Streamingnyt

Google stopper salget af deres medieafspiller Nexus Player

nexus_player_frontGoogle har haft god succes med deres Chromecast, men ellers så har deres forsøg på at positionere sig på tv-skærmene indtil videre ikke været specielt vellykket.

De lancerede oprindeligt deres Google TV, der skulle forene fjernsyn med internet, onlinevideo og apps. Det blev en fiasko, der så siden er blevet afløst af Android TV, der trods alt har fundet vej hos tv producenter og visse medieafspillere. Den første enhed med Android TV var Google’s Nexus Player, der heller ikke solgte specielt godt. Nu bekræfter Google så, at de stopper med sælge den.

Det gør nu ikke så meget. På medieafspiller fronten, så er der også et væsentlig mere interessant produkt med Android TV, nemlig Nvidia Shield der også understøtter 4K.

Generelt så har Android TV været lidt af en skuffelse indtil videre, der er ingen danske apps, og der har været en del problemer med udviklingen og stabiliteten på TV med Android TV som smart tv platform.

Vi må vente at se, om Google kommer med en efterfølger til Nexus Player, eller om de bare lader andre om det marked.

Kilde: The Verge

I samme kategori

Back to top button