Net-TV

Glentevejs Antennelaug i Odense køber streamingtjenesten Watz Me Now

watz me nowGlentevejs Antennelaug i Odense køber streamingtjenesten Watz Me Now

Med købet af Watz Me Now, er Glentevejs Antennelaug (Glenten) gået ind i endnu en ny branche. Denne gang branchen for streamingtjenester. Tidligere på året gik Glenten ind på markedet for mobiltelefoni og mobilt bredbånd. I 2015 vil Glenten tilbyde sine 30.000 medlemmer streaming af tv-kanaler som en del af medlemskontingentet.

Watz Me Now fortsætter som hidtil også efter det nye ejerskab.

”Efterspørgslen er der, og det støt stigende udbud af streamingtjenester er i fuld gang med at ændre vores måde at se fjernsyn på. Timingen er derfor rigtig, og vi tager nu skridtet videre med at tilbyde et udvalg af streaming-tjenester til vores medlemmer. Det drejer sig fx om live tv, start forfra, 48 timers Catch up, 30 dages arkiv på DR, 30 dages arkiv på dansk-tekstede udsendelser på nabolandskanalerne og meget mere.

Så vores medlemmer får i 2015 muligheden for at se tv-udsendelser på tablet, smartphone, PC, MAC eller fjernsyn i sommerhuset, campingvognen eller på farten”, siger formand for Glenten Søren Skaarup, og fortsætter:

”Vi har fulgt udviklingen i brugeradfærden og kan se at især yngre seere bruger ”2’nd screen”, når der skal ses tv.

– Det er samtidig et strategisk skridt i den retning vi gerne vil, nemlig tilbyde vores medlemmer – herunder nye medlemsforeninger – de muligheder, der er på markedet. Vi kan nu tilbyde Danmarks bedste tv-pakkesammensætning, mobil- og fastnet telefoni til meget lave priser samt internet til en pris på 99,- for en 50/10 Mbit forbindelse,” slutter formand Søren Skaarup.

 

Update tjenesten lukker medio 2015

Kilde: Glenten presse

I samme kategori

Back to top button