Branche-Nyt

Europa League finale havde gode seertal

Europa League Finale 2016 TVHele 169.000 seere fulgte med hos 6’eren, da Sevilla slog Liverpool 3-1 og vandt Europa League for tredje gang i træk.  Det er en fordobling i forhold til sidste års finale. Finalen i Basel blev dermed et flot punktum for Europa League-turneringen, som i denne sæson har haft en seerfremgang på 33 pct. i forhold til sidste sæson.

UEFA Europa League har i et par år haft hjemmebane hos Discovery Networks og meget tyder på, at turneringens popularitet ikke har toppet endnu. At topklubber som Liverpool, Manchester United, Dortmund, Tottenham og danske F. C. Midtjylland i år har deltaget i turneringen, har tilsyneladende kun underbygget Europa Leagues appel til danske fodboldfans.  Gennemsnitligt har 73.000 seere fulgt med – en markant stigning på 33 pct. fra 55.000 per kamp sæsonen før.

Hos Discovery Networks Danmark er der stor glæde over, at Europa Leagues popularitet vokser. Sportsdirektør Anders Bay siger:

”Europa League har støt vokset sig ind i hjerterne hos de danske fodboldfans. Det er klart, at deltagelse fra hold som Liverpool, Manchester United, Dortmund og F. C. Midtjylland hjælper. Men vi er også overbeviste om, at Europa League i sig selv er blevet et stærkt og eftertragtet fodboldbrand, som mange følger, fordi de ved, at Europa League står for topfodbold med kvalitet og intensitet”.

Finalen mellem Liverpool og Sevilla blev set af 169.000 (A3+), mens seertallet i aldersgruppen 15-50 var 84.000 svarende til en seerandel på 19,5 pct. Sidste års finale mellem Dnipro og Sevilla blev set af 85.000.

Discovery Networks Danmark har også rettighederne til Europa League de kommende to sæsoner.

Kilde: Discovery Networks

I samme kategori

Back to top button