TV-Nyt

DRs Store Juleshow 2016

dr juleshow 2016
Foto: Agnete Schlichtkrull

Tænd pejsen, på med uldsokkerne og rul dig ind i en plaid, mens stearinlysenes flammer danser rundt i stuen. Der er masser af julehygge og hjertevarme at hente, når Jacob Riising og Sofie Linde byder julen velkommen i ’DRs Store Juleshow’ den 17. december på DR1.

Musik fra nær og fjern
Julestemningen gennemstrømmer ’DRs Store Juleshow 2016’ fra DR Koncerthuset. Jacob Riising og Sofie Linde klæder seerne i stuerne og publikum i salen på med alt, hvad julen er og indeholder. Hjertet bliver fyldt med taknemmelighed, rummelighed og tid til hinanden – og så lader de os ikke glemme, at julen også er en tid, hvor vi giver og modtager gaver fra dem, der står os nær.

Det hele bliver krydret med musikalske optrædener af Mads Langer, Ida Corr, Christopher, Black Dylan, svenske Sabina Ddumba samt New Name; kendt som Embrace fra ’X Factor’ – foruden de overraskelser, værterne gemmer som ekstra julegaver til seere og publikum.

’DRs Store Juleshow 2016’ bliver sendt på DR1 lørdag den 17. december klokken 20.00.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button