

Se Logitech video guides



How to set up your Logitech Circle 2 Wired Camera
How to set up your Logitech Circle 2 Wired Camera


I samme kategori

Back to top button