Telia TV

DVB-H også droppet i Finland

Også Finland dropper DVB-H standarden

Kulturministeriet i Finland har givet distributøren Digita lov til droppe DVB-H standarden for tv til mobil tv til fordel for at etablere DVB-T2 transmissionerne på sendekapaciteten i stedet. Dermed følger Finland i sporet i på Holland i forhold til at opgive DVB-H som en distributionsform med fremtid i. 

DVB-T2 byder på mulighed for at levere både almindelig og mobil tv, sidstnævnte i den nye DVB-T2 lite standard som blandt andet britiske BBC har været aktive med at teste. “We are pleased with the decision to change Multiplex D to DVB-T2, a system suitable for mobile reception”, udtaler Digita’s James Harno i forbindelse med nyheden.

Beslutningen kan ses som endnu et tegn på, at Boxer TV i Danmark heller aldrig lancerer DVB-H på deres Mux 6 frekvensplads, hvilket oprindeligt ellers var planen i den kontrakt Boxer fik tildelt som kommerciel gatekeeper på DTT nettet. DVB-T2 kunne således måske også blive aktuelt i Danmark, også i forhold til TV 2 HD, der er på trapperne.  Boxer har da også åbent talt om, at de ser HD som en mere aktuel mulighed end tidligere, men naturligvis skal også Boxer lave en ny aftale om brugen af Mux 6 for at det lader sig gøre.

Kilde: Broadband TV News

Gemt under: Branche-Nyt

Kommentarer

  1. reslfj siger:

    Når DVB-H droppes i Finland – jeg havde nær sagt i Nokia-land – så er DVB-H den dødeste sild på jorden.
    Ikke blot firmaet Digita Oy, men den finske minister skriver direkte, at DVB-H er forældet óg ikke længere understøttes teknisk.
    Det er vi adskillige, der har skrevet og begrundet siden foråret 2008 – fx ovre på recordere.dk.

    Det egentlige problem er imidlertid, at mobil-tv er et niche/gadget produkt, som man skal have total fokus på for at få glæde af – det giver kun få minutters daglig brug.
    I Holland var brugen højst 9 min/dag blandt de brugere, der havde gratis adgang til DVB-H telefoner.

    I modsætning hertil har de rigtigt mange radioen tændt ‘dagen lang’, medens man laver andet – kører bil – arbejder mv. Også tv’et er i mange hjem tændt ‘i baggrunden’ fx under morgen-tv eller nyhederne eller … Det giver helt anderledes høje brugstider – og alligevel ses fx reklamerne nok til at de virker.

    Fordi man med DVB-T2 kan sende alm eller HDTV med den største del af kapaciteten og sende mobil-tv med DVB-T2 Lite i resten af samme mux, så er det jo ikke sikkert, at man kan få folk til at bruge mobil-tv mere end disse erfaringsmæssige få minutter.

    Desuden vil de kommende 4G smartphones have kapacitet til at sende ganske meget muse-tv.
    Skal mobil-tv have succes, bliver det nok afgørende om kvaliteten vil blive god nok til de større skærme på fx tablet PCer. Og at behovet ikke kan klares/betales via 4G nettet – som jo udbygges alligevel.

    Lars :)

  2. martin siger:

    Frekvensknaphed er heldigvis i toppen på ITST’s prioriteringsliste og med udviklingen af DVB-T2 lite, må det siges at være spild af frekvensplads at udsende DVB-H signaler.

    Med den seneste udvikling er det næsten afgjort og man må formode at det kun handler om papirnusseri, før det bliver officielt at MUX 6 skal bruges til DVB-T2 lite.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

QR Code Business Card