Hjem Forum Parabol-TV Hvor god en parabol har jeg?

Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.

Dette emne indeholder 3 svar, har 0 stemmer og blev senest opdateret af  ynord 2 år, 6 måneder siden.

Hvor god en parabol har jeg?

Login Registrer
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #56998

    sparrow2
    Participant

    Jeg skriver dette fordi jeg ikke rigtig ved hvor god min parabol egentlig er.

    Jeg er en af dem der ikke kan (har svært ved at se UK beams på 28.2 øst), men da signalet svinger meget

    over forholdsvis kort afstand giver det ikke et godt mål for hvor godt et system man har.

    Her på det sidste har jeg så set en del på 26 øst Badr 4 (har endnu ikke modtaget noget fra 5 og 6).

    Og der er (i det mindste officielt) 3 slags beams.

    BSS der relativt let kan ses i Danmark. (ca samme styrke som den svageste EU beam på 28.2 øst så ca ø80 cm er ok).

    MBC beam (SatBeams kalder den spot V), den er ikke opgivet til at dække DK, men det må have noget med rettigheder at

    gøre, for den er ca. ligeså stærk som BSS beam’en, og de sender (gode men ikke helt nye) engelske film døgnet rundt,

      f.eks. har de lige sendt Iron man 3, de har org. lyd med arabiske undertekster.

    FSS her er der stor forskel på hvor stærke de enkelte signaler er, nogle er næsten lige så stærke som BSS, mens

    andre har jeg problemer med a modtage.

    Jeg regner med at signal styrken er ca. den samme over hele landet og derfor en god måde at sammenligne udstyr på.

    Så er der nogen der gider komme tilbage med hvad der skal til for at se de forskellige kanaler.

    Og den bedste måde jeg kan sige kvaliteten af mit system er a IFilm på 12615 V (IFilm ligger også på en stærk BSS beam ).

    kan jeg lige akkurat få et stabilt billede på og det ser ikke ud til at ændre sig over døgnet.

    Mit system er en lidt skæv no name 150cm parabol, en god LNB, og en billig Harald Nyborg HD modtager.

    Jeg vil gerne vide hvor tæt på det optimale min parabol er, det eneste jeg ved er at den er meget bedre end min triax 78, men hvor meget bedre ! (som en 100 cm eller 120cm eller næsten som den skal være.)

    #65921

    ynord
    Participant

    Hej

    Måske jeg kan forsøge at hjælpe lidt med et svar.  Har netop opgraderet fra en gammel (købt brugt i 1990!) 135 cm Triax prime focus skærm til en Skyware (Channel Master) 180 cm offset skærm.

    Det ser ud til, at forbedringen faktisk kun er ret marginalt.  Havde håbet, at de ekstra ca. 3 dB gain, der burde være, havde været nok til at kunne modtage UK-beams fra 28.2 øst også om aftenen; men desværre forsvinder signalet fra 2E i tidsrummet ca. 19-23 stadigvæk, og 2F kan kun ses midt på dagen og i et tidsrum efter kl. 24.

    Ganske vidst er der lidt bedre SNR-værdi end før når det er bedst, på 2E ca. 70-80% (11-12 dB); men det er altså ikke nok, når “nullinien” passerer om aftenen. (Bor ca. 17-18 km vest for Horsens og derfor temmeligt tæt på “zero-line”).

    Men angående modtagelsen fra BADR 26 øst, så har jeg netop lavet en søgning her som gav ca. 250 kanaler. Alle BADR 4 Transpondere ligger med SNR ca. 85%/13 dB.  Der slap 1 TP fra BADR 5 med, nemllig 11222 V med SNR ca. 38-39 / 6 dB altså lige akkurat fejlfrit, dog med lidt udfald om aftenen.

    Med hensyn til IFilm på 12615 V, så er niveauet her op til max ca. SNR 52% / 8,0 dB (svinger lidt).  Derfor formoder jeg, at hvis du kan modtage denne kanal med ca. 6 dB C/N (hvor modtagelsen er OK) så vil jeg tro, at din 150 cm skærm yder nogenlunde som forventet, eftersom den burde levere 43,3 dB gain ved 12 GHz og 60 % effektivitet, hvor CM 180’eren er opgivet til 45,3 GHz gain. Så forskellen skulle være 2 dB.   Nu er jeg så bare ikke helt sikkert på, om man bare kan omregne gain på skærmen direkte til C/N forhold på modtageren, det er der måske andre, der ved mere om?

    Håber du kan bruge det til noget.

    #65928

    sparrow2
    Participant

    Først tak for informationerne.

    Jeg har i mellemtiden fået fat i en 120cm glasfiber parabol, der er 100% ok,, så den er mit nye reference punkt.

    Og den er mindst ligeså god som min 150 cm parabol, jeg kan tage IFILM 12615 V så længe det ikke regner for meget.

    Men den bedste LNB for de to paraboler er forskellig, (flere tests nødvendig , jeg lavede en hurtig test af 7 LNB’er og kun 3 kunne låse på IFILM, og et af dem der ikke kunne, var det jeg har den bedste erfaring med for 2f UK beam, om det er skærmens facon eller at alle UK beams er i den lave frekven ende ved jeg ikke.)

    så jeg havde forventet at du ville have et bedre signal, med en 180cm parabol (er den ny? og 100% ok?),

    Den 135 cm prime disk du havde har den et FD på 0.38 eller 0.6 ? 

    Og hvilket LNB bruger du?

    Og for at få 3dB mere skal du vel også op i mindst 190 cm , husk ad det kunne er breden af en offset parabol der tæller, den ekstra højde er ren spild.

    Jeg har også haft mulig for at teste en billig triax SD modtager, og den var klart dårligerer!

    Jeg bor på den anden side af null så jeg har bedst signal kl ca 2100 for UK beams, og jeg har kun haft mulighed for at se noget fra 2f. I Januar var der 3 uger hvor jeg kunne se noget (CH5) hver aften, men pt. har jeg ikke noget billede.

    Jeg prøver at få min 150cm målt/rettet ud for at se som om det hjælper.

    #65929

    ynord
    Participant

    Jeg synes egentligt også selv, jeg er lidt skuffet over, hvad jeg er i stand til at få ud af “Channel Masteren”.  Den er helt ny ja og skulle forhåbentligt da være 100 % iorden.  Det skulle jo være en velrenomeret glasfiberskærm.  Den måler 182 x 192 cm.

    Jeg bruger en Invacom quad QDF-031 som er flyttet fra den gamle skærm og nu monteret med et “Raven feedhorn”, jeg har ikke prøvet med andre; måske det kunne give bedre resultat, selv om den virkede rigtig godt på 135 cm skærmen  (som iøvrigt havde et FD på 0,38).

    Jeg har flyttet skærmen til et sted med bedre læforhold, så jeg nu bruger et coaxkabel på 75 m (bedste kvalitet); men har prøvet at tilslutte receiveren ude ved parabolen – selvfølgelig lidt højere AGC-niveau; men nøjagtig samme SNR, så det skulle ikke være et problem.

    Det kunne være interessant at høre de erfaringer du har med de forskellige LNB’er?

    Jeg har en VU+Ultimo receiver, som den Linux-boks den er, er den vist ikke kendt for at have den bedste tuner,  men leverer et rigtig godt billede.

    Det må jo være således, at UK-beams både fra 2e og 2f flytter lidt vestpå om aftenen og 2f er nok længst mod vest, så jer der bor østfor har bedste chancer om aftenen.   Det passer jo også med, at 2e er klart den kraftigste beam her vestpå, og først forsvinder langt senere og kommer før tilbage?   Men så må man jo nøjes med det. 

    Held og lykke med renoveringen af din 150’er.

Login Registrer
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.