DVB-T2 bliver et krav fra 1 jan 2013. | Forum | DIGITALT.TV | Forum

Overvej at opret bruger
guest

Log ind Opret profil

Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —

  

— Match —

   

— Forum indstillinger —

   

Wildcard brug:
*  matcher alle tegn    %  matcher kun et tegn

Minimum søgeordlængde is 4 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

Emne RSS
DVB-T2 bliver et krav fra 1 jan 2013.
9. april 2012
18:39
reslfj
Medlem
Forum indlæg 414
Medlem siden:
30. januar 2010
Offline

Teracom har netop opdateret deres FAQ omkring godkendelse af  modtagere for antennefjernsyn (DR+Boxer). 

Optateret url:   http://www.teracom.se/Document…..20v014.pdf 

 

DVB-T2 Q1  Is DVB-T2 required for all IRDs?
A1  All new IRDs from 1 January 2013 shall support DVB-T2 (i.e. DVB-T2 is optional but recommended for new IRDs that start its selling on the market during 2012).

 

Det betyder, at alle 2013 modeller også i Danmark skal kunne modtage DVB-T2, der anvendes fælles nordiske  regler i Nordig.org.

Det kom som en overraskelse af Boxer flyttede 6 SD kanaler til mux5 og  DVB-T2.  Ovenstående viser klart, at denne udvikling er planlagt til at fortsætte i både Danmark og Sverige.    

Danmark anvender den samme U22 profil, som  anvendes til 84% af den svenske se-mux6 dækning (vist nederst).

 

Skal man købe udstyr til antennefjernsyn, så er det indlysende at man allerede nu skal vælge DVB-T2 modeller.

 

Lars   smile 

9. april 2012
22:46
Preben Pedersen
Medlem
Forum indlæg 287
Medlem siden:
7. februar 2010
Offline

reslfj sagde

Teracom har netop opdateret deres FAQ omkring godkendelse af  modtagere for antennefjernsyn (DR+Boxer). 

 

DVB-T2

Q1  Is DVB-T2 required for all IRDs?

A1  All new IRDs from 1 January 2013 shall support DVB-T2 (i.e. DVB-T2 is optional but recommended for new IRDs that start its selling on the market during 2012).

 

Det betyder, at alle 2013 modeller også i Danmark skal kunne modtage DVB-T2, der anvendes fælles nordiske  regler i Nordig.org.

Det kom som en overraskelse af Boxer flyttede 6 SD kanaler til mux5 og  DVB-T2.  Ovenstående viser klart, at denne udvikling er planlagt til at fortsætte i både Danmark og Sverige.    

Danmark anvender den samme U22 profil, som  anvendes til 84% af den svenske se-mux6 dækning (vist nederst).

 

Skal man købe udstyr til antennefjernsyn, så er det indlysende at man allerede nu skal vælge DVB-T2 modeller.

 

Lars   smile 

 

Ja, så kun et år senere end 2012, som der ellers har været skrevet meget om, her på dette forum, siden 2009. At der burde være krav omkring alt nyt modtager udstyr skulle kunne håndterer DVB-T2/Mpeg4 , som jo er bagud kompatibel med tidligere udgaver af DVB-T.

 

Gad vide, hvem som byder på Mux 8 og om det ikke bliver i DVB-T2 winkny

Og hvornår kommer udmeldningen omkring skiftet på de 2 danske public service mux skal skifte, bliver det inden for de næste par år eller først i 2018/2020, når Boxer alligevel skal ansøge om en forsættelse af sin nuværende kontrakt, men jo nok meget før har skiftet alt til DVB-T2 hos dem, kan man så stadigvæk forsvarer de 2 danske public service mux forbliver i DVB-T, især når man tænker på, at sende nettet er solgt til se surprised

10. april 2012
00:01
reslfj
Medlem
Forum indlæg 414
Medlem siden:
30. januar 2010
Offline

Preben Pedersen sagde

reslfj sagde

Teracom har netop opdateret deres FAQ omkring godkendelse af  modtagere for antennefjernsyn (DR+Boxer). 

Det betyder, at alle 2013 modeller også i Danmark skal kunne modtage DVB-T2, der anvendes fælles nordiske  regler i Nordig.org.

Lars   smile

Ja, så kun et år senere end 2012, som der ellers har været skrevet meget om, her på dette forum, siden 2009. At der burde være krav omkring alt nyt modtager udstyr skulle kunne håndterer DVB-T2/Mpeg4 , som jo er bagud kompatibel med tidligere udgaver af DVB-T.

Gad vide, hvem som byder på Mux 8 og om det ikke bliver i DVB-T2 winkny

Det er jo allerede det meget kraftigt anbefalede at leverer fjernsyn til antenne med DVB-T2.  Når det bliver kendt, at fra årsskiftet er det slut med nyt DVB-T udstyr, så må selv de  dummeste og mest nærige vel indse, at det eneste fornuftige er DVB-T2 udstyr.

Her kan antenneforeningerne – de rigtige med DVB-T/T2 -  foregå med lokal information til medlemmerne.

Der sker jo det, at alle landene i Europa skal overveje om også 700 MHz båndet skal overgå til  mobilt bredbånd om måske 6-8 år. Det vil helt sikkert betyde,  at man skal lave en replanlægning af  hele mux1-mux6 UHF båndet og desuden ret sikkert også inddrage  VHF bånd III.

Jeg har flere gange skrevet, at  Danmark og Sverige skulle have mulighed for hver at danne 2 VHF muxer – mux8 og mug9.  Det vil give lidt besvær på Bornholm, men er par ekstra eller tre hjælpesendere på Bornholm er vel en lav pris for at hele det øvrige land kan få en ekstra  VHF III mux.

Desuden skal man have overvejet hvordan man får tvunget seeren til hurtigt at skifte til HEVC -  efterfølgeren til MPEG-4 – der kan bringe 1080p50  fullHD over antennenettet.  

Jeg synes ikke det virker helt klogt at det et private firma, der skal lægge planerne.  Det er næsten så tåbeligt som at overdrage det til ukyndige seere, der netop har købt et lidt for dyrt nye fjernsyn.

Det er et utroligt spild af penge og importvarer, at tro uvidende forbrugere, sælger-drenge i Elgiganten og marketingfolk unde seriøs viden  kan danne et rationelt marked. disapprove

 

Lars  smile

10. april 2012
09:56
avh
Djursland
Medlem
Forum indlæg 120
Medlem siden:
4. februar 2010
Offline

Jeg har fuld forståelse #reslfj for dine bestræbelser for at få opdateret TV-et udstyret på den mest rationelle måde…

 

Men jeg tror der er et andet forhold der måske i højere grad kan være årsag til fejl-investeringer.

 

Jeg kunne forestille mig at TV-et skal være et smart TV..

Her mangler standardisering af operativ-system og muligheden for at afvikle apps.

Det er ikke som mobil-telefon området, hvor man tidligere havde alle mulige bruger-interface, der nu er indskræntet til nogle få…

I øjeblikket har hver fabrikant sin egen version af "den dybe tallerken".

Men lykkes det f.eks. for Apple TV at markere sig, vil mange ting kunne forrykke sig..

 

TV-programmer vil lige så godt kunne udbydes over nettet og hvordan vil den nuværende metode at distrubere TV-programmer forholde sig til det?

Forretningsmodellen for TV-statoner, som vi kender det i dag er udfordret…

 

Kan det ende med fungerende "museums-systemer" , som ingen bruger ret meget…

Eller kan de metoder kombineres???

11. april 2012
21:04
Lars Buje
Medlem
Forum indlæg 3
Medlem siden:
8. september 2010
Offline

Jeg synes at det er lidt svært at følge med,(OG få råd til) at følge med udviklingen. Fik Boxer sidst i september og udstyret er allerede forældet. Jeg brugte en mindre formue (I min verden) på udstyr til 3 stk. tv og har desvære bundet mig i et år. Jeg må indrømme, at jeg har fortrudt at jeg gik væk fra parabol tv. Hvad ville i vælge, hvis i skulle ud og vælge udbyder idag. 

11. april 2012
23:03
reslfj
Medlem
Forum indlæg 414
Medlem siden:
30. januar 2010
Offline

Lars Buje sagde

Jeg synes at det er lidt svært at følge med,(OG få råd til) at følge med udviklingen. Fik Boxer sidst i september og udstyret er allerede forældet. Jeg brugte en mindre formue (I min verden) på udstyr til 3 stk. tv og har desvære bundet mig i et år. Jeg må indrømme, at jeg har fortrudt at jeg gik væk fra parabol tv. Hvad ville i vælge, hvis i skulle ud og vælge udbyder idag. 

Jeg kan ikke forstå, at du købte udstyr til tre fjernsyn uden at have undersøgt sagen grundigt.  Det var nyt med den fastlagte  dato  april 2012 fra Boxer, men det havde meget længe ligget i kortene, at det kun var timingen omkring DVB-T2, der ikke lå helt fast.    

Selv nogle af de store kæders hjemmesider havde info om DVB-T2 og TV2 HD indenfor 14 dage efter Boxers pressemeddelelse.  

Hvis det ikke var, fordi jeg skal aftage kabel-tv, så mener jeg faktisk, at Boxer har et godt og nogenlunde prisrigtigt udbud.    Især hvis man ikke ønsker så mange kanaler,  er Boxer nok en af de bedste måder af få mere end DR på  for en rimelig penge.

Jeg ville personligt aldrig  vælge CD eller Viasat. Jeg  synes de er for dyre, har for ringe forretningsmoral og så ser jeg i øvrigt ALDRIG  hverken sport eller  4, 5, 6, 9, TV3, TV3+, 3Plus - ALDRIG.

Boede jeg i Jylland og kunne jeg opsætte en stor parabol, så  havde jeg nok Freesat fra UK og de nye tyske diigtale FTA sat-kanaler + DR via en antenne. Muligvis suppleret med Boxer til  TV2-News. 

Kabel er dyrt, men via en ejendom / forening kan det næsten blive prismæssigt OK, og man kan få rigtigt mange kanaler, hvis man har råd.

 

Lars   smile   

12. april 2012
21:18
Lars Buje
Medlem
Forum indlæg 3
Medlem siden:
8. september 2010
Offline

Ja det kunne godt tyde på at jeg ikke har sat mig ind i teknikken, inden jeg købte mit modtagerudstyr. Jeg købte udstyret på Boxers hjemmeside og troede at det var det nyeste på markedet. black-eye

13. april 2012
04:13
martin
København NV
Medlem
Forum indlæg 160
Medlem siden:
1. februar 2010
Offline

Det er vist heller ikke helt nemt, min lillesøster købte nyt tv og Boxer abonnement i Bilka. Hun fik et tv med DVB-T2, men det cam som fuldte med er uden CI+ – så hun kan ikke modtage HD kanalerne. Så nu må hun tilbage til Bilka for at få ombyttet modulet. Går ikke ud fra at det bliver et problem, da fejlen er deres.

18. april 2012
16:39
fritz
Medlem
Forum indlæg 7
Medlem siden:
24. februar 2012
Offline

reslfj sagde

Preben Pedersen sagde

reslfj sagde

Teracom har netop opdateret deres FAQ omkring godkendelse af  modtagere for antennefjernsyn (DR+Boxer). 

Det betyder, at alle 2013 modeller også i Danmark skal kunne modtage DVB-T2, der anvendes fælles nordiske  regler i Nordig.org.

Lars   smile

Ja, så kun et år senere end 2012, som der ellers har været skrevet meget om, her på dette forum, siden 2009. At der burde være krav omkring alt nyt modtager udstyr skulle kunne håndterer DVB-T2/Mpeg4 , som jo er bagud kompatibel med tidligere udgaver af DVB-T.

Gad vide, hvem som byder på Mux 8 og om det ikke bliver i DVB-T2 winkny

Det er jo allerede det meget kraftigt anbefalede at leverer fjernsyn til antenne med DVB-T2.  Når det bliver kendt, at fra årsskiftet er det slut med nyt DVB-T udstyr, så må selv de  dummeste og mest nærige vel indse, at det eneste fornuftige er DVB-T2 udstyr.

Her kan antenneforeningerne – de rigtige med DVB-T/T2 -  foregå med lokal information til medlemmerne.

Der sker jo det, at alle landene i Europa skal overveje om også 700 MHz båndet skal overgå til  mobilt bredbånd om måske 6-8 år. Det vil helt sikkert betyde,  at man skal lave en replanlægning af  hele mux1-mux6 UHF båndet og desuden ret sikkert også inddrage  VHF bånd III.

Jeg har flere gange skrevet, at  Danmark og Sverige skulle have mulighed for hver at danne 2 VHF muxer – mux8 og mug9.  Det vil give lidt besvær på Bornholm, men er par ekstra eller tre hjælpesendere på Bornholm er vel en lav pris for at hele det øvrige land kan få en ekstra  VHF III mux.

Desuden skal man have overvejet hvordan man får tvunget seeren til hurtigt at skifte til HEVC -  efterfølgeren til MPEG-4 – der kan bringe 1080p50  fullHD over antennenettet.  

Jeg synes ikke det virker helt klogt at det et private firma, der skal lægge planerne.  Det er næsten så tåbeligt som at overdrage det til ukyndige seere, der netop har købt et lidt for dyrt nye fjernsyn.

Det er et utroligt spild af penge og importvarer, at tro uvidende forbrugere, sælger-drenge i Elgiganten og marketingfolk unde seriøs viden  kan danne et rationelt marked. disapprove

 

Lars  smile

Det er ikke et spørgsmål om 700 MHz båndet skal fritligges for broadcast, men udelukkende et spørgsmål om hvornår. Jeg vil skyde på mellem 2-5 år fra WRC-15. Det passer meget godt med tiden det tog fra WRC-07 til de første auktioner blev afholdt i Europa over 800 MHz båndet. Her er det klart at Boxer bliver nødt til at bruge DVB-T2 på samtlige af deres MUX'er for at beholde et bare nogenlunde konkurrence dygtigt udbud. I samme ombæring vil man skulle forhandle en ny kanalplan hjem for Danmark og det ville da være lækkert med to nye MUXer. Nu faldt jeg over en tidligere kommentar fra dig, hvor du beskriver i nærmere detaljer, hvordan du mener vi kan få en ekstra MUX. Forslaget gik på at hele den sydlige del af Danmark skulle benytte det der i dag hedder MUX 6 og MUX 7.

Men vil dette overhovedet være muligt, selv med DVB-T2. Så vidt jeg ved er maks. længden mellem to sendere i en 8 MHz raster ca. 160 km for DVB-T2 og det er endda med den størst mulige guard interval, som sætter noget af en dæmper på kapaciteten. Det vil derfor ikke være muligt, med de sendepositioner Boxer har i dag at dække hele vejen fra Sønderjylland til Nordsjælland. Måske løsningen ville være Low Power – Low Tower implementering i stedet, men det er også en dyr løsning.

18. april 2012
21:58
reslfj
Medlem
Forum indlæg 414
Medlem siden:
30. januar 2010
Offline
10

Velkommen – her på  Bos  digitalt.tv forum, hvor vi andre skriver lidt i ny og næ.  

Måske skulle du kort sige lidt om dig se. 

fritz sagde

Det er ikke et spørgsmål om 700 MHz båndet skal fritligges for broadcast, men udelukkende et spørgsmål om hvornår. Jeg vil skyde på mellem 2-5 år fra WRC-15. Det passer meget godt med tiden det tog fra WRC-07 til de første auktioner blev afholdt i Europa over 800 MHz båndet. Her er det klart at Boxer bliver nødt til at bruge DVB-T2 på samtlige af deres MUX'er for at beholde et bare nogenlunde konkurrence dygtigt udbud.

Bi nu lidt, det er meget sandsynligt, at den bedste brug af 700 MHz båndet er til mere bredbånd. Det forekommer nu ikke så indlysende,  at  det vil være af så afgørende betydning for samfundene i Europa, som mange siger. 

Når man allerede har 2 x 35 GSM900 spektrum og 2 x 30 MHz i 800MHz båndet, så er alle de helt vigtige anvendelser for 'under 1 GHz'  4G/LTE rigeligt dækket.   700 MHz båndet kan højest øge kapaciteten med godt 50%, og det er ikke meget.    

De to afgørende forhold der gør noget spektrum under 1 GHz så vigtige er for det første, at det kan dække store områder, hvor der er få mennesker pr arealenhed.   Samlet set bliver  trafikken stor nok til at betale masten, fordi der samles lidt trafik fra hele det store areal.  Det er dækningen på landet og endda i et vist omfang over kysnære områder.   Det er afgørende at man kan forudsætte, at der er adgang til nettet overalt. 

For det andet vil der let opstå huller mellem de små celler, som anvendes ved de højere frekvenser.   Her giver  <1GHz båndene en alternativ dækning, der typisk dækker  både anderledes og bedre i evt. huller fra højere frekvenser.   Det ser man også med de nu ældre GSM telefoner – der skifter mellem GSM900 og GSM1800 alt efter dækning*.

Er der høj trafik i et område, er det alligevel nødvendigt at bygge mange master og så er der meget lidt besparelse ved at  lidt mere <1GHz spektrum

De højere frekvenser  GSM1800, 3G (2.1 GHz), 2.6GHz og et par bånd i 3 GHz området  dækker mindre områder, men  så kan frekvenserne genbruges indefor meget kortere afstand (mindre cellestørrelse) – netop hvad der er brug for i byer med høj trafik.

Jeg tror det vil være meget afgørende om behovet for DTT services kan dækkes godt uden 700 MHz båndet – ellers tror jeg ikke, det er politisk indlysende at afgive 700 MHz båndet.

Noget andet er i Arabiens ørken og med de store afstande i fx  Afrika.  Fx dække hele EU et areal, der kun udgør 1/6 af Africas areal.

fritz sagde

I samme ombæring vil man skulle forhandle en ny kanalplan hjem for Danmark og det ville da være lækkert med to nye MUXer. Nu faldt jeg over en tidligere kommentar fra dig, hvor du beskriver i nærmere detaljer, hvordan du mener vi kan få en ekstra MUX. Forslaget gik på at hele den sydlige del af Danmark skulle benytte det der i dag hedder MUX 6 og MUX 7.

Men vil dette overhovedet være muligt, selv med DVB-T2.

Det jeg konstaterede var, at i samarbejde med Sverige og ved at se bort fra Bornholm, så kan  de danske VHF frekvenser,  der pt er tildelt  mux8 - kan omfordeles og danne  to VHF muxer  uden i afgørende grad genere Polen og Tyskland.

Det har intet med mux6, som tilhører Boxer i dette årti, at gøre, og der er slet ingen mux7.

Det bygger naturligvis på, at man med DVB-T2 og et rimeligt højt guardinterval kan danne SFN's, der let kan dække hele landet.  

Danmark har senderet til  kanal 9 på Bornholm, kanal 6 på Sjælland og kanal 7 på Fyn og i det sydlige Jylland. 

Hvis man overdrager kanal 9 til Skåne, vil Sverige få  VHF kanaler kanal 9 og 10 fra Karlshamm til Norge. 

Samtidig kan Danmark sende både kanal 6 og kanal 7  fra Vordingborg til Aabenrå og Varde uden at genere sendere i Tyskland, hvor disse kanaler først anvendes helt nede omkring Berlin og syd for Elben.

Samlet set kan både Danmark og Sverige begge få  2 x ca 30 Mbit/s  VHF muxer.     

Der er så Bornholm tilbage, men her kan man med DVB-T2 lave flere meget robuste  muxer, der sender så omvendt sender så svagt, at  Polen og Tyskaland uden tvivl kan godkende det.  I Belfast, Nordirland fx sender man således hovedkanalerne fra selve Irland, med en mux, der har en kapacitet på ca 15 Mbit/s og så sendes med under 1/10 effekt. 

Det bør være muligt, at finde 3-4 UHF frekvenser, som kun sendes på Bornholm med meget lav styrke og fra flere hjælesendere udover hovedsenderen i Rø  (Rønne, Neksø, Hammeren evt. mfl) og samlet kan overføre ca 60 Mbit/s. 

Man kan her udnytte, at  Bornholm er lille og derfor kan fx anvende et kortere guardinterval.   Bornholmerne vil så undgå, at skulle købe  nye VHF antenner, medens vi andre får to muxer ind i stedet for kun en, når vi investere i en VHF antenne.

Hvis der kan skabes enighed i EU om at overdrage 700 MHz bånder også i EU, så tror jeg der vil være gode muligheder for at man lave en helt ny DTT kanalplan.  GE06 er jo lavet af broadcasters med megen analog viden og erfaring og den bygger på den nu helt forældede DVB-T standard.  

Det er helt sikkert afgørende for fortsat DTT broadcast, at man hurtigt og grundigt overvejer hvordan fremtiden bedst kan udformes – og at man i første række ser helt fort fra eksisterende udstyr.  Det dør alligevel hvert 5 år i snit. En DTT frekvensplan, der ikke er effektiv og stabil,  vil imidlertid lukke antennefjernsyn permanent.  

 

Lars   smile 

23. april 2012
10:44
fritz
Medlem
Forum indlæg 7
Medlem siden:
24. februar 2012
Offline

reslfj sagde

Velkommen – her på  Bos  digitalt.tv forum, hvor vi andre skriver lidt i ny og næ.  

Måske skulle du kort sige lidt om dig se. 

fritz sagde

Det er ikke et spørgsmål om 700 MHz båndet skal fritligges for broadcast, men udelukkende et spørgsmål om hvornår. Jeg vil skyde på mellem 2-5 år fra WRC-15. Det passer meget godt med tiden det tog fra WRC-07 til de første auktioner blev afholdt i Europa over 800 MHz båndet. Her er det klart at Boxer bliver nødt til at bruge DVB-T2 på samtlige af deres MUX'er for at beholde et bare nogenlunde konkurrence dygtigt udbud.

Bi nu lidt, det er meget sandsynligt, at den bedste brug af 700 MHz båndet er til mere bredbånd. Det forekommer nu ikke så indlysende,  at  det vil være af så afgørende betydning for samfundene i Europa, som mange siger. 

Når man allerede har 2 x 35 GSM900 spektrum og 2 x 30 MHz i 800MHz båndet, så er alle de helt vigtige anvendelser for 'under 1 GHz'  4G/LTE rigeligt dækket.   700 MHz båndet kan højest øge kapaciteten med godt 50%, og det er ikke meget.    

De to afgørende forhold der gør noget spektrum under 1 GHz så vigtige er for det første, at det kan dække store områder, hvor der er få mennesker pr arealenhed.   Samlet set bliver  trafikken stor nok til at betale masten, fordi der samles lidt trafik fra hele det store areal.  Det er dækningen på landet og endda i et vist omfang over kysnære områder.   Det er afgørende at man kan forudsætte, at der er adgang til nettet overalt. 

For det andet vil der let opstå huller mellem de små celler, som anvendes ved de højere frekvenser.   Her giver  <1GHz båndene en alternativ dækning, der typisk dækker  både anderledes og bedre i evt. huller fra højere frekvenser.   Det ser man også med de nu ældre GSM telefoner – der skifter mellem GSM900 og GSM1800 alt efter dækning*.

Er der høj trafik i et område, er det alligevel nødvendigt at bygge mange master og så er der meget lidt besparelse ved at  lidt mere <1GHz spektrum

De højere frekvenser  GSM1800, 3G (2.1 GHz), 2.6GHz og et par bånd i 3 GHz området  dækker mindre områder, men  så kan frekvenserne genbruges indefor meget kortere afstand (mindre cellestørrelse) – netop hvad der er brug for i byer med høj trafik.

Jeg tror det vil være meget afgørende om behovet for DTT services kan dækkes godt uden 700 MHz båndet – ellers tror jeg ikke, det er politisk indlysende at afgive 700 MHz båndet.

Noget andet er i Arabiens ørken og med de store afstande i fx  Afrika.  Fx dække hele EU et areal, der kun udgør 1/6 af Africas areal.

Nu skal jeg ikke gøre mig til et orakel og spå om, hvad kapaciteten er på en IMT (herunder LTE/4G LTE-Advanced) basestation er i 2020, men både den gamle og den ny regering støtter planerne for 100 Mb/s til alle i 2020. Det tyder på at dette i visse områder kun er rentabel med en trådløs løsning, præcis som målsætningen om 10 Mb/s til alle i 2015 (er ikke 100 % på denne deadline). Her kunne de ekstra 50 % spektrum, eller hvor meget det nu går hen og bliver (ved WRC-15 kan de gå lavere end 694 MHz), godt gå hen og blive interessante for teleselskaberne. Auktionerne i Frankrig og Tyskland af 800 MHz viste utrolig stor interesse fra teleselskaberne og dermed også et gigantisk afkast til staten. I Frankrig indbragte salget af 800 MHz båndet til LTE/4G brug over 2,6 mia euro. Jeg tror det er en god motivator for at de enkelte lande i Europa gerne vil prøve dette med endnu et bånd. Derudover har ITU forudsagt at der skal bruges op mod 1720 MHz båndbredde inden 2020 får at klare forbrugernes krav. Skulle Danmark ikke ønske at bruge 700 MHz båndet til IMT, så kan de stadig blive pålagt at fritligge båndet igennem EU-lovgivning som tilfældet er med 800 MHz båndet der skal benyttes af samtlige EU lande til IMT inden 2013, med mindre de søger om dispensation og har en god grund til dette. 

fritz sagde

I samme ombæring vil man skulle forhandle en ny kanalplan hjem for Danmark og det ville da være lækkert med to nye MUXer. Nu faldt jeg over en tidligere kommentar fra dig, hvor du beskriver i nærmere detaljer, hvordan du mener vi kan få en ekstra MUX. Forslaget gik på at hele den sydlige del af Danmark skulle benytte det der i dag hedder MUX 6 og MUX 7.

Men vil dette overhovedet være muligt, selv med DVB-T2.

Det jeg konstaterede var, at i samarbejde med Sverige og ved at se bort fra Bornholm, så kan  de danske VHF frekvenser,  der pt er tildelt  mux8 - kan omfordeles og danne  to VHF muxer  uden i afgørende grad genere Polen og Tyskland.

Det har intet med mux6, som tilhører Boxer i dette årti, at gøre, og der er slet ingen mux7.

Det bygger naturligvis på, at man med DVB-T2 og et rimeligt højt guardinterval kan danne SFN's, der let kan dække hele landet.  

Danmark har senderet til  kanal 9 på Bornholm, kanal 6 på Sjælland og kanal 7 på Fyn og i det sydlige Jylland. 

Hvis man overdrager kanal 9 til Skåne, vil Sverige få  VHF kanaler kanal 9 og 10 fra Karlshamm til Norge. 

Samtidig kan Danmark sende både kanal 6 og kanal 7  fra Vordingborg til Aabenrå og Varde uden at genere sendere i Tyskland, hvor disse kanaler først anvendes helt nede omkring Berlin og syd for Elben.

Samlet set kan både Danmark og Sverige begge få  2 x ca 30 Mbit/s  VHF muxer.

Noget tyder på jeg fik blandet rundt på MUX og kanal, beklager, mente selvfølge kanal 6 og 7. Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Der er så Bornholm tilbage, men her kan man med DVB-T2 lave flere meget robuste  muxer, der sender så omvendt sender så svagt, at  Polen og Tyskaland uden tvivl kan godkende det.  I Belfast, Nordirland fx sender man således hovedkanalerne fra selve Irland, med en mux, der har en kapacitet på ca 15 Mbit/s og så sendes med under 1/10 effekt.

Er der her tale om DVB-T eller T2? Jeg kunne godt forestille mig at dette ville være en rigtig god måde at distribuere DTT på, ikke bare på Bornholm, men i hele landet. En masse små sites med lav effekt, men med de gode egenskaber fra LDPC i DVB-T2, skulle man nok kunne dekode signalet, selv ved brug af 256-QAM. I sidste ende er det jo bare et spørgsmål om planlægning.

Det bør være muligt, at finde 3-4 UHF frekvenser, som kun sendes på Bornholm med meget lav styrke og fra flere hjælesendere udover hovedsenderen i Rø  (Rønne, Neksø, Hammeren evt. mfl) og samlet kan overføre ca 60 Mbit/s. 

Man kan her udnytte, at  Bornholm er lille og derfor kan fx anvende et kortere guardinterval.   Bornholmerne vil så undgå, at skulle købe  nye VHF antenner, medens vi andre får to muxer ind i stedet for kun en, når vi investere i en VHF antenne.

Pointen med kortere guard interval er god, for det er noget der virkelig koster broadcasterne penge, da det jo er tid, hvor de ikke sender data. MUX'er bestående af en masse små kanalområder og små sendere, vil resultere i den største kapacitet, så vidt jeg kan se.

Hvis der kan skabes enighed i EU om at overdrage 700 MHz bånder også i EU, så tror jeg der vil være gode muligheder for at man lave en helt ny DTT kanalplan.  GE06 er jo lavet af broadcasters med megen analog viden og erfaring og den bygger på den nu helt forældede DVB-T standard.  

Det er helt sikkert afgørende for fortsat DTT broadcast, at man hurtigt og grundigt overvejer hvordan fremtiden bedst kan udformes – og at man i første række ser helt fort fra eksisterende udstyr.  Det dør alligevel hvert 5 år i snit. En DTT frekvensplan, der ikke er effektiv og stabil,  vil imidlertid lukke antennefjernsyn permanent.  

Lars   smile

Ser heller ikke anden løsning end replanlægning af UHF 470-694 MHz og måske også VHF bånd III, skulle 700 MHz overgå til IMT. Tror også broadcasterne skal indstille sig på at DVB-T2 er vejen frem og at High-Power High-Tower er en sagablot, men det vil kun tiden vise.

23. april 2012
17:27
reslfj
Medlem
Forum indlæg 414
Medlem siden:
30. januar 2010
Offline

fritz sagde

Nu skal jeg ikke gøre mig til et orakel og spå om, hvad kapaciteten er på en IMT (herunder LTE/4G LTE-Advanced) basestation er i 2020, men både den gamle og den ny regering støtter planerne for 100 Mb/s til alle i 2020. Det tyder på at dette i visse områder kun er rentabel med en trådløs løsning, præcis som målsætningen om 10 Mb/s til alle i 2015 (er ikke 100 % på denne deadline). Her kunne de ekstra 50 % spektrum, eller hvor meget det nu går hen og bliver (ved WRC-15 kan de gå lavere end 694 MHz), godt gå hen og blive interessante for teleselskaberne.

Nu er der en vis ovre grænse for kapaciteten af en trådløs kanal med en given båndbredde. Denne kapacitet skal deles mellem alle, der er aktive indenfor samme celle. Man kan lave 'tricks'  ved fx, at lave signalet retningsbestemt,  og man kan fx anvende flere antenner i MIMO mode, men  især i UHF området er antenner naturnødvendigt større end til højere frekvenser. Det sætter visse snærende grænser for mulighederne. 

Men uanset hvad, så kan 700 MHz båndet kun bidrage med godt 50%  ekstra <1 GHz kapacitet, men ikke nogen ny virkning/dækning.   Der er også hos mange 'gadget freaks', hos marketingfolk hos teleselskaberne og desværre også hos politikerne en helt overdreven fokus på max hastigheden. Økonomisk set er det dækningen og den nødvendig samlede kapacitet for 'need to have' opgaver, der er af afgørende betydning. 

Der er alt for mange 'skoledrenge' der vil 'streame' gratis – men det har absolut ingen værdi  for samfundet (læs for alle os andre).

Det er landmandens staldmålinger, det er min pace-maker og mit blodsukker, det er min bils motor , det er søgninger til mine børns  historie-stile og deres geografiopgaver, det er  fakturaer til mine kunder og adgang til min netbank, ja det er E-post til og fra alle offentlige myndigheder og det er meget mere. Der er det der  er helt nødvendigt  for at kunne opretholde andet end de større byer. 

Men det er ikke nødvendigt med en mere eller måske især mindre lovlig  medie-download.  

Auktionerne i Frankrig og Tyskland af 800 MHz viste utrolig stor interesse fra teleselskaberne og dermed også et gigantisk afkast til staten. I Frankrig indbragte salget af 800 MHz båndet til LTE/4G brug over 2,6 mia euro. Jeg tror det er en god motivator for at de enkelte lande i Europa gerne vil prøve dette med endnu et bånd. Derudover har ITU forudsagt, at der skal bruges op mod 1720 MHz båndbredde inden 2020 får at klare forbrugernes krav. Skulle Danmark ikke ønske at bruge 700 MHz båndet til IMT, så kan de stadig blive pålagt at fritlægge båndet igennem EU-lovgivning, som tilfældet er med 800 MHz båndet der skal benyttes af samtlige EU lande til IMT inden 2013, med mindre de søger om dispensation og har en god grund til dette. 

Pengene, der betales fra teleselskaberne til staten, er ikke udtryk for noget afkast, men for en vis fordeling af de indbetalinger, som tele-kunderne foretager for deres mobile bredbånd.  At betragte det som et afkast, er en meget for simpel privat-økonomisk  kassetænkning   thumbs-down

Den egentlige værdi er den forøgelse af produktiviteten i samfundet i almindelighed og måske særligt omkring  leverancer af nødvendige serviceydelser – hos os ofte leveret som offentlige ydelser.  som IT i alt og overalt skulle gøre mulig – approve 

700 MHz båndet  kan kun overgives til LTE, hvis Danmark indvilger. Det er grundlæggende en ITU sag. Men der skal muligvis kun en minister og/eller  et europa-udvalg, der sover i timen,  før fælden klapper.  Desværre går der ofte politiker mode i sådant . Måske fordi solid faglig viden ikke er alle beslutningstageres stærkeste side.

800 MHz båndet blev af EU først overført til LTE, efter en høringsprocess (med flere emner bla også DVB-T2 og MPEG-4*). Her gav ministeren og folketinget sit samtykke. Jeg mener også, det blev vedtaget i EU parlamentet.

At det ville have givet mange problemer for Danmark, at optræde som 'Rasmus modsat' , når både Sverige og Tyskland klart ønskede 800 MHz båndet til 4G/LTE og det i øvrigt også for os selv giver megen god mening – er en helt anden sag.

Ethvert land og enhver klog person vælger sine kampe med omhu – og  denne sag var  helt meningsløs at kæmpe for. 

*Men bla DVB-T2 og MPEG-4 forblev udenfor EU regler, i første række fordi overgangen hertil alligevel ville ske ret hurtigt og fordi timingen bedst besluttedes i de enkelte lande.

Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Nu er det sådan med et SFN, at der er samarbejde mellem de signaler, der modtage indenfor guardintervallet (og lidt udenfor), medens signaler, der ankommer senere, vil blive opfattet som støj.  For en 7 MHz VHF bånd III mux svarer et guardinterval på 1/8 til  153 km, men faktisk kan man  'equalisere'   sådanne DVB-T2 VHF signaler med indtil 182 km/608 usek afstand.  Signaler, der modtages fra endnu fjernere sendere, er meget svage og desuden er jorden ganske rund på disse afstande.  VHF bøjer lidt bedre end UHF, men sendes typisk også fra lidt lavere master.  

Var det ikke for samspillet mellem Århus, Hedensted  og Jyderup – og alt det vand der imellem – så kunne man forestille sig, at et guard interval på 19/256 – 91km/304 usek – kunne have været nok.

Der er så Bornholm tilbage, men her kan man med DVB-T2 lave flere meget robuste  muxer, der sender så omvendt sender så svagt, at  Polen og Tyskland uden tvivl kan godkende det.  I Belfast, Nordirland fx sender man således hovedkanalerne fra selve Irland, med en mux, der har en kapacitet på ca 15 Mbit/s og så sendes med under 1/10 effekt.

Er der her tale om DVB-T eller T2? Jeg kunne godt forestille mig at dette ville være en rigtig god måde at distribuere DTT på, ikke bare på Bornholm, men i hele landet. En masse små sites med lav effekt, men med de gode egenskaber fra LDPC i DVB-T2, skulle man nok kunne dekode signalet, selv ved brug af 256-QAM. I sidste ende er det jo bare et spørgsmål om planlægning.

DVB-T2 naturligvis!  Alle er i øvrigt enige om, at  DVB-T er uegnet til VHF III og med kun de eksisterende master slet ikke kan bygges. DVB-T opretholdes udelukkende fordi, der ikke er nogen, der tør sige til antenne seerne – "snydt, vi skifter alt og alle til DVB-T2".  Det er en anden sag, når man åbner nye frekvenser. Om måske 2 år er der også kun gamle fjernsy uden DVB-T2 (og nogle nye købt af de rene idioter – og de tæller ikke med). Så flytter det meste/alt over en kort periode  til DVB-T2. 

Det er mere et spørgsmål om status på HEVC, hvornår man melder endeligt ud – tror jeg.

Det er i almindelighed meget dyrt med flere master til flere sendere, men det dyreste er nok,  at lave særlige statmuxer for – på Bornholm – at fordele 2 VHF muxer over 3 eller 4 super robuste UHF muxer.  Skal der sendes fra flere master vil det nok også være nødvendigt at sende de eksisterende 5/6 muxer fra de samme master.

I Finland anvender DNA  – et mobiltelefonselskab – (nogle af) sine mobil master til at sende DVB-T2, men har var valget mellem lidt flere sendere og egne master eller en dyr masteleje på de eksisterende store master.

På Bornholm er der – udover Rø (hvor der er to master) – allerede mellemhøje master ved Rønne (sendte DR2, men pt. ikke DTT), Nexø, på Hammeren og  ved Gudhjem.

Vi taler stadigvæk om ret få ekstra master og ret få og små ekstra sendere – for i rimelighedens og retfærdighedens navn at skaffe hele landet (og Sverige) spektrum til ikke én men to VHF bånd III muxer.  

Ser heller ikke anden løsning end replanlægning af UHF 470-694 MHz og måske også VHF bånd III, skulle 700 MHz overgå til IMT. Tror også broadcasterne skal indstille sig på at DVB-T2 er vejen frem og at High-Power High-Tower er en sagablot, men det vil kun tiden vise.

Der er mange, som vil snyde og kun tilpasse GE06 planen – det er svært, nu har vi jo lige laver GE06, ST61 har holdt i 50 år etc etc.  – Der er mange der ikke blot er konservative – de er også dovne og reaktionære – hvad der er værst er ikke let at afgøre – men slemt er det. 

Det med at ønske sig tilbage til fortiden – der er der ingen fremtid i. Det med at sige – jeg kan ikke følge med – stop jeg vil af – det går da helt galt. Tingene skal overvejes grundigt, men  det er tusinde gange vigtigere med 'hvorhen vi skal nå'  end 'herfra hvor vi står'.   Det sidste er bare meget lettere at erkende, det første og det rigtige kræver evner for både visioner og realisme – det er hyle svært.

Det er imidlertid et helt indlysende krav til broadcasterne, at de hele tiden skal udnytte det spektrum, der tildeles, så effektivt som muligt. Det gælder også mht. energiforbruget. 

Man kan og skal ikke fortsætte med gamle og dårlige standarder for 'at redde'  gamle CRT fjernsyn med gamle DVB-T bokse hos nogle få.  Nye og effektivt udstyr er jo nu ganske billigt.   

Men de høje master med god sendeeffekt er nu en meget økonomisk måde at skaffe god dækning (næsten) overalt.

   

Lars smile

27. april 2012
13:07
fritz
Medlem
Forum indlæg 7
Medlem siden:
24. februar 2012
Offline
13

reslfj sagde

Nu er der en vis ovre grænse for kapaciteten af en trådløs kanal med en given båndbredde. Denne kapacitet skal deles mellem alle, der er aktive indenfor samme celle. Man kan lave 'tricks'  ved fx, at lave signalet retningsbestemt,  og man kan fx anvende flere antenner i MIMO mode, men  især i UHF området er antenner naturnødvendigt større end til højere frekvenser. Det sætter visse snærende grænser for mulighederne. 

Men uanset hvad, så kan 700 MHz båndet kun bidrage med godt 50%  ekstra <1 GHz kapacitet, men ikke nogen ny virkning/dækning.   Der er også hos mange 'gadget freaks', hos marketingfolk hos teleselskaberne og desværre også hos politikerne en helt overdreven fokus på max hastigheden. Økonomisk set er det dækningen og den nødvendig samlede kapacitet for 'need to have' opgaver, der er af afgørende betydning. 

Der er alt for mange 'skoledrenge' der vil 'streame' gratis – men det har absolut ingen værdi  for samfundet (læs for alle os andre).

Det er landmandens staldmålinger, det er min pace-maker og mit blodsukker, det er min bils motor , det er søgninger til mine børns  historie-stile og deres geografiopgaver, det er  fakturaer til mine kunder og adgang til min netbank, ja det er E-post til og fra alle offentlige myndigheder og det er meget mere. Der er det der  er helt nødvendigt  for at kunne opretholde andet end de større byer. 

Men det er ikkenødvendigt med en mere eller måske især mindre lovlig  medie-download.

 

Jeg er fuldstændig overbevist om at der vil blive stillet store krav til kapacitet også i randområderne. Det er rigtig at medie download/streaming er hvad der sætter den største belastning på internettet, mener at have hørt tal om at 50 % af al internettrafik falder i denne kategori. Der er dog ikke kun tale om "mindre lovlige" løsninger længere. Med Smart- og herunder hbb-TV, bliver medie download og streaming pludselig noget menig mand kaster sig ud i. Derudover giver flere og flere TV distributører folk mulighed for at streame deres TV-kanaler til PC'er eller tablets. VOD via nu.tv, viaplay eller DRnu er allerede ude på markedet og folk med bare en smule IT-snilde kan sætte deres stuealter op til at se netflix eller apple US content. Disse muligheder skal efter min mening også være til rådighed for folk i udkantsdanmark. Om det så skal løses via en 2. digital dividende eller om 1. dividende er nok, det tror jeg kun tiden kan give os svar på.

Pengene, der betales fra teleselskaberne til staten, er ikke udtryk for noget afkast, men for en vis fordeling af de indbetalinger, som tele-kunderne foretager for deres mobile bredbånd.  At betragte det som et afkast, er en meget for simpel privat-økonomisk  kassetænkning   thumbs-down

Den egentlige værdi er den forøgelse af produktiviteten i samfundet i almindelighed og måske særligt omkring  leverancer af nødvendige serviceydelser – hos os ofte leveret som offentlige ydelser.  som IT i alt og overalt skulle gøre mulig – approve

Er fuldstændig enig i begge dine punkter. Er dog sikker på mange politikere vil være lykkelige over at kunne udmelde, at de har gennemført en auktion, der har indbragt den danske statskasse x-antal milliarder og samtidig sikret at teleselskaberne leverer 100 % mobildækning i hele landet. At det så er Hr. og Fru Danmark, der betaler i den sidste ende, det er jeg bange for er af mindre betydning i denne sammenhæng.

700 MHz båndet  kan kun overgives til LTE, hvis Danmark indvilger. Det er grundlæggende en ITU sag. Men der skal muligvis kun en minister og/eller  et europa-udvalg, der sover i timen,  før fælden klapper.  Desværre går der ofte politiker mode i sådant . Måske fordi solid faglig viden ikke er alle beslutningstageres stærkeste side.

800 MHz båndet blev af EU først overført til LTE, efter en høringsprocess (med flere emner bla også DVB-T2 og MPEG-4*). Her gav ministeren og folketinget sit samtykke. Jeg mener også, det blev vedtaget i EU parlamentet.

At det ville have givet mange problemer for Danmark, at optræde som 'Rasmus modsat' , når både Sverige og Tyskland klart ønskede 800 MHz båndet til 4G/LTE og det i øvrigt også for os selv giver megen god mening – er en helt anden sag.

Ethvert land og enhver klog person vælger sine kampe med omhu – og  denne sag var  helt meningsløs at kæmpe for. 

*Men bla DVB-T2 og MPEG-4 forblev udenfor EU regler, i første række fordi overgangen hertil alligevel ville ske ret hurtigt og fordi timingen bedst besluttedes i de enkelte lande.

Du har helt ret i at DK vil kunne sætte stolen for døren og sige vi vil ikke være med (omend at det vil være fuldstændig utænkeligt, hvis vores nabolande går med, som du også er inde på). Skulle det dog være tilfældet, vil vi alligevel miste vores rettigheder til at få beskyttet vores frekvenser i det pågældende bånd til broadcast og derfor risikere betydelige reduktioner i kapaciteten af dette spektrum (hvis dækningsområdet skal forblive det samme, men nu bliver det nok lidt for teknisk) 

Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Nu er det sådan med et SFN, at der er samarbejde mellem de signaler, der modtage indenfor guardintervallet (og lidt udenfor), medens signaler, der ankommer senere, vil blive opfattet som støj.  For en 7 MHz VHF bånd III mux svarer et guardinterval på 1/8 til  153 km, men faktisk kan man  'equalisere'   sådanne DVB-T2 VHF signaler med indtil 182 km/608 usek afstand.  Signaler, der modtages fra endnu fjernere sendere, er meget svage og desuden er jorden ganske rund på disse afstande.  VHF bøjer lidt bedre end UHF, men sendes typisk også fra lidt lavere master.  

Var det ikke for samspillet mellem Århus, Hedensted  og Jyderup – og alt det vand der imellem – så kunne man forestille sig, at et guard interval på 19/256 – 91km/304 usek – kunne have været nok.

Hvis du taler om det "vindue", der i DVB-T2 receivere skal vægte over GI, og har en gradvis dæmpning i vægtningen af de signaler der falder en smule uden for GI, så ja, så kan man teoretisk godt opnå et længere GI og dermed større SFN. Det er dog min opfattelse at receiver producenterne har forskellige måder at lave disse vægtninger på og at mange af dem, ikke helt lever op til hvad man kunne håbe. Så i stedet for at få det udbyttet af to signaler der ligger på grænsen af GI, så får man selvinterferens.

Det kan selvfølgelig også være at man kan designe sit net således at selvinterferens ligger ude i vandet eller andre områder man ikke ønsker at dække. Mulighederne er uendelige og det bliver interessant om der kommer et udspil fra broadcasterne på dette punkt.

Der er så Bornholm tilbage, men her kan man med DVB-T2 lave flere meget robuste  muxer, der sender så omvendt sender så svagt, at  Polen og Tyskland uden tvivl kan godkende det.  I Belfast, Nordirland fx sender man således hovedkanalerne fra selve Irland, med en mux, der har en kapacitet på ca 15 Mbit/s og så sendes med under 1/10 effekt.

Er der her tale om DVB-T eller T2? Jeg kunne godt forestille mig at dette ville være en rigtig god måde at distribuere DTT på, ikke bare på Bornholm, men i hele landet. En masse små sites med lav effekt, men med de gode egenskaber fra LDPC i DVB-T2, skulle man nok kunne dekode signalet, selv ved brug af 256-QAM. I sidste ende er det jo bare et spørgsmål om planlægning.

DVB-T2 naturligvis!  Alle er i øvrigt enige om, at  DVB-T er uegnet til VHF III og med kun de eksisterende master slet ikke kan bygges. DVB-T opretholdes udelukkende fordi, der ikke er nogen, der tør sige til antenne seerne – "snydt, vi skifter alt og alle til DVB-T2".  Det er en anden sag, når man åbner nye frekvenser. Om måske 2 år er der også kun gamle fjernsy uden DVB-T2 (og nogle nye købt af de rene idioter – og de tæller ikke med). Så flytter det meste/alt over en kort periode  til DVB-T2. 

Det er mere et spørgsmål om status på HEVC, hvornår man melder endeligt ud – tror jeg.

Det er i almindelighed meget dyrt med flere master til flere sendere, men det dyreste er nok,  at lave særlige statmuxer for – på Bornholm – at fordele 2 VHF muxer over 3 eller 4 super robuste UHF muxer.  Skal der sendes fra flere master vil det nok også være nødvendigt at sende de eksisterende 5/6 muxer fra de samme master.

I Finland anvender DNA  – et mobiltelefonselskab – (nogle af) sine mobil master til at sende DVB-T2, men har var valget mellem lidt flere sendere og egne master eller en dyr masteleje på de eksisterende store master.

På Bornholm er der – udover Rø (hvor der er to master) – allerede mellemhøje master ved Rønne (sendte DR2, men pt. ikke DTT), Nexø, på Hammeren og  ved Gudhjem.

Vi taler stadigvæk om ret få ekstra master og ret få og små ekstra sendere – for i rimelighedens og retfærdighedens navn at skaffe hele landet (og Sverige) spektrum til ikke én men to VHF bånd III muxer.  

Ja, der er desværre sikkert mange som ikke benyttede skiftede til MPEG4 i januar til at tage springet til DVB-T2, og tror ikke der er nogen der ser frem til et skifte til DVB-T2. Branchen frygter sikkert endnu en MPEG2/MPEG4 retssag, DR skal afgive en MUX, Boxer får kunder på nakken der skal have ny set-top box eller TV og staten vil blive skudt i skoen at de skulle have sikret et skifte direkte fra analog til DVB-T2. Jeg tror dog vi skal mindst 3-5 år frem før vi skal skifte, desværre.

Ser heller ikke anden løsning end replanlægning af UHF 470-694 MHz og måske også VHF bånd III, skulle 700 MHz overgå til IMT. Tror også broadcasterne skal indstille sig på at DVB-T2 er vejen frem og at High-Power High-Tower er en sagablot, men det vil kun tiden vise.

Der er mange, som vil snyde og kun tilpasse GE06 planen – det er svært, nu har vi jo lige laver GE06, ST61 har holdt i 50 år etc etc.  – Der er mange der ikke blot er konservative – de er også dovne og reaktionære – hvad der er værst er ikke let at afgøre – men slemt er det. 

Det med at ønske sig tilbage til fortiden – der er der ingen fremtid i. Det med at sige – jeg kan ikke følge med – stop jeg vil af – det går da helt galt. Tingene skal overvejes grundigt, men  det er tusinde gange vigtigere med 'hvorhen vi skal nå'  end 'herfra hvor vi står'.   Det sidste er bare meget lettere at erkende, det første og det rigtige kræver evner for både visioner og realisme – det er hyle svært.

Det er imidlertid et helt indlysende krav til broadcasterne, at de hele tiden skal udnytte det spektrum, der tildeles, så effektivt som muligt. Det gælder også mht. energiforbruget. 

Man kan og skal ikke fortsætte med gamle og dårlige standarder for 'at redde'  gamle CRT fjernsyn med gamle DVB-T bokse hos nogle få.  Nye og effektivt udstyr er jo nu ganske billigt.   

Men de høje master med god sendeeffekt er nu en meget økonomisk måde at skaffe god dækning (næsten) overalt.

Lars smile

28. april 2012
02:12
reslfj
Medlem
Forum indlæg 414
Medlem siden:
30. januar 2010
Offline
14

fritz sagde

reslfj sagde

Men uanset hvad, så kan 700 MHz båndet kun bidrage med godt 50%  ekstra <1 GHz kapacitet, men ikke nogen ny virkning/dækning…..

Jeg er fuldstændig overbevist om at der vil blive stillet store krav til kapacitet også i randområderne. … Med Smart- og herunder hbb-TV, bliver medie download og streaming pludselig noget menig mand kaster sig ud i.

Men her giver 700 MHz båndet ikke mere end ca 50% ekstra kapacitet i forhold til  kapaciteten af 800 MHz + GSM900 båndene.   Det er ikke meget.    Skal der rigtig kapacitet til, så må man alligevel dække med  fx GSM1800 ellr 2.6 GHz båndene.    Der er desuden ingen penge i  en udbygning til videostreaming.  Dem der bruger det, er ikke dem,  der kan og vil betale.  

Helt bortset fra den svage teknologi bag DVB-H og den kun lidt bedre  MediaFLO standard – så døde mobil-tv fordi det ikke var  muligt at opkræve de nødvendige små 100 kr/md fra brugerne.   Det var fattige gadget freaks, der måske gerne ville, men ikke kunne betalte og  folk som mig, der rigeligt kan betale – men helt bestemt ikke vil.

Pengene, der betales fra teleselskaberne til staten, er ikke udtryk for noget afkast, men for en vis fordeling af de indbetalinger, som tele-kunderne foretager for deres mobile bredbånd.  At betragte det som et afkast, er en meget for simpel privat-økonomisk  kassetænkning   thumbs-down

Den egentlige værdi er den forøgelse af produktiviteten i samfundet i almindelighed og måske særligt omkring  leverancer af nødvendige serviceydelser – hos os ofte leveret som offentlige ydelser.  som IT i alt og overalt skulle gøre mulig – approve

Er fuldstændig enig i begge dine punkter. Er dog sikker på mange politikere vil være lykkelige over at kunne udmelde, at de har gennemført en auktion, der har indbragt den danske statskasse x-antal milliarder….

Nu forventes slet ikke flere milliarder.  Men overgiver man spektrum til teleselskaberne, skal de naturligvis betale.

At nogle politikere ikke har blot den lille eksamen i nationaløkonomi, er jeg helt klar over. Jeg forbeholder mig imidlertid min ret til at  fortælle om deres uvidenhed og dårskab i klare og/eller sarkastiske vendinger.     

700 MHz båndet  kan kun overgives til LTE, hvis Danmark indvilger. Det er grundlæggende en ITU sag. Men der skal muligvis kun en minister og/eller  et europa-udvalg, der sover i timen,  før fælden klapper.  Desværre går der ofte politiker mode i sådant .

.

Du har helt ret i at DK vil kunne sætte stolen for døren og sige vi vil ikke være med (omend at det vil være fuldstændig utænkeligt, hvis vores nabolande går med, som du også er inde på). Skulle det dog være tilfældet, vil vi alligevel miste vores rettigheder til at få beskyttet vores frekvenser i det pågældende bånd til broadcast og derfor risikere betydelige reduktioner i kapaciteten af dette spektrum (hvis dækningsområdet skal forblive det samme, men nu bliver det nok lidt for teknisk) 

Nej sådan forholder det sig ikke helt.  700 MHz båndet forventes ved WRC15  at få status som fælles DTT og IMT bånd.    Der skal efter min viden en ITU overførsel til udelukkende LTE brug eller en dansk tilslutning til et EU forslag herom for at vi ikke kan fortsætte med at sende DTT på kanal 49-60. 

Det er også meget mere naturnødvendigt at skaffe en vis rimelig mængde <1GHz spektrum  når man intet har, end bare  at  fylde lidt mere kapacitet på.

Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Nu er det sådan med et SFN, at der er samarbejde mellem de signaler, der modtage indenfor guardintervallet (og lidt udenfor), medens signaler, der ankommer senere, vil blive opfattet som støj.  For en 7 MHz VHF bånd III mux svarer et guardinterval på 1/8 til  153 km, men faktisk kan man  'equalisere'   sådanne DVB-T2 VHF signaler med indtil 182 km/608 usek afstand.  Signaler, der modtages fra endnu fjernere sendere, er meget svage og desuden er jorden ganske rund på disse afstande.  VHF bøjer lidt bedre end UHF, men sendes typisk også fra lidt lavere master.  

Var det ikke for samspillet mellem Århus, Hedensted  og Jyderup – og alt det vand der imellem – så kunne man forestille sig, at et guard interval på 19/256 – 91km/304 usek – kunne have været nok.

Hvis du taler om det "vindue", der i DVB-T2 receivere skal vægte over GI, og har en gradvis dæmpning i vægtningen af de signaler der falder en smule uden for GI, så ja, så kan man teoretisk godt opnå et længere GI og dermed større SFN. Det er dog min opfattelse at receiver producenterne har forskellige måder at lave disse vægtninger på og at mange af dem, ikke helt lever op til hvad man kunne håbe. Så i stedet for at få det udbyttet af to signaler der ligger på grænsen af GI, så får man selvinterferens.

Det kan selvfølgelig også være at man kan designe sit net således at selvinterferens ligger ude i vandet eller andre områder man ikke ønsker at dække. Mulighederne er uendelige og det bliver interessant om der kommer et udspil fra broadcasterne på dette punkt.

Naturligvis kommer der 'selfinterferens', men den skal bare ligge  under kravet til C/N (signal støjforhold).  Med en rund jord, lidt bakker  og et passende stort guardinterval  er summen af signaler fra meget fjerne sendere (= støj) ikke højere end tilladeligt.  Der er nye og strengere Nordig krav til DVB-T2 modtagere – lavere støjtal og   evnen til at 'equalisere'  meget bedre (som beskrevet ovenfor). 

Men man skal altid være forsigtig over vand, hvor signalerne kan nå langt.

DVB-T2 naturligvis!  Alle er i øvrigt enige om, at  DVB-T er uegnet til VHF III og med kun de eksisterende master slet ikke kan bygges. DVB-T opretholdes udelukkende fordi…..x.  

Ja, der er desværre sikkert mange som ikke benyttede skiftede til MPEG4 i januar til at tage springet til DVB-T2, og tror ikke der er nogen der ser frem til et skifte til DVB-T2. Branchen frygter sikkert endnu en MPEG2/MPEG4 retssag, DR skal afgive en MUX, Boxer får kunder på nakken der skal have ny set-top box eller TV og staten vil blive skudt i skoen at de skulle have sikret et skifte direkte fra analog til DVB-T2. Jeg tror dog vi skal mindst 3-5 år frem før vi skal skifte, desværre.

 

Branchen har som jeg ser det ikke nogen sag her der kan tabes.  Det er muligt enkelte sælgere har været lidt bagefter med sine råd.

Men de store kæder var rimeligt hurtigt ude på internettet med DVB-T2 info.  

Fakktisk synes jeg det i første række er manglen på  forudseenheden hos Boxer og DR, der skal 'spankes' i denne sag.

Havde DR og Boxer sidst i 2010 klart meldt ud at der ville ske et skift til DVB-T2 for både SD og HD, så javde der vel være 100-200.000 flere DVB-T2 fjernsyne i brug nu. 

Der er mange – som jeg gerne gør alt for at håne – der købte DVB-T udstyr til antenne-tv  efter september 2011. Jeg har hørt begrundelsen – jeg behøver ikke TV2-HD – medens enhver nogenlunde klog person må kunne indse at  når Boxer har ca 45% af sin samlede kapacitet som  DVB-T2 kapacitet – så er det her det sner i fremtiden.

De der blev overrasket over at også 6 SD kanalerne flyttede til DVB-T2 – kan umuligt have evnen til at tænke udover dagen i dag.

Husk der er ingen* forskel i produktionspris på DVB-T og DVB-T2 udstyr – kun prispolitik og håbet om hurtigere at sælge endnu et fjernsyn til de samme kunder.

 

Lars   smile

 

*  En DVB-T/T2/C chip koster i $3-4 området – det er 18-24 kr.  

19. juni 2012
11:54
fritz
Medlem
Forum indlæg 7
Medlem siden:
24. februar 2012
Offline
15

reslfj sagde
fritz sagde

reslfj sagde

Men uanset hvad, så kan 700 MHz båndet kun bidrage med godt 50%  ekstra <1 GHz kapacitet, men ikke nogen ny virkning/dækning…..

Jeg er fuldstændig overbevist om at der vil blive stillet store krav til kapacitet også i randområderne. … Med Smart- og herunder hbb-TV, bliver medie download og streaming pludselig noget menig mand kaster sig ud i.

Men her giver 700 MHz båndet ikke mere end ca 50% ekstra kapacitet i forhold til  kapaciteten af 800 MHz + GSM900 båndene.   Det er ikke meget.    Skal der rigtig kapacitet til, så må man alligevel dække med  fx GSM1800 ellr 2.6 GHz båndene.    Der er desuden ingen penge i  en udbygning til videostreaming.  Dem der bruger det, er ikke dem,  der kan og vil betale.  

Helt bortset fra den svage teknologi bag DVB-H og den kun lidt bedre  MediaFLO standard – så døde mobil-tv fordi det ikke var  muligt at opkræve de nødvendige små 100 kr/md fra brugerne.   Det var fattige gadget freaks, der måske gerne ville, men ikke kunne betalte og  folk som mig, der rigeligt kan betale – men helt bestemt ikke vil.

Det er rigtigt at der ikke er nogen der vil betale 100 kr. i måneden for at se tv på en mobiltelefon (hvordan TV2 kan tillade sig at tage 119 kr/md for deres play løsning, er mig ubegribeligt!), men der tegner sig et billede af at mobil-tv løsninger er noget ekstra man får med, når man samler sit internet og tv-abonnement ved samme udbyder. TDC har Hometrio med webtv og tv-app der virker til både iPhone og iPad. Stofa har lige fået eurosport med i deres mobil-tv løsning, hvor man også kan få TV2. Yousee har også iPad og iPhone løsninger. Nu ved jeg godt at de fleste af disse løsninger kun kan bruges på ens eget hjemmenetværk, men det er jo lige netop det frekvenserne i UHF båndet skal bruges til. De skal kunne give dem der ikke kan få kobber eller fiber forbindelse, mulighed for at få en internetforbindel på 10 Mbit/s eller derover, og jeg er sikker på at behovet nok skal komme. At der så kun er tale om en 50 % forøgelse, det er jo hvad det er, men kapaciteten skal nok blive brugt.

Pengene, der betales fra teleselskaberne til staten, er ikke udtryk for noget afkast, men for en vis fordeling af de indbetalinger, som tele-kunderne foretager for deres mobile bredbånd.  At betragte det som et afkast, er en meget for simpel privat-økonomisk  kassetænkning   thumbs-down

Den egentlige værdi er den forøgelse af produktiviteten i samfundet i almindelighed og måske særligt omkring  leverancer af nødvendige serviceydelser – hos os ofte leveret som offentlige ydelser.  som IT i alt og overalt skulle gøre mulig – approve

Er fuldstændig enig i begge dine punkter. Er dog sikker på mange politikere vil være lykkelige over at kunne udmelde, at de har gennemført en auktion, der har indbragt den danske statskasse x-antal milliarder….

Nu forventes slet ikke flere milliarder.  Men overgiver man spektrum til teleselskaberne, skal de naturligvis betale.

At nogle politikere ikke har blot den lille eksamen i nationaløkonomi, er jeg helt klar over. Jeg forbeholder mig imidlertid min ret til at  fortælle om deres uvidenhed og dårskab i klare og/eller sarkastiske vendinger.     

700 MHz båndet  kan kun overgives til LTE, hvis Danmark indvilger. Det er grundlæggende en ITU sag. Men der skal muligvis kun en minister og/eller  et europa-udvalg, der sover i timen,  før fælden klapper.  Desværre går der ofte politiker mode i sådant .

.

Du har helt ret i at DK vil kunne sætte stolen for døren og sige vi vil ikke være med (omend at det vil være fuldstændig utænkeligt, hvis vores nabolande går med, som du også er inde på). Skulle det dog være tilfældet, vil vi alligevel miste vores rettigheder til at få beskyttet vores frekvenser i det pågældende bånd til broadcast og derfor risikere betydelige reduktioner i kapaciteten af dette spektrum (hvis dækningsområdet skal forblive det samme, men nu bliver det nok lidt for teknisk) 

Nej sådan forholder det sig ikke helt.  700 MHz båndet forventes ved WRC15  at få status som fælles DTT og IMT bånd.    Der skal efter min viden en ITU overførsel til udelukkende LTE brug eller en dansk tilslutning til et EU forslag herom for at vi ikke kan fortsætte med at sende DTT på kanal 49-60. 

Det er også meget mere naturnødvendigt at skaffe en vis rimelig mængde <1GHz spektrum  når man intet har, end bare  at  fylde lidt mere kapacitet på.

Jeg vil mene, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at få sameksistens mellem DTT og IMT. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal vi først have kognitive radioer, der automatisk allokerer spektrum (tror dog sådan en løsning ligger mindst 10 år ud i fremtiden). Det er selvfølgelig muligt at det ved WRC-15 bliver vedtaget, at administrationerne selv må afgøre, om båndet skal bruges til DTT eller IMT, men bliver IMT den gængse tjeneste for båndet i Europa, så må DTT vige pladsen.

Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Nu er det sådan med et SFN, at der er samarbejde mellem de signaler, der modtage indenfor guardintervallet (og lidt udenfor), medens signaler, der ankommer senere, vil blive opfattet som støj.  For en 7 MHz VHF bånd III mux svarer et guardinterval på 1/8 til  153 km, men faktisk kan man  'equalisere'   sådanne DVB-T2 VHF signaler med indtil 182 km/608 usek afstand.  Signaler, der modtages fra endnu fjernere sendere, er meget svage og desuden er jorden ganske rund på disse afstande.  VHF bøjer lidt bedre end UHF, men sendes typisk også fra lidt lavere master.  

Var det ikke for samspillet mellem Århus, Hedensted  og Jyderup – og alt det vand der imellem – så kunne man forestille sig, at et guard interval på 19/256 – 91km/304 usek – kunne have været nok.

Hvis du taler om det "vindue", der i DVB-T2 receivere skal vægte over GI, og har en gradvis dæmpning i vægtningen af de signaler der falder en smule uden for GI, så ja, så kan man teoretisk godt opnå et længere GI og dermed større SFN. Det er dog min opfattelse at receiver producenterne har forskellige måder at lave disse vægtninger på og at mange af dem, ikke helt lever op til hvad man kunne håbe. Så i stedet for at få det udbyttet af to signaler der ligger på grænsen af GI, så får man selvinterferens.

Det kan selvfølgelig også være at man kan designe sit net således at selvinterferens ligger ude i vandet eller andre områder man ikke ønsker at dække. Mulighederne er uendelige og det bliver interessant om der kommer et udspil fra broadcasterne på dette punkt.

Naturligvis kommer der 'selfinterferens', men den skal bare ligge  under kravet til C/N (signal støjforhold).  Med en rund jord, lidt bakker  og et passende stort guardinterval  er summen af signaler fra meget fjerne sendere (= støj) ikke højere end tilladeligt.  Der er nye og strengere Nordig krav til DVB-T2 modtagere – lavere støjtal og   evnen til at 'equalisere'  meget bedre (som beskrevet ovenfor). 

Men man skal altid være forsigtig over vand, hvor signalerne kan nå langt.

I Nordig er det mig bekendt beskrevet, at en DTT dekoder f.eks. skal benytte "main focus", som låse mekanisme, hvilket vist også er metoden der benyttes af langt de fleste producenter. Sådan et tiltag skulle meget gerne gøre det nemmere for broadcasterne at planlægge deres net. Og dette er jo bare én ting, som Nordig er med til at forbedre igennem standardisering. Jeg hilser sådanne tiltag fra branchen yderst velkommen!

DVB-T2 naturligvis!  Alle er i øvrigt enige om, at  DVB-T er uegnet til VHF III og med kun de eksisterende master slet ikke kan bygges. DVB-T opretholdes udelukkende fordi…..x.  

Ja, der er desværre sikkert mange som ikke benyttede skiftede til MPEG4 i januar til at tage springet til DVB-T2, og tror ikke der er nogen der ser frem til et skifte til DVB-T2. Branchen frygter sikkert endnu en MPEG2/MPEG4 retssag, DR skal afgive en MUX, Boxer får kunder på nakken der skal have ny set-top box eller TV og staten vil blive skudt i skoen at de skulle have sikret et skifte direkte fra analog til DVB-T2. Jeg tror dog vi skal mindst 3-5 år frem før vi skal skifte, desværre.

Branchen har som jeg ser det ikke nogen sag her der kan tabes.  Det er muligt enkelte sælgere har været lidt bagefter med sine råd.

Men de store kæder var rimeligt hurtigt ude på internettet med DVB-T2 info.  

Fakktisk synes jeg det i første række er manglen på  forudseenheden hos Boxer og DR, der skal 'spankes' i denne sag.

Havde DR og Boxer sidst i 2010 klart meldt ud at der ville ske et skift til DVB-T2 for både SD og HD, så javde der vel være 100-200.000 flere DVB-T2 fjernsyne i brug nu. 

Der er mange – som jeg gerne gør alt for at håne – der købte DVB-T udstyr til antenne-tv  efter september 2011. Jeg har hørt begrundelsen – jeg behøver ikke TV2-HD – medens enhver nogenlunde klog person må kunne indse at  når Boxer har ca 45% af sin samlede kapacitet som  DVB-T2 kapacitet – så er det her det sner i fremtiden.

De der blev overrasket over at også 6 SD kanalerne flyttede til DVB-T2 – kan umuligt have evnen til at tænke udover dagen i dag.

Husk der er ingen* forskel i produktionspris på DVB-T og DVB-T2 udstyr – kun prispolitik og håbet om hurtigere at sælge endnu et fjernsyn til de samme kunder.

Lars   smile

*  En DVB-T/T2/C chip koster i $3-4 området – det er 18-24 kr

 

Der er desværre rigtig mange, der lever i fortiden og mener, at antenne-tv er noget, man skal kunne tage ned med en gaffel bag i sit B&O tv fra 1980'erne. Det så man jo tydeligt i Kontant's tilsvining af boxer-tv. Folk anede ikke at de skulle holdes deres antenneudstyr up-to-date og de havde endnu mindre idé om, hvor de skulle ligge skylden for at deres tv ikke virkede. Og når selv et program som Kontant ikke kan se at den fattige studerende i Slagelse er blevet taget ved næsen af sin radio og tv forhandler, og at den anden havde en utidssvarende antenneinstallation fra da TV2 gik i luften. Ja, så kan det heller ikke undre at Hr. og Fru Danmark intet aner om DVB-T2. Her er jeg på nippet til at give dårlig rådgivning skylden, hvilket må falde tilbage på alle fra Boxer til ekspedienten nede i den lokale elektronikpusher..

  

19. juni 2012
15:43
mich
Medlem
Forum indlæg 356
Medlem siden:
18. januar 2012
Offline
16

Og hvor bliver der fortsat solgt mange modeller uden dvb-2, køberne får en lang næse om 1/2 år 

19. juni 2012
15:59
fritz
Medlem
Forum indlæg 7
Medlem siden:
24. februar 2012
Offline
17

mich sagde
Og hvor bliver der fortsat solgt mange modeller uden dvb-2, køberne får en lang næse om 1/2 år 

Man må bare håbe at dem der køber disse skærme har kabel-tv :)

19. juni 2012
22:14
Preben Pedersen
Medlem
Forum indlæg 287
Medlem siden:
7. februar 2010
Offline
18

Næ – det åbner for nye salgs muligheder enten via sammenhold til, at lave investering eller den enkelte husstand får adgang til produkter, som kan omsætte DVB-T2 modtaget signaler til DVB-T frekvenser intern i husstanden ellers må der igen skiftes udstyr eller købe setop boks.

 

Men der er kommet flere muligheder, for at få adgang til gode digitale tv-signaler – selv de mindre antenneforeninger kan leverer andet end analog tv-signaler… respekt

 

Dem som har dømt coax-kabler ude i forhold til fiber – må nok gå lidt i tænke boksen igen – selv 3D tv-signaler kan levers på både DVB-T og DVB-C, det samme gør sig gældende med HD tv-signaler – selv med 12 – 15 i bitraten.winkny

19. juni 2012
23:41
reslfj
Medlem
Forum indlæg 414
Medlem siden:
30. januar 2010
Offline
19

Jeg bytter lige på rækkefølgen.

   fritz sagde

      mich sagde
        Og hvor bliver der fortsat solgt mange modeller uden dvb-2, køberne får en lang næse om 1/2 år

    Man må bare håbe at dem der køber disse skærme har kabel-tv :)

Det er jo Nordig standarden, der vil kræve at DVB-T2 understøttes i alle modtagere til nye antennefjernsyn.

Det betyder jo ikke, at  alle udsendelser skifter til  DVB-T2 pr 1 januar.  Men da der sælges ca 700.000 fjernsyn + et pænt antal bokse med/uden harddisk, så vil  DVB-T2 udstyr  hurtigt blive ret almindeligt og DVB-T betyde 'du har bare et for gammelt fjernsyn'.   Og så kan DR også skifte til DVB-T2.

fritz sagde

Det er rigtigt at der ikke er nogen der vil betale 100 kr. i måneden for at se tv på en mobiltelefon …, men der tegner sig et billede af at mobil-tv løsninger er noget ekstra man får med, ….men det er jo lige netop det frekvenserne i UHF båndet skal bruges til. De skal kunne give dem der ikke kan få kobber eller fiber forbindelse, mulighed for at få en internetforbindel på 10 Mbit/s eller derover, og jeg er sikker på at behovet nok skal komme. At der så kun er tale om en 50 % forøgelse, det er jo hvad det er, men kapaciteten skal nok blive brugt.

Alt hvad der er sjovt for dig – er ikke nødvendigt for samfundet – og har ingen værdi for andre end dig – og så må du bare betale. 

Når man (seriøse og dygtige økonomer) kan opgøre store samfundsgevinster ved mobilt bredbånd, så har det intet med underholdning af privatpersoner – det er nærmest en ulempe -  Det er muligheden for, at samfundet kan kræve, at vi alle skal kontakte kommunen via  Web og E-mail og ikke personligt eller pr. telefon – så kommunen kan have færre i administrationen.   Det er fordi jeg ikke skal tage fri for at besøge min læge og  få fx hjertet tjekket.  Jeg skal blot  placere min smartphone eller et passende hjemmeinstrument på brystet og overføre signalerne direkte til en analysecomputer.   Når der bliver flere gamle og andre, der skal have hjælp, og færre i de produktive aldre, så er sådant afgørende vigtigt og værdifuldt.

Det er ikke afgørende vigtigt om man har 100% eller 150% kapacitet – 10 Mbit/s eller 15Mbit/s  er ikke det afgørende for om  mit blodsukker eller min hjerterytme  kommer fra Avernakø til min læge – eller om jeg får indsendt en ansøgning til kommunen.   Ligeledes har min restskat heldigvis ikke flere cifre end at blot 5 Mbit/s kan klare indtastningen af betalingen i min netbank.

Det vigtige er at alle uden undtagelse kan komme på nettet og deltage i og anvende de digitale systemer.Husk det nu -   er det sjovt for dig – er det slet  ikke af værdi for samfundet (= for alle os andre).

fritz sagde
I Nordig er det mig bekendt beskrevet, at en DTT dekoder f.eks. skal benytte "main focus", som låse mekanisme, hvilket vist også er metoden der benyttes af langt de fleste producenter. Sådan et tiltag skulle meget gerne gøre det nemmere for broadcasterne at planlægge deres net. Og dette er jo bare én ting, som Nordig er med til at forbedre igennem standardisering. Jeg hilser sådanne tiltag fra branchen yderst velkommen!

Her er du inde på noget 'implementerings fnidder', som ikke rigtigt  er en det af Nordig.   Det er standarderne og retningslinierne i fx Nordig, der anvendes til at planlægge DTT net.   Det er op til de enkelte producenter at bygge modtagere, der har den nødvendige følsomhed mv.   Ved DVB-T2  modtagere har man skærpet fx krav til støjtal.   Nye DVB-T modtagere vil i mange tilfælde også i praksis have bedre støjtal.

Udover at DVB-T2's 16k og 32k modes tillader længere guard intervaller – helt uden ISI – så betyder bla de længere symboler også  at  ISI slår relativt mindre igennem for signaler der modtages lidt udenfor  GI.   

Det er helt realistisk at anvende nationale SFN i Danmark men vigtigere også i meget store lande.  Der er diverse problemer med signalering og lokal TV, men selve  SFN driften kan gå helt fint.

fritz sagde
Det så man jo tydeligt i Kontant's tilsvining af boxer-tv.

Nu er du vist helt OffTopic.  men nuvel -  Jeg skrev faktisk til Kontant og fortalte, at verden er bygget på principper, der skal overholdes 100% efter deres bogstav. Herunder påpegede jeg, at dækningen på 97% fremgår af en bekendgørelse fra 2007, som det undrede mig en folketingsmand kunne være så doven, at han ikke kendte til det. Desuden dækker  Boxer faktisk  langt bedre end 97% (~99,1-99,3%).

 

Men det undskylder ikke i mindste måde, at Boxer ikke har/havde  en kompetent og udbygget kundeservice – det er ganske enkelt utilgiveligt dumt.  

 

Lars  smile

Forum tidszoneEurope/Copenhagen

Fleste brugere online samtidig223

Online nu
22 Gæst(er)

Nuværende på denne side
2 Gæst(er)

Top brugere

antenne.dk: 428

reslfj: 414

Turbo: 406

jetdirect: 384

mich: 356

Preben Pedersen: 287

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 6

Medlemmer: 2321

Moderatorer: 0

Administratorer: 1

Forumstatistik

Grupper:3

Fora:17

Emner:1498

Indlæg:9000

Nyeste medlemmer:finntlarsen, worum, enie, John Christiansen, hjarn, Laohu

Administratorer:admin (1692)