HBO Nordic sikrer sig The Last Panthers

| mandag 12. okt, 2015 16:14 | opdateret 04. nov, 2015 kl. 15:38 | 0 Kommentarer

The Last Panthers HBO NordicHBO Nordic har sikret sig rettighederne til The Last Panthers, der er en nervepirrende, europæisk serie fra SKY Vision og STUDIOCANAL. Spændingsserien har premiere d. 13. november. Miniserien omhandler et juveltyveri på Balkan og har et stærkt cast med blandt andre Samantha Morton, Tahar Rahim og John Hurt. Johan Renck har instrueret alle afsnit, mens seriens temasang er lavet af selveste David Bowie.

HBO Nordic har sikret sig rettighederne til The Last Panthers, der består af seks afsnit, og som Sky Atlantic og Canal+ har produceret. På rollelisten ses stjerner som den Oscar-nominerede Samantha Morton (Minority Report, Longford), franske Tahar Rahim (A Prophet, The Past), Goran Bogdan (We Will Be World Champions, Na terapiji) og John Hurt (Midnight Express, Elephant Man). STUDIOCANAL og Sky Vision står for den samlede distribution.

Den fængslende serie er baseret på virkelige begivenheder om brutale juveltyve fra Balkan. The Last Panthers er produceret af Haut et Court TV (The Returned) og Warp Films (Southcliff), og udspiller sig i det moderne Europa, hvor nye og større former for kriminalitet finder sted. Serien bygger på en ide af den franske journalist Jérôme Pierrat, og den er skabt i samarbejde med Jack Thorne (Skins). Johan Renck (Breaking Bad) er instruktør.

”Vi er glade for at kunne tilbyde denne nervepirrende, europæiske serie til det nordiske publikum. Det er en serie, hvor nogle af de største europæiske stjerner medvirker både foran og bag kameraet,” siger Line Mykland, COO for HBO Nordic. ”The Last Panthers er ambitiøs og episk i sin fortælling, da den har et moderne og relevant syn på kriminalitet i dagens Europa,” siger Katrina Neylon, EVP, Sales and Marketing hos STUDIOCANAL. ”Producenterne Haut et Court TV og Warp Films har skabt en serie af høj kvalitet med et internationalt udsyn, og den passer godt ind hos HBO Nordic”, tilføjer Leona Connell, Head of Global Sales hos Sky Vision.

Om The Last Panthers
The Last Panthers starter med et farligt diamantrøveri, der begås af en gruppe kaldet The Pink Panthers. Under røveriet dør en lille pige, og det sætter gang i tingene, da en britisk forsikringsagent, en fransk-algerisk politibetjent og en serbisk diamanttyv involveres i sagen. The Last Panthers kaster publikum ud i det moderne Europa, der plages af nye former for kriminalitet. Relationerne mellem pushere, diamantsælgere, europæiske diplomater, kriminelle og bankmænd får konsekvenser for os alle – på måder der ikke er til at forudse.

Video Thumbnail

The Last Panthers | Opening Credits with new music from David Bowie

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming, TV og Streaming Guide