Hjem Forum Antenne-TV Finland får 3 DTT muxer i VHF bånd III, Danmark har kun en – mux8

Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.

Dette emne indeholder 3 svar, har 0 stemmer og blev senest opdateret af  martin 6 år, 3 måneder siden.

Finland får 3 DTT muxer i VHF bånd III, Danmark har kun en – mux8

Login Registrer
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #56020

    reslfj
    Participant

    Finland var et af de første lande, der slukkede det analoge antenne fjernsyn. Finland anvendte naturligvis DVB-T og MPEG-2 – der var ganske enkelt ikke andet valg fra 2003 og frem til sommeren 2007, hvor den sidste analoge sender blev slukket.

    Tidligere har jeg her på Digitalt.tv fortalt at 4 nye muxer ville starte med DVB-T2/MPEG-4 som standard og de er nu under kraftig udbygning.   Finland har valgt at give licens til 2 muxer – HD1/VHFA og HD2/VHFB  – i VHF bånd III til mobiltelefon firmaet DNA Oy.

    Når Finland har fundet plads til 2 muxer i VHF bånd III (kanal 5-12), så skyldes det detvist at Finland ikke har reserveret pålads til DAB kanaler (de er evt. henvist til den havlofficielle kanal 13 (mellem 230 og 240 MHz)), men naturligvis også de store afstande der er til naboerne – Sverige, Rusland og delvist Estland. 

    Der er også givet licens til firmaet Anvia (det tidligere telefonselskab i området omkrig byen Vasa) til en landdækkende DVB-T2/MPEG-4 muxF og en regional  muxG  (HD3)  omkring Helsinki – begge er tildelt UHF kanaler (kanal 21-60) og skal sende med DVB-T2/MPEG-4.

    Som jeg for et år siden skrev her og på recordere.dk  , søgte den hidtige masteoperatør – Digita.fi – om lov til at ændre en af deres DVB-T muxer til DVB-T2, men dette er ikke blevet godkendt af den finske regering – i det mindste ikke endnu.

     

    Nu er der sket det nye,  at DNA – dem med mux VHFA og VHFB – og de finske myndigheder i 2009 fik en aftale med Rusland, der har givet Finland ret til at udbygge en 3die mux i VHF bånd III   – mux VHFC – i det østlige Finland.  Sidenhen har de lavet lignende aftaler med Sverige og Estland, så VHFC kan nu udbygges i hele Finland.

    Det er teknisk meget interessant at dette er muligt. De skyldes delvist de store skove og de store afstande her højt nordpå. Men det skyldes også at DNA – et mobiltelefonselskab – anvender et udvalg af deres egne  mindre mobilmaster. Senderne herfra  rækker ikke så langt, som fra de store master – dvs de anvender flere, men mindre sendere . 

    Til at muliggøre dette har også egenskaberne i DVB-T2 været meget afgørende. 

    Denne opbygning  ville ganske sikker have været for dyr for DNA Oy, hvis det ikke lige var, at masterne allerede var etableret og var forbundet med fiberkabler til brug for mobiltelefon. 

     

    Lars 🙂

     

    PS!  Danmark har som vore naboer kun VHF frekvenser/kanaler til én landsdækkende DTT mux i VHF bånd III – mux8 –

    Men kunne vi enes med Sverige, så taler meget for at begge lande kunne udbygge til hver 2 DTT muxer i VHF bånd III. Det vil naturligvis gøre det mere rimeligt for seerne at få adgang til ikke en,  men  2 muxer, når  de skal købe en ny VHF antenne (Sverige sender allerede SVT2-HD på VHF kanal 10 i Skåne) 

    #60187

    martin
    Participant

    Spændende.

    Vil da håbe at de bliver enige, så vi kan få to MUX'er og ikke bare én.

    Jeg så dog gerne at der blev sat nogle krav til FTA tv. Vi har brug for noget, som trækker i modsat retning. I dag koster det mere og mere at modtage tv, udover DR's kanaler og TV 2… selv TV 2 bliver snart en betalingskanal. Som et modtræk til betalingstv, kunne man vælge at der skal være mindst tre FTA kanaler, som skal leve op til nogle krav (lidt i stil med Radio Møller). I Sverige har Viasat TV 6 og i Tyskland og England har Discovery Communications kanalen DMAX.

    #60308

    reslfj
    Participant

    martin sagde

    Jeg så dog gerne at der blev sat nogle krav til FTA tv. ….

    ….I dag koster det mere og mere at modtage tv,

    Du kan få alle de FTA kanaler du ønkser, hvis du kan anvise en måde at betale stationernes omkostninger. 

    FTA er ikke gratis, det betales bare ikke via leverandøren (fx Boxer, CD, youSee etc), men via reklamer og licens.

    Reklamer kan nok ikke betale for mere fjernsyn, man kan sikkert kun flytte reklamekroner fra den ene til den anden station.

     

    Lars   smile

    #60309

    martin
    Participant

    Jeg tror at problemet er, at der er ganske få husstande der kun modtager FTA tv i dag. Det gør at tv-selskaberne ikke kan vinde så meget på at sende gratis tv. I Sverige og Tyskland kan det godt lade sig gøre. Her koster betalingskanaler også en del mindre end i Danmark. Hvis DTT nettet havde været udbudt med en model om at der skulle være tre gratiskanaler af en hvis kvalitet, så havde vi også fået det – med øget konkurrence til fordel for forbrugerne.

    I Sverige har de TV6, som Viasat har åbnet for at reklamere for TV1000 og deres andre kanaler. I England og Tyskland sender DMAX, som reklamerer for Discovery kanalerne. Begge kanaler sender gode porgrammer og er fornuftige, selvom det primært er reklame for at få forbrugerne til at købe deres andre kanaler.

    Det kunne havde været lavet efter flere forskellige modeller. Den ene kunne have været at Boxer skulle stille plads til råsighed for tre gratis kanaler, som en del af aftalen. Så vidt jeg ved, var det en del af aftalen i Sverige.

Login Registrer
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.