Kanal 4 laver reportageserie om Robert Hansen

| lørdag 10. okt, 2015 15:45 | 0 Kommentarer
Robert Hansen Kanal 4

Foto: Miklos Szabo

For knap et halvt år siden var en ridse i kranspulsåren tæt på at koste Robert Hansen livet. Den folkekære skuespiller faldt om midt under musicalen Dirty Dancing, hvor han havde en af de bærende roller, og han måtte i al hast køres på hospitalet. Efter en otte timers lang operation vågnede han op; lykkelig for at være i live – men angsten for at dø havde sat sig fast i kroppen.

Helt unikt har Kanal 4 fået lov til at følge Robert Hansen i hans lange, seje kamp for at finde tilbage til livet. I en enormt åben og meget ærlig reportageserie deler Robert Hansen de tanker, den voldsomme oplevelse har sat gang i. Han fortæller om angsten for ikke at kunne være der for sønnen Herman; om sine tanker om kærligheden og familien; og så følger vi på tætteste hold hans lange, seje rejse for at komme tilbage både til livet og til scenen igen. Reportageserien har premiere til foråret på Kanal 4.

Kilde: Discovery presse

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt