TV-Nyt

Jamie Carragher ny fodboldekspert hos MTG

Jamie Carragher MTGJames Lee Duncan Carragher har helliget hele sin karriere til fodboldklubben Liverpool, og hans Liverpool-eventyr spænder over 17 år, nemlig fra 1997 til 2013. Carragher har repræsenteret England i 2004 EM, 2006 FIFA World Cup og 2010 FIFA World Cup.

Carragher har de senere år slået sine folder som yderst populær fodboldekspert på Sky Sports, hvor han har kommenteret Premier League.

Fra i dag indgår Carragher aftale med MTG, og han bliver dermed eksklusiv kommentator hos MTG i norden, når der sendes UEFA Champions League.

“Jeg har en forkærlighed for Skandinavien, fordi fan-opbakningen er helt utrolig her, så jeg glæder mig meget til at kommentere fodbold på TV3 SPORT og Viaplay i netop Skandinavien. MTG’s store erfaring med at dække det allerhøjeste niveau af international fodbold kombineret med min egen entusiasme giver os udgangspunktet for det perfekte partnerskab”, siger Jamie Carragher, UEFA Champions League-kommentator hos MTG.

Carragher var en del af Liverpool-holdet, da de vandt UEFA Champions League-finalen i 2005, og nu bliver han en del af MTG’s stærke UEFA Champions League-hold, og vil fra sidelinjerne rundt om i Europa rapportere til blandt andet seerne i Danmark.

Også hos MTG glæder man sig til, at Carragher bliver en del af ekspertholdet.

“Vi har allerede nogle af de bedste lokale eksperter til dække vores premium-sport, men det glæder mig meget, at vi er lykkedes med at få en aftale i stand med en international stjerne som Carragher, der om nogen kender engelsk fodbold indefra og ud. Carragher har på Sky Sport vist, at han er knivskarp i sine fodboldanalyser, så jeg ser meget frem til hans bidrag til vores dækning af UEFA Champions League”, siger Peter Nørrelund, MTG EVP og CEO for MTG Sport.

MTG er den eneste broadcaster i verden, der siden 1992 og kontinuerligt gennem 25 år har haft medierettighederne til verdens mest prestigefyldte fodboldturnering. MTG har sikret de skandinaviske rettigheder til UEFA Champions League indtil 2021.

Champions League vises hos os på TV3+, TV3 SPORT 1, TV3 SPORT 2 og Viaplay (og fra 31/10 på TV3 MAX).

Kilde: MTG presse

I samme kategori

Back to top button