Streamingnyt

Hold seriesommer med C More

Wentworth C MoreNu er ventetiden forbi! Den prisbelønnede og populære fængselsserie Wentworth er stærkt tilbage med en femte sæson. Den rystende afslutning på fjerde sæson sendte følelsesmæssige og psykologiske chokbølger gennem Wentworth Correctional Cantre. Vera Bennet er under skarp beskydning fra Corrective Services, og med Will, der er blevet suspenderet, så søger hun mere og mere støtte fra Jake uden at vide, at han nu styres af Ferguson. Udenfor skal Franky fortælle Allie den frygtelige nyhed om Bea.

The Magicians er en ny fantasyserie på C More baseret på Lev Grossmans bestseller bogserie. I The Magicians følger vi den tilbagetrukne Quentin Coldwater (Jason Ralph), der er en intelligent ung mand, der lever og ånder for fantasy-romaner, som foregår i det magiske land Fillory. Quentins liv er ikke det mest spændende, men da han bliver optaget på et mystisk og hemmelighedsfuldt college for magi i New York, begynder der at ske ting og sager. Der gennemgår han en grundig og streng uddannelse i moderne trolddomskunst. Premiere den 20. juni.

Game of Thrones – Trods overskriften så er vinteren på vej! 7 sæson af den mange gange prisbelønnede serie lander på C More den 17. juli.

Nu kan man også streame hele første sæson af C Mores egenproducerede dramathrillerserie Farang. Efter et bemærkelsesværdigt bankrøveri efterlades Rickard (Ola Rapace) uden valgmuligheder. Han tvinges til at flygte ud af Sverige og efterlade sin familie for at starte forfra i Thailand. Her lever han et liv som småkriminel i Phukets gader med en ny identitet og en dusør hængende over sit hoved.

Den prisbelønnede serie Power fortæller den barske historie om forretningsmanden James “Ghost” St. Patrick, der driver den succesrige natklub Truth i New York. Men bag den polerede facade skjuler der sig organiseret kriminalitet i form af en omfattende narkohandel. Man kan streame de første tre sæsoner på C More.

Versailles er storslået kostumedrama, når det er bedst! Serien fortæller den spændende historie om magtspillet ved Ludvig XIV hof i Versailles. Her er hverdagen fuld af intriger og hemmeligt begær. Den unge konge er i færd med at konsolidere sin magt, bl.a. ved at opføre et nyt palads i udkanten af Paris, men hans magt er truet fra mange forskellige sider. I hovedrollen som Solkongen ses George Blagden. De første to sæsoner af Versailles er tilgængelige på C More.

Into the Badlands – I fremtidens USA styres feudalsamfundet Badlands af lokale baroner og deres loyale krigere. To af dem er erfarne Sunny og hans protegé, teenagedrengen MK. Sammen kommer de til at spille en afgørende rolle i kampen om Badlands fremtid. Serien er fyldt med heftige actionscener og dramatik. I hovedrollen ses den kinesisk-amerikanske kampsportsstjerne Daniel Wu. De første to sæsoner kan ses på C More.

To venner i 80’ernes Texas bekæmper i dramaserien Hap & Leonard kriminelle i deres desperate jagt på hurtige penge. Den ene af dem, Hap, er militærnægter med et kompliceret forhold til ekskonen Trudy. Den anden mand, Leonard, er en homoseksuel Vietnamveteran med kort lunte. Den skæve thrillerdrama-serie er baseret på Joe R. Lansdales kultbøger. James Purefoy og Michael K. Williams spiller titelrollerne. De to første sæsoner er at finde på C More.

Desuden har C More også de tre første sæsoner af den BAFTA vindende gangsterserie Peaky Blinders med Cillian Murphy. Første sæson af The Young Pope med Jude Law som vandt en pris ved Venedig Filmfestivalen. Dramaserien The White Queen som blev nomineret til en Golden Globe. Billy Campbell i krimithrillerserien Cardinal – og mange, mange andre til at gøre sommeren endnu mere underholdende.

Kilde: C More presse

I samme kategori

Back to top button