TV-NytStreamingnyt

Eurosport færdig med forskudt tennis og lover det ikke gentager sig foreløbig

Eurosport brandSom vi har skrevet om et par gange, så valgte Eurosport at droppe live dækning af første uge af årets sidste tennis Grand Slam turnering US Open på sine tv-kanaler. I stedet skulle deres streaming tjeneste Eurosport Player promoveres. Kun her blev kampene vist live.

Det valg var ikke just populært blandt rigtig mange seere med Eurosport tv-kanalerne og det gav en del negativ feedback på Eurosports facebook side.

Nu er forsøget med at sende forskudt så afsluttet og indtil videre så behøver man ikke at frygte at det kommer til at gentage sig.

“Vi har ingen aktuelle planer om lignende forsøg. Men når det er sagt, så er det klart, at hele medieudviklingen går i en digital retning.” “En rum tid fremover vil det dog være i sameksistens med flowkanaler, og det helt klare udgangspunkt er, at der samsendes live,” siger kommunikationschef hos Discovery Networks Rasmus Mariegaard.

Rasmus Mariegaard siger, at Discovery Networks har lært meget af eksperimentet, som også har fået flere til at abonnere på Eurosport Player.  “Der var en pæn vækst i antallet af abonnenter, men samtidig har det også gjort indtryk på os, at der har været den kritik, som der har været,” siger han.

Hos YouSee har man også mærket kritikken og kan fremadrettet betyde ændringer, i de aftaler der indgås med tv-kanaler. “Hvis vi ser det her ske igen, vil det være noget, som vi måske skal have med, når vi laver aftaler med rettighedshaverne,” siger Jacob Mortensen, direktør for tv og bredbånd hos Yousee.

Kilde: Ritzau via Mediawatch.dk

I samme kategori

Back to top button