Linux TV Bokse

GigaBlue HD 800 Quad

Præsentation

GigaBlue HD 800 Quad er en Linux boks med mulighed for op til 4 tunere, heraf to faste DVB-S2.

Desuden er der en hurtig 1300 MHz CPU i boksen og mulighed for montering af intern 2,5″ harddisk.

Boksen udmærker sig også på sit 2″ LCD display på fronten der blandet andet kan vise kanallogoer.

Producent: GigaBlue
Pris: Fra 3295,-Teknik: DVB-S2 / (DVB-T/C via moduler)
Lancering: Oktober 2012

Det får du:
1 x GigaBlue HD Quad
1 x Strømkabel/adapter
1 x Sata data/strømkabel
4 x skruer til intern harddisk montering
1 x Fjernbetjening
2 x AAA Batterier
1 x Manual (Kun tysk i mit tilfælde)
GIGABLUE Quad

Introduktion

GigaBlue er et nyt mærke, som jeg ikke tidligere har anmeldt her på DIGITALT.TV. GigaBlue er baseret i Tyskland og har i et stykke tid har 2 mindre modeller på markedet, men denne GigaBlue HD 800 Quad er deres nye topmodel med mulighed for helt op til 4 tunere.

I anmeldelsen her tester jeg boksen med de to faste DVB-S2 tunere og desuden med 2 x DVB-C/T tuner moduler monteret.

GigaBlue leverer endnu kun DVB-C/T moduler, men der skulle være DVB-S2 moduler på markedet i første eller andet kvartal af 2013. Så indtil videre kan du altså ikke lave en 4 x DVB-S2 tuner udgave af HD Quad boksen. Med 2 fastmonterede DVB-S2 tunere, så er 4 x DVB-C/T heller ikke muligt.

Der er kommet ny driver 25/10/2012 der løser (anmeldelsen er opdateret):

-. fixed scrambled channel problem with multi transponder.(PIP and Recording)
-. fixed video scaler sharpness.
-. fixed tuner configuration mode “loopthrouth to

Teknik, tilslutninger og design

Inde i GigaBlue HD 800 Quad sidder en 1300 MHz MIPS BCM7356 processor fra Broadcom. Det er en væsentlig hastighedsøgning i forhold til de Linux bokse, der er kommet på markedet indenfor de seneste par år, og desuden så har boksen 1024 MB DDR3  /  512MB NAND. Så både på hukommelse og CPU siden lyder GigaBlue Quad på papiret rigtig stærk.

Boksen er i klassisk sort med en sølvkant på frontpanelet. Det man først bemærker på fronten er det 2″ LCD panel, der giver info omkring kanal, program, menupunkt osv. Her kan du også få vist grafiske kanalikoner, de såkaldte picons. Tekst størrelse afhænger lidt af, hvilket Image du har installeret, så det er ikke nødvendigvis let at læse displayet et stykke væk fra boksen.

Ved siden af displayet finder vi en standby knap og desuden en blå/rød diode indikator for om boksen er i brug eller standby. Denne blå diode er meget stærkt lysende, og faktisk lidt generende synes jeg.

Bag frontpanelet finder vi betjening af de grundlæggende funktioner selv uden fjernbetjening samt 1 indbygget kortlæser, og 2 CI slots til kortlæsermoduler. Desuden er der ved siden af disse også en front USB tilslutning.

Den indbyggede kortlæser kræver brug af softcam software, som det typisk er standard på Linux bokse som denne.

På bagsiden af boksen finder vi:

  • DVB-S2 tuner input A
  • DVB-S2 tuner input B
  • Mulighed for Plug’nPlay Tuner C
  • Mulighed for Plug’nPlay Tuner D
  • HDMI
  • Component video ud
  • Composite video ud
  • Optical audio ud
  • Ethernet (10/100 Mbit)
  • 2 x USB
  • 1 x eSata
  • RS-232 port
  • Strømtilslutning til ekstern størmforsyning
  • Strømafbryder

I beskrivelsen af GigaBlue HD 800 Quad hos Gigablue.de, står der nævnt, at der skulle være 1000 Mbit Ethernet port, men det er der ikke. Og ifølge specs på CPU’en understøttes det ikke, så mærkeligt at GigaBlue annoncerer med det.

Medfølgende denne GigaBlue HD 800 Quad er en fjernbetjening med 2 x AAA batterier, strømforsyning, SATA/Strøm kabel samt 4 skruer til montering af en intern 2,5″ harddisk. Manualen der medfulgte er på Tysk, men mon ikke GigaBlue er på vej med en engelsk udgave.

Fjernbetjening

Den medfølgende fjernbetjening er ganske fornuftig med et logisk knap layout. En anden mere avanceret fjernbetjening rygtes at komme senere.

Installation / Valg af image

Efter som GigaBlue HD 800 Quad er helt ny. her hvor jeg tester den, så er der ikke mange forskellige Images at teste den med. Desuden har Broadcom ikke frigivet microcoden til brug med Kernel 3.xx, så der er flere ting. der endnu savnes.

Først ville jeg afprøve boksen med den forudinstallerede software, men ved første boot gik skærmen i grønt som indikation på at boksen var gået ned. Det er tilsyneladende sket for flere. ifølge hvad jeg har kunnet læse mig til på flere forums. Så det kan tilrådes. at du har en USB nøgle klar med software, hvis du køber denne boks.

De to Images jeg har testet på boksen er OpenAAF og OpenMips 2.0.

OpenAAF

OpenAAF synes jeg altid godt om, denne kommer blandt andet med forud installeret Enhanced Movie Center og Cool TV guide. Jeg oplevede dog et problem i forhold til visning af picon kanallogoer på LCD skærmen på fronten af boksen. Disse blev vist med forkert farve, hvor gul og rød blev vist som blå.

OpenMIPS 2.0

Openmips 2.0 imaget har ikke nær så mange ting forud installeret, men her oplevede jeg ikke fejlen med forkert farvede kanalikoner i LCD displayet.

usbopdatering

Installationen af et Image på GigaBlue HD Quad er ganske lige til.

Proceduren er som følger:

  • Du henter et image på nettet og udpakker gigablue mappen i roden på en USB nøgle
  • Sluk for strømmen på bagsiden af boksen
  • USB nøglen sættes i en ledig USB port på boksen, og der tændes for boksen
  • Tryk ok når du bliver bedt om det på LCD skærmen på boksen
  • Flashing af det nye Image fra USB nøglen sker herefter automatisk. Fjerne ikke USB eller strøm mens der flashes.

Selve opsætningen af boksen, LNB osv. er som du sikkert kender det fra Enigma 2 baserede bokse. Boksen starter op med en simpel flertrins guide til at opsætte både boks og lnb indstillinger, og naturligvis understøttes også mere avancerede DiSEqC opsætninger, motor osv.

Dansk menusprog er også en mulighed, selv om jeg personligt selv har med at vælge engelsk på trods af dette.

Kanalscanning tager noget tid, så kan du finde opdateret kanallister, enten direkte via plugin menuen på boksen eller på nettet, så kan det spare tid. DreamboxEdit kanalliste værktøjet til PC virker uden problemer med denne boks.

Daglig brug

Da Enigma softwaren nok er velkendt i forvejen, for de fleste med interesse for en boks som denne, så vil jeg undlade at gennemgå installationen og at gå i detaljer med almindelige funktioner for i stedet koncentrere mig og positive og negative elementer i forhold til brugen af boksen.

Positive tingDe positive ting

Det først man bemærker ved GigaBlue HD 800 Quad er hastigheden. Både boot og kanalskifte er det hurtigste jeg har prøvet i forhold til Enigma 2 baserede bokse.

Den daglige brug af boksen er gennemgående en ganske glimrende oplevelse. Den virker trods den er ny på markedet stabil efter jeg fik udskiftet fabrikssoftwaren.

GigaBlue HD 800 Quad kan håndtere visning af HDTV indhold i billede i billede visning, og det er positivt, specielt i takt med at flere kanaler sendes i HD. Hidtil har HDTV i PIP mode været forbeholdt Dreambox 8000.

Jeg oplevede ikke problemer med scanning af hverken DVB-S2 / DVB-C / DVB-T kanaler.

Negative tingDe negative ting

På en ny boks som denne, så er det normalt med ting, der endnu ikke er helt udviklet. Det gælder også denne GigaBlue HD 800 Quad.

HDMI CEC styring er ikke implementeret endnu på boksen, og hvad værre er, så oplevede jeg, at GigaBlue HD 800 Quad helt blokerede HDMI CEC mellem min Panasonic Fladskærm og Yahama AV Receiver, når jeg havde Quad’en tilsluttet. Jeg fik afhjulpet dette på god gammeldags gør det selv manér med et smalt stykke tape over kontakt nummer 13 i den ene ende af HDMI kablet. Ikke nogen helt let opgave, og naturligvis skulle dette ikke være nødvendigt. Jeg forventer igen, at dette bliver fikset i en software opdatering.

HbbTV nævnes i omtalen af boksen på Gigablue.de, men i praksis er det ikke implementeret, og der er ikke nogen konkret tidshorisont for, hvornår det kommer.

PVR

PVR installering

GigaBlue HD 800 Quad leveres forberedt for intern PVR. Installerer du en 2.5″ harddisk, kan du således både pause live tv og optage tv og satellit-radio for den sags skyld. Installationen af harddisk kræver ikke det helt store. Sørg naturligvis for, at der ikke er tilsluttet strøm til boksen, før du går i gang. Der med følger skruer og kabel med til montering af harddisk.

Herefter kan du tænde for boksen igen, og derefter skulle du gerne kunne finde harddisken under system / HDD, hvor du kan initialisere den.

Harddisken er også eneste lydelement i boksen, eftersom der ikke er en aktiv køler i boksen. Det kan derfor være en god idé ikke at placere ting ovenpå enheden, så varmen kan slippe væk.

PVR brug

Efter du har fået installeret og opsat harddisken, kan du så pause live tv og se videre senere, og naturligvis også sætte programmer til at blive optaget. Det enten manuelt, via EPG eller timerfunktion. Det er også muligt at opsætte permanent timeshift på boksen, så du altid kan gå tilbage, i det du har set.

Trykker du på den rec knappen for at starte en manuel optagelse, bliver du spurgt om optagelsen skal stoppes ved den i gangværende udsendelses slutning, efter et specificeret stykke tid, eller bare indtil du selv stopper den.

Der er mulighed for at indstille tidsbuffer for optagelser, så du kan starte lidt før og slutte lidt efter de i EPG’en angivede tidspunkt.

Med sine op til 4 tunere, så kan du frit optage op til 4 ting samtidigt, men faktisk også endnu flere ting, såfremt det er kanaler, der udsendes på de samme frekvenser, som du allerede har i brug.

Via Video knappen kommer du ind i listen med dine optagelser. Her på billedet er det i Enhanced Movie Center som er installeret på OpenAAF.

Der kan spoles på almindelig vis, men der er også mulighed for at hoppe med intervaller via 1-3, 4-6,7-9 på fjernbetjeningen med 15 sekunder, 60 sekunder eller 5 minutters hop eller andre valgfrie intervaller. De kan justeres i menuen.

Optagelser gemmes ukrypteret i .ts format og kan enkelt hentes ud fra boksen via netværket, såfremt du skulle ønske dette

Multimedia og netværk

Med GigaBlue HD Quad får du naturligvis også en række muligheder ved at forbinde boksen til dit hjemmenetværk. Du kan mounte netværksdrev og afspille musik, video direkte på boksen fra disse. Der er medieafspiller inkluderet i softwaren på boksen og naturligvis også mulighed for at installere mere avancerede medieafspiller plugins. Billedet ovenfor er fra MediaCenter plugin’et som er forudinstalleret på OpenAAF imaget. Boksen kan afspillet de fleste formater både i forhold til billed og lyd, dog virker den ikke helt så alsidig endnu i forhold til formater.

Via din webbrowser er der også adgang til et webinterface på boksen, hvis udseende kan afhænge lidt af, hvilket image du har installeret.

I webinterface kan du f.eks.:

  • Skifte kanal og betjene boksen via virtuel fjernbetjening på skærmen
  • Se tv fra boksen i din webbrowser
  • Sætte en optagelse i gang
  • Se EPG og oprette optagelser via EPG eller manuelt.
  • Der er mulighed for at gå direkte til Internet Movie Database for at søge på filmtitler i EPG’en.
  • Du kan streame optagelser, så du kan se dem på din computer direkte fra harddisken i boksen.
  • Du kan gemme optagelser fra harddisken i boksen på din computer

Du har naturligvis også FTP mulighed til boksen, så du kan administrere filer frem og tilbage fra din PC. Men på min Windows 7 havde jeg også direkte adgang til boksen under netværkssteder (under navnet GBQUAD).

GigaBlue HD 800 Quad på din smartphone

Som med andre Enigma baserede bokse, så kan du også med GigaBlue HD Quad betjene den via din smartphone. På Android via gratis DreamDroid og på iPhone via dreaMote Pro, der koster 12,-.

Konklusion

GigaBlue HD 800 Quad har rigtigt stort potentiale, som den første boks i næste generation af Linux bokse. Den hurtige 1300 Mhz Broadcom BCM7356 processor kan mærkes,både hvad angår boot og daglig brug. Specielt når man som jeg kommer fra en DM8000. så kan forskellen mærkes.

Med mulighed for op til 4 tunere, så er den også meget alsidig. Prisen er også positiv, vi er ikke oppe i samme høje prisklasse som den gamle DM8000 model for de samme muligheder. Dog er er endnu kun DVB-C/T tuner mulighed på de 2 ekstra tuner slots i boksen.

Det eneste GigaBlue HD 800 Quad har i mod sig er at den er helt ny og derfor er der endnu ting så skal fikses i opdateringer. HDMI CEC problemet er ret irriterende ligesom det kunne være rart med den lovede HbbTV mulighed.

Hvis GigaBlue leverer driver og support der matcher hardwaren i GigaBlue HD 800 Quad, så kan jeg godt svinge mig op på en fuld femmer i antal af stjerner, men indtil videre må den nøjes med 4,5.

Jeg forventer at følge opdateringerne og opdatere anmeldelsen senere.

+ Hurtigste Enimga 2 boks jeg har testet
+ Farve LCD
+ Fuld PIP support også med HDTV kanaler

– Ingen Gigabit netværk, HbbTV og HDMI-CEC som lovet på gigablue.de

I samme kategori

Back to top button