Streamingnyt

Her er efterårets mest sete serie på HBO Nordic

westworldSæson 1 af Westworld nærmer sig sin afslutning med kun to episoder tilbage. Fans af serien spekulerer i adskillige teorier og plottwists og kan næsten ikke vente med at få svar på nogle af de store spørgsmål, serien har åbnet op for. Nye seere kan stadig nå at hoppe med på vognen inden den nerveprirrende finaleepisode den 5. december.

Serien, der er skabt af ægteparret Jonathan Nolan og Lisa Joy og har navne som Anthony Hopkins, Ed Harris og danske Sidse Babett Knudsen på rollelisten, har modtaget gode anmeldelser og massiv omtale både herhjemme og i udlandet. For nyligt blev Westworld nomineret til tre Critics’ Choice Awards, blandt andet for bedste dramaserie, og i USA har seriens første sæson formået at slå publikumsfavoritterne Game of Thrones’ og True Detectives første sæsoner med et gennemsnit på 11.7 millioner seere per afsnit. På HBO Nordic er Westworld den mest sete serie på tværs af Norden i dette efterår.

Den 14. november annoncerede HBO, at serien er blevet fornyet med anden sæson, som forventes at få premiere på et tidspunkt i løbet af 2018. Med kun to episoder tilbage af den nuværende sæson er der lagt op til, at spændingsniveauet holder til det sidste.

Episode 1-8 kan ses nu på HBO Nordic. Herunder kan du se en forsmag på afsnit 9.

https://youtu.be/45c7QDPJ_9w

I samme kategori

Back to top button