HTPC

Hauppauge HD PVR

Producenten Hauppauge er på markedet med en interessant capture boks, der kan optage både i HD opløsningerne 720p og 1080i/p og gemme dette på din PC. Der er altså tale om en USB boks, der skal bruge en PC for at virke. Boksen har komponent video indgang, men der er også indgang for både s-video og composite.

Hvad denne boks kan bruges til, og hvordan den virker, har DIGITALT.TV kigget på i denne test. Produktet er venligst udlånt af Hauppuage.

hd pvr

Udpakning

I kassen til Hauppauge HD PVR finder du:

  • 1 stk. HD PVR HD Recorder
  • Fjernbetjening med batterier
  • IR Blaster transmitter kabel
  • Komponent video kabel / Lyd kabel analogt
  • USB kabel
  • 5v strømforsyning
  • Driver CD-ROM
  • Installationsguide

Boksen er i sort med sølv top. Imellem disse to dele er der blåt lys, når boksen aktivt benyttes til at grabbe med.

Indstallation og opsætning

Du finder en række tilslutningsmuligheder både på fronten og bagpå. Det skal naturligvis bemærkes, at boksen kun giver mulighed for HD opløsninger via analogt input. Der er ingen HDMI eller DVI tilslutningsmulighed.

hd pvr inputs

Det voldte ingen problemer, at installere Hauppauge HD PVR’en på vores Windows XP. Efter USB kablet var sat i, var det blot at benytte driverne på den medfølgende driver CD-ROM .

hp pvr install

For aktivt at optage noget via boksen på vores PC, var det også nødvendigt at installere noget software til dette. På CD-ROM’en medfølger følgende programmer:

  • Arcsoft TotalMediaExtreme: Med programmer til at optage, afspille og brænde optagelser.
  • Arcsoft TotalMedia Theater: En videoafspiller.
  • Arcsoft MediaConverter: Der kan konvertere HD optagelser til andre formater.
  • Hauppauge WinTV scheduler: For at lave programmerede optagelser.

Klik for stort billede

Vi benytter i denne test en HDTV satellitmodtager med komponent videoudgang. Derfor koblede vi det medfølgende komponent video / analog lyd kabel til vores signalkilde, og valgte komponent video som udgang på denne. Derefter startede vi softwaren og gik ind under grabber delen, altså der man optager indhold. Men valg af component video som signalkilde gav bare sort skærm. Det tog et stykke tid at finde fejlen. Det medfølgende kabel viste sig at have forkert farvekode, så blå i den ene ende førte til grøn i den anden. Kablet skal ellers roses for at se ud til at være af en rimelig god kvalitet, men mht. farvekoden så er det altså glippet på vores. Men efter bytning rundt, så blå gik til blå var der billede igennem.

Klik for stort billede
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse (bemærk meget stort)

Er man vant til simpelt komposite video på et almindelig tv-kort, så er billedkvalitets-forskellen meget stor, og naturligvis ekstra meget på en signalkilder, der udsender HD signal. Alternativt til analog lyd kan man også benytte sig af den optiske digital lydindgang. Indtil videre er kun almindelig stereo lyd mulig via denne, men understøttelse af Dolby 5.1 skulle være på vej. Når denne måtte komme, kan man således grabbe både billede og lyd i meget høj kvalitet. Update: Beta Dolby 5.1 driver er nu tilgængelig

hd pvr encoder

Det er muligt at sætte optagelseskvaliteten i programmet. Der kan enten vælges konstant eller variable bitrate. Nedenstående er vejledende filstørrelser ved forskellige indstillinger.

60 minutters 720p materiale konstant bitrate:
9.0 average, 13.5 peak – 4,140,217 KB
13.5 average, 20.2 peak – 6,216,367 KB

60 minutters 1080i materiale konstant bitrate:
9.0 average 13.5 peak = 4,274,207 KB
12.0 average 18.0 peak = 5,539,267 KB
13.5 average 20.2 peak = 6,215,804 KB

Optagelser kan både ske manuelt eller via timer. Der er et IR blaster kabel med. Med dette skulle det være muligt at få sendt fjernbetjeningskommandoer til f.eks. ens Set Top Box. Det er dog ikke mange dansk relaterede bokse, der er med på listen over understøttede modeller, så denne funktion har vi ikke kunnet teste. Timer optagelser fungerede som de skulle i vores test. Det er dog ikke specielt brugervenligt, at skulle sørge for at ens set top boks står på den rigtige kanal ved optagelser. HD PVR boksen understøttes også af programmerne SageTV (seneste beta) og GB-PVR, og måske er der her bedre muligheder for at lave en mere brugervenlig løsning.

Hauppauge HD PVR boksen har indbygget en ventilationsblæser, og denne kan høres, når den er aktiv. Der var på de første modeller rapporter om varmeproblemer, men vi oplevede ikke at vores gik i baglås pga. dette.

Brænd en AVCHD og afspil den på din Blue-ray afspiller

Interessant for mange ejere af denne boks vil uden tvivl være muligheden for at brænde HD indhold på en almindelig DVD skive, og så afspille den på en Blue-ray afspiller. Det er selvfølgelig begrænset, hvad der kan være på en DVD skive, men alligevel er det attraktivt sålænge Blue-ray brændere og skiver er så dyre, som de er pt. Læs mere om AVCHD på http://en.wikipedia.org/wiki/AVCHD

Konklusion

Hauppauge HD PVR giver mulighed for at grabbe HD indhold. Ganske vist kun analogt, og det kræver, at man har udstyr med component video udgang. Kvalitet er rigtig flot uden naturligvis 100% at ramme orginalen. Med hardware MPEG-4 encoder så er ens CPU aflastet i forbindelse med optagelser. Softwaren, der medfølger, lægger ikke op til, at man får en fuldblods PVR boks. Men den kan da bruges. Et minus er IR blaster applicationen, der ikke er god, og vi fik aldrig sat denne op. Dermed er det også lidt svært at benytte Hauppauge HD PVR’en som en videooptager med timerdel out of the box. Bemærk at det fortsat kræver en rimelig stærk computer (enten cpu eller H.264 accellererende grafikkort) for at afspille HD indhold.

DIGITALT.TV takker Hauppauge for lån af HD PVR boksen til benyttelse i denne test.

I samme kategori

Back to top button