TV-Nyt

Gidseltagningen har fået premieredato på Kanal 5

gidseltagningen kanal 5 2017Kanal 5’s nye dramaserie ’Gidseltagningen’ får i næste uge verdenspremiere i Berlin på den prestigefyldte filmfestival Berlinalen. Resten af danskerne må vente i spænding til april, hvor den får premiere herhjemme.

Søndag den 2. april kl. 21.00 blænder Kanal 5 for første gang op for ’Gidseltagningen’, der er en højspændt dramaserie, der tager udgangspunkt i et af vor tids største skrækscenarier: En terroraktion i hjertet af København. Men allerede i næste uge, den 15. februar, får serien verdenspremiere på Berlinalen, da den er udtaget til Berlinale Special Series programmet, der er festivallens vindue for det populære serielle dramaformat.

Gidseltagningen genudsendes 3 april fra kl. 23:40 og 5. april fra kl. 22:05

Afsnit 3 sendes søndag 9/4 kl. 21:00.

En tidlig morgen i oktober får 15 danskere deres liv vendt på hovedet. Deres metrotog bliver kapret af ukendte gerningsmænd, der truer med at dræbe dem én efter én, hvis de ikke får deres krav opfyldt. Det bliver startskuddet på en historisk gidselaktion, som i løbet af én enkelt uge ændrer Danmark for altid.

’Gidseltagningen’ er en thriller-serie skabt af hovedforfatter og instruktør Kasper Barfoed efter idé af Adam Price og Søren Sveistrup, der står bag tidligere dramasuccesser som ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’. Serien er produceret af SAM Productions, producer Morten Kjems Hytten Juhl og har både etablerede og fremadstormende skuespillere på rollelisten såsom Johannes Lassen, Paprika Steen, Sara Hjort Ditlevsen, Dar Salim, Henning Jensen, Alexandre Willaume og Cecilie Stenspil.

Gidseltagningen er på otte afsnit

I samme kategori

Back to top button