Nyheder

DVBViewer 4.8 klar

dvbviewerDet populære  program til computere DVBViewer er nu klar i version 4.8. Største nyhed er muligheden for nye grafisk forbedret løsning via plugin til tekst-tv kaldet MHEG-5 support, der dog kun udbydes af kanaler i Storbritannien, New Zealand, Hong Kong, Australien, Irland og Tyskland.

For at kunne anvende MHEG-5 delen, kræver det dog at man tilkøber plugin’et ekstra og eftersom det ikke er relevant for de skandinaviske kanaler så er det nok de færreste danskere der er  interesserede, men muligheden er der altså. Prisen for MHEG-5 er 10 €.

Mere interessant for danske forhold, er nyheden om at man har fået lavet support for lande angivelse i forbindelse med tekst-tv undertekster på Canal Digital kanaler.

En anden nyhed er at det nu er muligt at undlade at optage de såkaldte filler data i H.264 streams, hvilket f.eks. flere tyske HD kanaler anvender. Fordelen for dig er at du så får optagelser, der fylder mindre.

Også Recording Service delen er opdateret samtidigt, og har du ikke opdateret den i et stykke tid, så har der været flere optimeringer på det seneste, der gør det værd at opgradere.

DIGITALT.TV har i øvrigt flere artikler om emnet TV Server via computer.

I samme kategori

Back to top button