EM Fodbold – alt i HD og finale i 3D

| fredag 16. dec, 2011 14:27 | 0 Kommentarer

3D fodboldEM-finalen i fodbold sendes i 3D, det oplyser  Gert Svendsen, som er formand for BFE’s Digital/Teknologiudvalg og Senior Technical Manager i Canal Digital i BFE’s nyhedsbrev. 

Hvilke kampe, der ellers sendes i 3D er dog et spørgsmål om økonomi og vil kræve at der er sponsorer der spytter penge i kassen. Hvem, der sender 3D-udsendelserne i Danmark, vides dog endnu ikke. 

EM-slutrunden i fodbold spilles 8. juni-1. juli næste år i Polen og Ukraine og er fordelt med 15 kampe hver til TV2 og DR, mens finalen, der spilles søndag 1. juli, samsendes. Alle kampe vil blive sendt i HD.

Da hverken DR eller TV 2 har 3D kanaler, så kan det blive en eventkanal i samarbejde med kabeldistibutører som Stofa og YouSee og Viasat og Canal Digital på parabolfronten.

Kilde: BFE nyhedsmail

Del på:

Gemt under:: Branche-Nyt