TV-Nyt

Klar til Tour de France?

tour de francetv2sportenÅrets Tour de France starter lørdag d. 02. juli og traditionen tro så kan du følge hele Tour’en live på TV 2, aftenhøjdepunkter hos Aftentour’en hos DR1, eller se Tour’en i ægte HD på Eurosport HD.

På TV 2 er de sidste forberedelser inden lørdagens Tour-start i gang. En Tour, der byder på en masse af det, seerne kender og elsker, men også nye elementer – blandt andet er danskerne inviteret indenfor i Tour de France-studiet. – I år inviterer vi danskerne endnu tættere på og med ind i Tour de France-studiet, som bliver med publikum, siger TV 2|SPORTENs Tour de France-redaktør, John Jäger, og tilføjer: – Med udgangspunkt i tilkendegivelser fra seerne prøver vi hele tiden at forfine Tour-produktet – således også i år, hvor vi forsøger at inddrage danskernes og deres meninger i vores tv-dækning. Herudover holder vi fast i mange af de ting, som vi ved, at danskere er glade for.

Touren på TV 2 og på Sputnik, der også viser hele løbet, indledes lørdag 2. juli kl. 11.30, hvor Tour de France-studiet åbner første gang. Herefter følger daglig dækning fra verdens hårdeste cykelløb, der i løbet af årets 3.430 km blandt andet byder på seks bjergetaper, en holdtidskørsel, 42,5 km enkeltstart og syv oplagte sprinterafslutninger. Og så byder årets Tour de France på en særdeles spændende duel mellem Schleck og Contador.

– Omdrejningspunktet er to hovedpersoner, Andy Schleck og Alberto Contador, men samtidig er det de skrappeste bjerge i mange år, og det inviterer til store bedrifter og mange angreb. Og hvis man vil noget i årets Tour, kræver det vovemod og dumdristighed, siger TV 2|SPORTENs cykelekspert Jørgen Leth, der sammen med Rolf Sørensen og Dennis Ritter kommenterer løbet.

TV 2|SPORTEN er i øvrigt indehaver af en verdensrekord, idet de 106 timers Tour de France, der blev sendt på TV 2 sidste år, ikke overgås i noget andet land. Samtidig er danskerne faktisk dem, der bruger mest tid på at følge Tour de France.

Kommentatorer på TV 2 er Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth.

Første etape starter med studie dækning fra 11:30 og live dækning lidt over 12 på TV 2.

På Eurosport sendes der fra 12:00-13:00 og igen fra 14:30.

Kilde: TV 2 presse


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button