ESPN opgiver 3D kanal i USA

| onsdag 12. jun, 2013 22:50 | 0 Kommentarer

espn3dDet skulle være en ny dimension for tv sport, men de amerikanske seere og kabel-tv selskaber har ikke rigtigt hoppet på 3D bølgen, der blev slået så stort op for 2-3 år siden, og nu dropper den amerikansk tv-sport gigant ESPN så helt sin 3D kanal.

ESPN meddelte nyheden via en talskvinde på Twitter og siden har nyhedstjenesten The Verge fået bekræftet det med følgende uddybning:

“Nobody knows more about sports in 3D than ESPN, and we will be ready to provide the service to fans if or when 3D does take off.”

ESPN 3D blev lanceret tilbage i 2010 med VM fodbold, tidligt i 2011 blev ESPN 3D en egentlig tv-kanal med nonstop 3D sport.

I stedet for 3D forventes det at ESPN i stedet vil koncentrere sig at arbejde hen imod at levere Ultra HD sport til de amerikanske hjem. 

Her i Danmark har 3D sport hidtil været et særsyn, kun Viasat 3D og CMore har tilbudt enkelte begivenheder i 3D, og med ESPN’s melding og den generelle holdning hos tv-seerene, så bliver det nok næppe til så meget mere end pt.

Kilde: The Verge

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: Branche-Nyt