Hjem Forum Antenne-TV Dobbelt tv-tuner og optagefunktion?

Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.

Dette emne indeholder 5 svar, har 0 stemmer og blev senest opdateret af  jala 3 år siden.

Dobbelt tv-tuner og optagefunktion?

Login Registrer
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #56767

    sertolicell
    Participant

    Hej alle,

    jeg har en ældre Zepto tv-skærm fra 2008 samt ditigal-tuner og harddiskoptager fra Boxer (Sagemcom RT90-320HD). Jeg har længe syntes, at især optageren var noget værre bras med elendigt interface, og tit står billedet og småhakker eller laver ”tern”.

    Nu er det langt om længe på tide at opgradere… Jeg har længe gået og været lun på et Samsung LED-tv, nærmere bestemt en 2013-model fra F7005 serien. Der er bare én ting, der stadig holder mig tilbage fra at gå ud og købe den i morgen.

    Jeg kan forstå, at Samsungs LED-serier fra 2013 som noget nyt har dobbelte tv-tunere. Jeg vil meget gerne kunne optage én kanal, mens jeg ser en anden. Planen er så at bruge en lille separat harddisk til at tape op på bagsiden af skærmen, så jeg slipper for Sagemcom’en.

    Men når jeg fx. går ind på fx HiFi klubbens hjemmeside, står der at man skal være obs på, at det måske alligevel ikke kan lade sig gøre, da Samsung TV’et kun har én kortlæser og visse udbydere (fx Boxer) sender deres signaler krypteret (www.hifiklubben.dk/Products/samsung-ue46f7005-led-tv-58262/). Det stiller mig jo reelt ringere end i de gode gamle 1980erne med en VHS-optager…

    Jeg har nemlig Boxers Mini pakke (www.boxertv.dk/produkter/Tv-pakker-uo/Boxer-Mini/) og selve tilvejebringelsen af signalet er lavet efter aftale mellem Boxer og min andelsboligforening. Som jeg har forstået det, har vi en antenne oppe på taget af ejendommen og derfra videre til de enkelte lejligheder.

    Nu er det dog sådan, at jeg er primært kun er interesseret i at kunne optage programmer fra DR’s kanaler. Mine spørgsmål er derfor:

    1)      Krypterer Boxer alle deres kanaler, eller er DR-kanalerne ukrypterede som undtagelse?

    2)      Kan jeg (med tv med dobbeltuner, men altså kun én kortlæser) optage én DR-kanal, mens jeg ser en anden DR-kanal?

    3)      Kan jeg se en DR-kanal og samtidig optage en ikke-DR kanal?

    4)      Kan jeg se en ikke-DR kanal og samtidig optage en DR-kanal?

    Har forsøgt at få svar i både Hifi-klubben, min andelsboligforening og Boxer kundeservice. Men svarene er lidt modstridige afhængig af, hvem man spørger.

    Jeg er fuldstændig blank, når det kommer til MUX, CI+, kryptering og den slags, så jeg håber meget, at der er nogen herinde, som kan hjælpe mig!

    #64321

    1) DR’s kanaler er teknisk set ikke en del af Boxer TV, så de sendes ikke kodede.

    Jeg har ikke prøvet det, men skulle mene det burde være muligt til dine 3 øvrige spørgsmål.

    Måske andre har praktisk erfaring og kan bekræfte det 100%?

     

    #64322

    Anonym

     

     Der kan optages en kanal som ikke er krypteret, samtidig med at man ser en der er, eller omvendt, derved kan der jo så også optages en ukodet samtidig med at man kan se en som ligeledes er det.

    Panasonic har modeller med Twin Tuner og 2 kortlæsere.

    #64384

    sertolicell
    Participant

    Hejsa og mange tak for jeres input. Kan lige tilføje, at jeg sidenhen har været i kontakt med Boxer igen. Her oplyser man, at de i sagens natur ikke må kryptere DRs kanaler, så her skulle der ikke været noget problem ift at optage én ikke-krypteret DR kanal, mens man ser en anden ikke-krypteret DR-kanal.

    De mente også, at det var tilfældet mht at se én krypteret kanal og samtidig optage en ikke-krypteret kanal (og omvendt). Jeg har også været en tur forbi Hifi-klubben, og her var der en medarbejder som ret resolut kunne bekræfte anvendeligheden.

    #64386

    Anonym

    sertolicell sagde
    Hejsa og mange tak for jeres input. Kan lige tilføje, at jeg sidenhen har været i kontakt med Boxer igen. Her oplyser man, at de i sagens natur ikke må kryptere DRs kanaler, så her skulle der ikke været noget problem ift at optage én ikke-krypteret DR kanal, mens man ser en anden ikke-krypteret DR-kanal.

    De mente også, at det var tilfældet mht at se én krypteret kanal og samtidig optage en ikke-krypteret kanal (og omvendt). Jeg har også været en tur forbi Hifi-klubben, og her var der en medarbejder som ret resolut kunne bekræfte anvendeligheden

    Selvfølgelig kan Boxer ikke gøre noget ved DR kanalerne, da de kanaler jo intet har med Boxer at gøre.

    #64969

    jala
    Participant

    du kan da bare beholde din sagemcom (enig i at den er noget lort, jeg har selv skiftet den ud med en samsung bluray) så kan du optage på dit tv og se på din sagemcom, det kræver selvfølgelig et ekstra kort.

Login Registrer
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.