Lyd og andet tilbehørBranche-Nyt

GoPro Hero 5 Test / Anmeldelse

GoPro Hero 5 Test topHer på DIGITALT.TV har vi besluttet at starte året på testfronten med et par gadgets. Vi lægger ud med GoPro’s nyeste Action kamera GoPro Hero 5 Black, som nu har været på markedet i nogle måneder.

For omkring 2800,- kan du få et kompakt actionkamera, der i den nyeste udgave har indbygget software billedestabilisering og er vandtæt.  Tjek dagspriser her

Jeg har testet kameraet primært med cykelture, og det er det første reelle actionkamera, jeg prøver, så anmeldelsen er lavet ud fra de forudsætninger, og altså uden at jeg kan sammenligne så meget med andre konkurrerende produkter.

Udpakning / Design

GoPro Hero5 Black med i kassenGoPro Hero 5 kommer pakket med:

  • Batteri (1220 mAh)
  • Rammecover til fastgørelse
  • To stk sicky mounts (fastgørelse med tape)
  • USB-C kabel

Selve kameraet er i gummimateriale, der har riller, så det ikke føles alt for glat.

GoPro Hero 5 Black front display

På fronten har vi selve linsen og et simpelt display, så du kan se optage mode og strømindikator hele tiden. Det er også info, der vises på touch displayet på bagsiden, der jo ikke altid er tændt for at spare batteri.

GoPro Hero 5 Black side usb-c

På siden af kameraet er der et cover, der kan aftages i forhold til tilslutning af USB-C kabel og / eller Micro HDMI kabel. Du presser på knappen og skubber for at åbne. Formentlig pga det skal være vandtæt, så kan det være lidt tricky, at gøre det. Coveret kan tages helt af, og man kan da godt frygte lidt, at det bliver væk, hvis man ikke holder styr på det.

GoPro Hero 5 Blackusb cover

Bemærk i øvrigt, at du ved montering af coveret igen, evt kan skulle skyde inderdelen frem, så den kan få fat i metalstykket på kameraet, ellers er det nærmest umuligt, at få den på igen.

I bunden er pladsen til batteri og hukommelseskort. Der kan benyttes microSD,microSDHC,microSDXC.

sandisk extreme microsdxc uhs i 128 gb video class v30 uhs class-3Jeg benyttede i min test et Sandisk Extreme 128 GB V30 Micro SDXC, som har virke upåklageligt i kameraet. Du skal nok tjekke ved evt. køb af hukommelseskort, at det er hurtigt nok, specielt i forhold til 4K optagelse. Så gå efter specifikationer som UHS-I/V30/U3/Class 10 og Max. Read/Write: 90 MB/s.

På toppen er der en optagknap og på siden en mode knap.

GoPro HERO5 Black sizeVægtmæssigt så er GoPro Hero 5 Black stadig forholdvis let. GoPro Hero5 Black vejer 117g og 144g med ramme cover. Den er altså også blevet vandtæt til 10 meter. På Hero 4 krævede det et vandtæt cover. Skal du dybere ned, findes der naturligvis ekstra udstyr til det formål.

 

Betjening og funktioner

GoPro Hero 5 Black touch displayPå touchdisplayet kan du i bunden se og indstille dine aktuelle video/billede indstillinger, altså opløsning (RES), billeder pr sekund (FPS), linse synvinkel (FOV). Hvilke muligheder der er for de to sidstnævnte, afhænger af den valgte opløsning.

GoPro Hero 5 Black understøtter op til 240 billeder pr. sekund, men ved denne indstilling, så skal du ned i 720p opløsning.

Maks ved 1080p er 120 FPS, og optager du i 4K, så må du nøjes med 30 FPS.

Linsevinkel mulighederne angiver, hvor stor et synsfelt der optages. Superview er den bredeste vinkel, der er tilgængelig på 1080p. De bredeste har også en fiskeøje effekt, vil du undgå dette, skal du vælge Linear eller Narrow. Ligesom med FPS, så er der også begrænsninger i forhold til linsemuligheder, i forhold til den opløsning du vælger.

GoPro Hero 5 4K Wide synsvinkel
GoPro Hero 5 4K Wide synsvinkel
GoPro Hero 5 1080p linear
GoPro Hero 5 1080p Narrow

I 4K mode er det f.eks. kun Wide mode der tilgængelig. Ved brug kan dit valg også afhænge af, hvor du har kameraet monteret. Har du f.eks. monteret på maven ved cykeltur. så vil du kunne undgå at få arme med ved valg af en smallere linsevinkel.

Du kan ved tryk på kamera vælge optage mode, altså om det skal være video, billede eller timeslapse optagelse.

GoPro Hero 5 Black Protune displaySwiper du fra højre, så kommer der mulighed for at aktivere manuel finindstilling (ProTune) af f.eks. farve, hvidbalance, iso med videre.

GoPro Hero 5 Black videostabilisering displaySwiper du igen, kan du slå software videostabilisering til og fra. Bemærk dog at stabilisering ikke er tilgængelig på 4K indhold eller ved over 60 FPS optagelser. Brug af stabilisering betyder også, at der skæres noget billede fra, for at opnå indtrykket af mere stabil video.

GoPro Karma Grip
GoPro Karma Grip Gimbal

Vil du undgå software stabilisering eller have stabilisering i 4K, så findes der såkaldte Gimbals også til GoPro Hero 5, der kan optimere dit billede bedre end software stabilisering og uanset opløsning. Læs vores test af GoPro’s Karma Grip her

GoPro Hero 5 Black audio displayDer er ydermere indstillinger for low light og manuel audio kontrol i forhold til stereo og vindstøjs modus i forhold til lydoptagelse. Sidstnævnte foregår ellers automatisk løbende under optagelser.

GoPro Hero 5 Black preferences displaySlider man ned fra toppen af skærmen, så kommer der en menu frem i forhold til stemme styring til og fra, samt Connect og Preference indstillinger.

Connect er i forhold til GoPro’s smartphone app, mens Preferences er stedet, hvor du kan indstille de grundlæggende ting som Dato, tid, sprog, stemmestyring, GPS med mere.

Et slide fra venstre viser et galleri over optagelser på dit monterede micro sdkort med dato sortering.

På hovedskærmen kan du også se, hvor lang tids optagelse, der er plads til på dit hukommelseskort og batteriforbrug.

Bruger du dit GoPro Hero 5 Black til fotos, så er der RAW mulighed. RAW billeder gemmes som .GPR filer. Det er ikke noget vi rigtigt har testet men det skulle kræve Adobe Camera Raw (version 9.7) eller Lightroom 6 (version 6.7 eller senere). I forhold til RAW billeder, så tilbydes kun Wide synsvinkel, i hvert fald lige pt, så det er altså med fiskeøje effekt.

Billeder kan også tages som JPG filer 12 megapixel.

 

Billedekvalitet og lydkvalitet

GoPro Hero 5 Black oploesning displayVideomæssigt så kan du i forhold til opløsning vælge mellem opløsningerne:

  • 480
  • 720
  • 960
  • 1080
  • 1440
  • 2.7K 4:3
  • 2.7K
  • 4K

Hvilken du anvender, afhænger naturligvis af dine personlige ønsker, og hvad der skal optages. Eftersom 4K optagelse er begrænset til 30 FPS, så er det måske værd at gå ned i opløsning, for at få flere billeder pr. sekund, alt efter hvad du benytter det til naturligvis. Man kan godt se forskel på 1080p og 4K ved visning på et UHD TV i forhold til detaljer, men det er nu ikke dramatisk.

Billedekvaliteten fra GoPro Hero 5 Black er absolut tilfredsstillende, men forvent ikke mirakler f.eks. i forhold til situationer med svag belysning. Her kan du få en del støj. Bedst fungerer det udendørs i dagslys.

Billedestabiliseringsfunktionen fungerer ganske fornuftigt, omend du ikke skal forvente, at det kan tage det hele.



GoPro Hero 5 Black Test monteret på styr
GoPro Hero 5 Black Test monteret på styr


Jeg startede med montering af GoPro Hero 5 på styret på min cross cykel (uden fjederforgaffel). Det gav selv med stabilisering end del uro i billedet. Langt bedre blev det, da jeg skiftede til montering med sele på brystet.



GoPro Hero 5 Black Test montering på maven
GoPro Hero 5 Black Test montering på maven


Lydmæssigt så virker GoPro Hero 5 fornuftigt, men som flere andre, bemærkede vi, at der en sjov problematik på lyden i forhold til om coveret til USB/HDMI er på eller ej. Er det ikke på, så er der væsentlig ringere lyd end omvendt.

 

GoPro Software

Du kan overføre videoer og billeder fra GoPro Hero 5 Black via det medfølgende USB-C kabel, men eftersom det er USB 2.0, så kører det altså pænt langsomt. Vi anvendte en USB 3.0 kortlæser adapter i stedet, som er betydeligt hurtigere. Men det kræver jo så, at du tager hukommelseskortet ud og sætter i igen efterfølgende.

GoPro QuikDu kan overføre manuelt via filhåntering eller installere GoPro Quik softwaren, som importerer dine filer og gemmer dem i datoorden. Herfra kan du også lave redigering som små highlights videoer med musik, og du kan nu også lave video med on screen info ud fra GPS data.


GoPro Quik overlay

GoPro Quik Gauges overlay

Du kan selv styre, hvilke ting du vil have vist Ret smart.

Her et eksempel på en kort highlight video lavet i Quik.



Cykeltur Tornby 30 sekunders klip 020117
Cykeltur Tornby 30 sekunders klip 020117


Her et eksempel på video med on screen data også lavet i Quik



GoPro Hero 5 Test Overlay info
GoPro Hero 5 Test Overlay info


Jeg kunne godt ønske mig, at man kunne hente GPS filen ud fra kameraet som GPX fil, men det er tilsyneladende ikke muligt, endnu i hvert fald.

GoPro capture app illustrationDu kan også via smartphone app’en Capture styre dit GoPro Hero 5 kamera via WiFi. Hvilket kan være praktisk specielt i situation med specielle kamera placeringer.

Batteritid

Batteritid angives vist som op til 2 timer. Det afhænger dog i høj grad af, hvilke funktioner/indstillinger du anvender. Bruger du kameraet til still foto, så benytter det naturligvis ikke så meget strøm, som hvis du kører 4K eller høj FPS optagelse. Også indstillinger som aktiveret stemmestyring og GPS kan gøre noget negativt ved batteritiden.

Jeg har testet med 1080p på en lidt længere cykeltur, hvor jeg var lige omkring 2 timer i batteritid. Det var med GPS og stemmestyring slået fra.

 

GoPro Hero 5 Black Test – Konklusion

GoPro Hero 5 Black er ikke en revolution indenfor actionkameraer, men en naturlig evolution på GoPro’s tidligere produkter. Der er bestemt også andre spændende produkter på markedet nu fra andre producenter, f.eks. Garmin, så man kan ikke sige, at man automatisk skal vælge GoPro i denne produktkategori.

Måske specielt på softwaresiden, så har GoPro været lidt længe om at komme op i tempo, men det hjælper da på det.

GoPro Hero 5 Black er velfungerende og ganske brugervenligt. Der er lidt bugs på lyden, og så er det lidt ærgerligt, at der kun er USB 2.0 tilslutnings-hastighed.

Tjek dagsprisen GoPro Hero 5 Black på Pricerunner

Pricerunner logo

Læs vores test af GoPro’s Karma Grip her

Her lidt relevante videoer i forhold til lyd og gimbals



GoPro Hero5 Black sound problems FIXED! 🔊 How to resolve GoPro5 audio issues!
GoPro Hero5 Black sound problems FIXED! 🔊 How to resolve GoPro5 audio issues!




Feiyu Tech G5 vs Karma Grip
Feiyu Tech G5 vs Karma Grip


I samme kategori

Back to top button