Stofa

EM App fra Stofa til HbbTV, iOS og til Android

EM fodbold 2012 på TVÆgte fodboldfans er nok for længst i gang med at skaffe sig et overblik over de mange spændende kampe i det kommende EM i fodbold. Men der er hverken grund til sommer-stress eller et stort anlagt papir-kampprogram med plads til resultater. Alt dette klarer Stofas nye EM App.

Applikationen gør det enkelt at følge EM. Via EM App’en kan man se en liste over alle kampe samt hvor på dansk tv, de vises. Derudover kan man live følge med i kampene og se, hvem der scorer, får gule/røde kort, skiftes ud mv. Man kan desuden se stillinger og resultater og naturligvis følge holdene det sidste stykke igennem finalerne.

–           Og så kan man via den nye App starte sin WebTv applikation og se kampen på pc, tablet eller smartphone, hvis man har adgang til Stofas WebTv, siger Thomas Helbo, teknisk direktør i Stofa.

Den reklamefri applikation er udviklet til både Apples styresystem iOS og til Android – og efter godkendelsen fra Apple nu er ankommet, kan applikationen fra onsdag den 6. juni hentes i både App Store og på Android Market.

App udviklet til tv

Men Stofas udviklere har også som noget helt nyt gjort applikationen klar til de nyeste fladskærme, som understøtter den nye Smart-tv standard, Hbb.

–          Der er endnu ganske få Hbb-tv ude i de danske stuer, men det er givet en standard, som hurtigt vil vinde frem, da den støttes af en række nationale tv-stationer i Europa, forklarer Thomas Helbo.

De danske kampe vises på DR og TV 2 – og begge kanaler er med både i Stofas WebTv og i WebTv To Go, hvor medlemmer af en lang række antenneforeninger kan se en række af deres tv-kanaler på en hvilken som helst bredbåndsforbindelse i Danmark.

Kilde: Stofa presse


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button