Johansson 9640 multiband converter

| torsdag 03. apr, 2008 19:02 | opdateret 08. maj, 2013 kl. 9:17 | 0 Kommentarer

Der er nye twin tuner modeller på markedet fra både Viasat og Canal Digital. Viasat tilbyder på sine en løsning, så man kan nøjes med 1 kabel ind fra LNB’ens 2 udgange. Denne teknik hedder satCR men kræver også en speciel LNB. Samme mulighed er der ikke på Canal Digital’s nye HD PVR Twin tuner model, men der er en mulighed for at slippe for at trække et ekstra kabel. Det er belgiske Johansson, der tilbyder dette med sit 9640 multiband converter KIT. Dette kit ser DIGITALT.TV nærmere på i denne artikel.

Det koster noget at slippe for at skulle installere det ekstra kabel. Er set til 999 kr. hos Paraboleksperten.dk

Johansson 9640 KIT kommer leveret i en papkasse. Med i kassen er:

  • 1 stk. LNB samleboks, hvor kablet fra twin lnb’en eller 2 separate lnb’er samles. Placeres ude ved parabolen.
  • 1 stk. Adskillerboks med 2 udgange der placeres ved modtageren(e). Der skal også tilsluttes strøm til denne.
  • 1 stk. manual.
  • 2 stk. LNB tilslutningskabler.
  • 2 stk fordelerkabler med f-stik.

Det giver sig selv. hvordan man skal montere boksene. Men det er altså endnu en boks, og endnu en strømforbruger man kobler på med denne løsning. Det er ikke så praktisk eller pænt, vil nogen måske synes med endnu en kasse og kabelrod fra denne til sin(e) modtager(e).

Efter tilkobling var det blot at teste, om vi nu også havde signal på begge tuner indgange, og det havde vi. Altså 2 tunere kan styres og fungere uafhængigt på 1 og samme kabel. Også Viasat’s HD PVR har vi testet med succes med dette kit, men til Viasat er SatCR LNB dog en langt billigere løsning.

Vi oplevede ikke nogen problemer med kittet her, der synes at holde, hvad det lover. Vil man giver lidt omkring 1000,- i Danmark og omkring 100 Euro i Tyskland for at slippe for at trække et ekstra kabel, så er muligheden der altså her.

Del på:

Tags: , , ,

Gemt under:: Parabol-TV

Skriv en kommentar

Vær den første der kommenterer

Giv mig besked
wpDiscuz