TV-Nyt

FIFA Club World Cup på Eurosport

Eurosport logo1Eurosportgruppen har sikret sig eksklusive rettigheder til VM for klubhold i december 2011, hvor alle kampe sendes LIVE på Eurosport 2.

Eurosport og FIFA er blevet enige om en aftale, der sikrer Eurosport de eksklusive rettigheder til FIFA Club World Cup, i Danmark måske bedre kendt som VM for klubhold. Den nyligt indgåede aftale omfatter forud TV-rettigheder også rettigheder til web- og mobil-udgaverne af Eurosports online TV-tjeneste, Eurosport Player, samt nyhedsklip på Eurosport.com.

Turneringens 8 kampe sendes LIVE på Eurosport 2, der i forvejen er hjemsted for Bundesligaen, African cup of Nations, ungdoms-EM og –VM og meget mere fodbold.

Den 8. udgave af VM for klubhold afvikles fra d. 8.-18. december på Toyota Stadium, Toyota City, og International Stadium, Yokohama,  i Japan. Turneringen får deltagelse af mestrene fra 6 kontinenter, samt mestrene fra værtslandet, og vinderen kan bryste sig af at blive kronet ’verdens bedste klubhold 2011’.

Europa repræsenteres af Champions League-mestrene Barcelona, der anføres af verdens bedste spiller, Lionel Messi. Fra Sydamerika deltager brasilianske Santos, der har den nye superstjerne Neymar på holdet – en spiller der har været sat i kontakt med flere store klubber i Europa dette efterår.

De øvrige deltagere er Al-Sadd, Qatar (Asien), Esperance, Tunesien (Afrika), Monterrey, Mexico (Nord- og Centralamerika samt Caribien), Auckland City, New Zealand (Oceanien) og sidst men ikke mindst Kashiwa Reysol, der er nykårede japanske mestre.

Samtlige kampe fra VM for hold sendes LIVE på Eurosport 2 og Eurosport Player (online & iPhone/iPad). Programmet ses herunder.

1. runde

Kamp 1:           8. dec.              11.45-13.45: Kashiwa Reysol – Auckland City

Kamp 2:           11. dec.            08.00-10.00: Vinder kamp 1 – Monterrey

Kamp 3:           11. dec.            11.30-13.30: Esperance – Al Sadd

 

Kamp om 5.-pladsen

Kamp 4:           14. dec.            08.30-10.30: Taber kamp 2 – taber kamp 3

 

Semifinaler

Kamp 5:           14. dec.            11.30-13.30: Vinder kamp 2 – Santos

Kamp 6:           15. dec.            11.30-13.30: Vinder kamp 3 – Barcelona           

 

Bronzekamp

Kamp 7:           18. dec.            08.30-10.30: Taber kamp 5 – taber kamp 6

 

Finale

Kamp 8:           18. dec.            11.30-13.30: Vinder kamp 5 – vinder kamp 6

I samme kategori

Back to top button