Streamingnyt

Eurosport og Snapchat i nyt europæisk samarbejde

Et helt nyt reklame- og indholdssamarbejde mellem det Discovery-ejede Eurosport og Snapchat sikrer, at socialt video-indhold fra Euroports OL-dækning nu stilles til rådighed for de 55 millioner europæiske Snapchat-brugere. For Discovery og Eurosport giver aftalen en stærk adgang til de yngre, kommercielle målgrupper, som er til stede på Snapchat.

Det Discovery-ejede Eurosport og Snapchat kan i dag offentliggøre et nyt strategisk reklame- og indholdssamarbejde i forbindelse med det kommende vinter-OL i PyeongChang i Sydkorea. Aftalen betyder, at Snapchat-brugere på tværs af Europa kan følge vinter-OL på fire ny kanaler i Snapchats Discover-univers. Der bliver både tale om Our Stories (der er kurateret indhold fra Snapchats brugere) samt Publisher Stories (som er indhold produceret af blandt andre Eurosport).

Det nye partnerskab er samtidig første gang, at Snapchat indgår en flersproget, pan-europæisk aftale, der giver lokale brands unikke muligheder for at nå de yngre kommercielle målgrupper på helt nye måder. Indholdet kommer til at omfatte ”behind-the-scenes action” fra de olympiske begivenheder, store sportslige øjeblikke samt relevant indhold fra de olympiske atleter og influencers. For Discoverys kommercielle afdelinger, giver dette muligheden for at sælge særlige Snapchat-pakker lokalt.

“Vi er begejstrede for at kunne bringe de Olympiske Leges spænding direkte til Snapchats engagerede yngre publikum, så Discovery på tværs af Europa kan levere på sit løfte om at bringe Legene til flere mennesker på tværs af flere skærme i Europa end nogensinde før. Partnerskabet sikrer originalt Discovery-indhold fra de Olympiske Lege til en af de mest indflydelsesrige sociale medie platforme i verden”, siger Michael Lang, President, International Development & Digital for Discovery International.

Imran Khan, Chief Strategy Officer, Snap Inc., der står bag Snapchat, siger: ”Vi ved med 55 millioner brugere i Europa, hvoraf mere end to tredjedele dagligt skaber indhold med app’en og et tidsforbrug på 25 til 30 minutter dagligt, at vi har et exceptionelt reach. Vores partnerskab med Discovery er en kæmpe gevinst for snapchattere, fordi det betyder, at vi kan give vores brugere den bedst mulige oplevelse af de Olympiske Lege”.

Jonathan Davies, managing director, international advertising partnerships for Discovery & Eurosport, tilføjer: “Vi kunne ikke være mere spændte og begejstrede over at være “The Home of the Olympics” på Snapchat i Europa. Samtidig er vi glade for at kunne give vores olympiske sponsorer og annoncører eksklusiv adgang til de målgrupper og samtaler, som kun Snapchat kan levere ved et af 2018’s mest højprofilerede sportsbegivenheder globalt”.

Nyt partnerskab bygger videre på tidligere projekt
Discovery og Snapchat indgik tidligere i år et andet partnerskab, hvor Discovery leverer mobilindhold fra formatet ”Shark week” til Snapchats Discover-univers. Første udgivelse var “Shark Week on Snapchat” i juli, som blev et top 3 Snapchat show målt på snapchatternes brug af indholdet. I løbet af den uge, indholdet var på, engagerede mere end 17 mio. unikke Snapchat-brugere med indholdet.

Discovery Communications, der er Discovery Networks Danmarks moderselskab, ejer de eksklusive tv- og multimedierettigheder i 50 lande i Europa til de Olympiske Lege 2018-2024. På den digitale side har Discovery accelereret markant de seneste år ved blandt andet at indgå et joint venture med BAMtech, hvilket har ledt til en markant vækst i antallet af brugere af selskabets sports-streamingtjeneste, Eurosport Player. Tillige har Discovery indgået digitale indholdssamarbejder med ProsiebenSat1 i Tyskland samt med Amazon i Tyskland og England.

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button