Streamingnyt

HBO Nordic sikrer sig ny komedieserie – Casual får premiere 8. juni

casual hbo nordicKomedieserien Casual fra den Oscar-nominerede instruktør bag Up in the Air og Juno får premiere på HBO Nordic den 8. juni.

Casual er en ny komedieserie fra Hulu af den Oscar-nominerede instruktør bag Up in the Air og Juno, Jason Reitman. Serien følger ungkarlen Alex og hans nyskilte søster Valerie, der bor under samme tag. Sammen forsøger de at lære hinanden lidt om datinglivet, alt imens de tager sig Valeries teenagedatter Laura.

Alex bliver spillet af Tommy Dewey (The Mindy Project, 17 Again, Step Up Revolution). Foruden at være notorisk ungkarl står Alex også bag en populær datingside, hvorigennem han finder sammen med en masse smukke kvinder udelukkende for at kunne have sex med dem og dække over det faktum, at han er smådepressiv og ensom. For egentlig er Alex på jagt efter den eneste ene – hans perfekte match.

Hans søster Valerie, der bliver spillet af Michaela Watkins (New Girl, Saturday Night Live, Enough Said) er nyskilt og prøver langsomt at komme tilbage på datingscenen. Valerie er terapeut, men følger ikke rigtigt de råd, hun giver andre. Hun ved i princippet alt om sex, men har i de sidste år af hendes ægteskab lukket helt af på den front. Hun er mor til den 16-årige datter Laura, der bliver spillet af Tara Lynne Barr (God Bless America, Aquarius).

Laura virker på overfladen meget ældre, end hun er, og hun har påtaget sig rollen som den voksne i familiens fælles hus. Hun er uafhængig, sarkastisk og trives generelt ikke med folk på hendes egen alder. Derfor tilbringer hun det meste af tiden sammen med hendes mor og onkel, som hun føler, hun har mere tilfælles med. Selvom Laura ikke selv vil indrømme det, dækker hendes selvsikre ydre imidlertid over, at hun inderst inde stadig er et barn, der slet ikke har så godt styr på tingene, som hun selv tror.

Casual er skrevet af Zander Lehmann og executive produceret af Jason Reitman, Zander Lehmann, Helen Estabrook og Liz Tigelaar. Casual er produceret af Lionsgate TV and Right of Way production.

Sæson 1 (10 episoder) er tilgængelig på HBO Nordic fra den 8. juni.

Sæson 2 har premiere på HBO Nordic den 8. juni (dagen efter Hulus premiere i USA)

https://youtu.be/mFMz2o93Vys

I samme kategori

Back to top button