Branche-Nyt

For første gang skal TV 2 producerer billeder i en svømmearena

TV 2 sender EM i svømning direkte fra Jyske Bank Boxen fra 12. december, hvor Danmark stiller op med det største hold nogensinde til et internationalt mesterskab ved EM på kortbane i svømning. Se mere om tv-tiderne her

Som host broadcaster servicerer TV 2 lande i hele verden og leverer direkte billeder, der kommenteres i Boxen af kommentatorer fra 13 europæiske lande. Derudover har et stort antal lande købt signalet via satellit. Allerede nu er Jyske Bank Boxen ved at blive omdannet til en stor svømmearena, hvor gulvet er hævet, og et stort bassin er fyldt med vand.

Jyske Bank Boxen er ved at blive omdannet til en stor svømmearena, hvor gulvet er hævet, og et stort bassin er fyldt med vand.  (Fotos: Lars Møller / MCH)
Jyske Bank Boxen er ved at blive omdannet til en stor svømmearena, hvor gulvet er hævet, og et stort bassin er fyldt med vand.
(Fotos: Lars Møller / MCH)

Mens TV 2 har sørget for alle de kameraer, der er placeret over bassinet, har stationen allieret sig med virksomheden Deep Vision, der blandt andet står for alle undervandskameraer under EM i svømning. Sammen sikrer TV 2 og Deep Vision, at billederne bliver knivskarpe både over og under vandet, når blandt andre Mads Glæsner svømmer 400 m. fri for herrer og Jeannette Ottesen Gray svømmer 50 m. fly for damer.

Svømning er en ny disciplin for TV 2 
Som host broadcaster forpligter TV 2 sig til at levere knivskarpe og aktuelle billeder til hele verden samt servicere de udenlandske tv-stationer, der kommenterer direkte fra Boxen. TV 2s kommentatorer tager også plads i Herning, og det er Mette Jacobsen og Berit Puggaard, der kommenterer fra startskuddet lyder, til vinderne kåres. TV 2s egen Lars Søndergaard er producer, og fordi EM i svømning ikke er hverdagskost for TV 2, mener TV 2s produktionschef, Henrik ’BOB’ Frederiksen, at opgaven er en optimal uddannelse for TV 2s dygtige folk.     

– Det er første gang, vi producerer billeder i en svømmearena, og idrætsgrenen er ny for os på TV 2. Derfor er det alletiders udfordring og uddannelse for vores medarbejdere. Senest har vi fået stor ros for vores dækning af blandt andet VM i cykling og VM i BMX, og det er vi rigtig stolte af, fortæller Henrik ’BOB’ Frederiksen.       

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button