House of Cards sæson 2 kan ses fra kl. 9:00 på Netflix

| fredag 14. feb, 2014 08:25 | opdateret 10. okt, 2014 kl. 10:26 | 0 Kommentarer

house of cards sæson 2 NetflixSæson 2 af Netflix-serien “House of Cards” fra Media Rights Capital får premiere i dag fredag d. 14. februar 2014. Og det bliver naturligvis med alle 13 episoder af den nye sæson, som igen har Academy Award® vinder Kevin Spacey (“Horrible Bosses,” “American Beauty,” “The Usual Suspects”) og Golden Globe® nominerede Robin Wright (“The Girl with the Dragon Tattoo,” “Forrest Gump”) på rollelisten. Både Kevin Spacey og Robin Wright modtog en Emmy-nominering for deres roller i seriens første sæson.

Fra instruktør David Fincher (“The Girl with the Dragon Tattoo,” “The Social Network”), Academy Award® nominerede manuskriptforfatter Beau Willimon (“Farragut North,” “The Ides of March”) og Academy Award® vinder Eric Roth (“Forrest Gump,” “Munich,” “The Insider”) kryber den kritikerroste dramaserie videre gennem korridorer fyldt med grådighed, sex, kærlighed og korruption i nutidens Washington D.C.

I sæson 2 fortsætter Francis (Spacey) og Claire (Wright) Underwood deres nådesløse opstigning mod magtens tinder samtidigt med, at truslerne vokser fra alle fronter. Zoe Barnes (Kate Mara, “American Horror Story”), den spirende journalist – og Francis’ tidligere elskerinde, bevæger sig langsomt, men sikkert, tættere på sandheden om hans forbrydelser. Præsident Walkers (Michel Gill, “The Good Wife”) fortrolige, milliardæren Raymond Tusk (Gerald McRaney, “Southland”), kræver, at Francis tilbagebetaler politiske tjenester eller får hævnen at smage. Og Claire er nødt til at konfrontere den stigende opmærksomhed i søgelysets skær, som begynder at tære på hende og Francis’ engang ellers så private eksistens. Familien Underwood må kæmpe for at overvinde alle disse trusler – fra fortid og nutid – for ikke at miste alt, de har skabt. Og det uanset hvilke skadelige konsekvenser, de efterlader i deres kølvand.

Se den første teaser for House of cards sæson 2 her

 

Ud over Spacey, Wright, Mara, Gill og McRaney er Mahershala Ali (“Treme”), Sebastian Arcelus (“Person of Interest”), Kristen Connolly (“The Cabin in the Woods”), Nathan Darrow (“Rigged”), Sakina Jaffrey (“Definitely Maybe”), Michael Kelly (“The Adjustment Bureau”) og Molly Parker (“Deadwood”) også på rollelisten.

Carl Franklin (“Homeland”), James Foley (“Glengarry Glen Ross”), John David Coles (“Justified”), Jodie Foster (“Orange is the New Black”) og Robin Wright instuerer alle episoder af denne sæson 2.

I sommer skrev “House of Cards” sæson 1 historie ved, som den første streamede serie, at modtage Emmy nomineringer i store kategorier som Outstanding Drama Series, Outstanding Lead Actor in a Drama Series (Spacey), Outstanding Lead Actress in a Drama Series (Wright), Outstanding Casting for a Drama Series (Laray Mayfield and Julie Schubert), Outstanding Directing for a Drama Series (Fincher), Outstanding Cinematography for a Single Camera Series (Eigil Bryld), Outstanding Single Camera Picture Editing for a Drama Series (Kirk Baxter), Outstanding Original Main Title Theme Music and Outstanding Music Composition for a Series (Jeff Beal). Seriens første sæson endte med at hente tre Emmys for casting, instruktør og cinematografi.

Baseret på BBC-miniserien af samme navn er sæson 2 executive produceret af Fincher, Willimon, Joshua Donen, Eric Roth, Kevin Spacey, Dana Brunetti, Andrew Davies, Michael Dobbs (forfatteren bag bogen, der netop er udgivet i en opdateret version på dansk af Gyldendal) og David Manson. ”House of Cards” er produceret af Donen/Fincher/Roth og Trigger Street Productions, Inc. i samarbejde med Media Rights Capital for Netflix.

Kilde: Netflix

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming, TV og Streaming Guide