DreamWorks Animations eksklusive Netflix serie får premiere juleaften

| tirsdag 03. dec, 2013 15:19 | opdateret 22. dec, 2013 kl. 21:24 | 1 kommentar

Turbo og hans venner i Fast Action Stunt Team udfordrer verden til en dyst i sneglesporet, når de får deres globale tv-debut på selve juleaften, tirsdag den 24. december klokken 00.01 PST. Her lanceres DreamWorks Animations helt nye serie Turbo FAST, eksklusivt på Netflix i alle områder, hvor tjenesten er tilgængelig. Familier vil kunne streame de første fem episoder i julen, og der kommer nye episoder til i løbet af det kommende år.

Den første originale serie for børn fra Netflix, Turbo FAST fra DreamWorks, er en højoktan komedieserie, som byder på toptunet underholdning, når Turbo og hans adrenalinafhængige venner tager på nye spændende eventyr, kører på de fedeste baner og kæmper mod de mest vanvittige udfordrere. Og selvom det nogle gange går vildt for sig, bakker sneglene altid hinanden op.

Turbo fast netflix

Stuntteamets medlemmer – Turbo, Pisken, Flammen, Cool Racer, Skyggen, Bremsespor og Chet – har haft en kæmpe fanskare, lige siden de medvirkede i spillefilmen Turbo fra DreamWorks Animation, som havde premiere i biografer over hele verden tidligere i år og allerede har indtjent over 280 mio. dollars. I denne helt nye serie kommer vi endnu tættere på de skøre personligheder på snegleteamet, og 2D-designet giver et stiliseret udseende, der afspejler stuntteamets actionmættede snegleverden.

“Vi har længe sagt, at Netflix revolutionerer tv-branchen, og vi er glade for nu officielt at være en del af den,” siger Jeffrey Katzenberg, der er administrerende direktør hos DreamWorks Animation. “De har været nogle fantastiske samarbejdspartnere, og deres vision har givet vores figurer alletiders platform, så familier i hele verden kan lade sig underholde af dem.”

“Vi er glade for at samarbejde med de dygtige historiefortællere hos DreamWorks Animation om at levere vores første originale serie til børn, Turbo FAST, til familier over hele verden her i juletiden,” siger Ted Sarandos, der er indholdsdirektør hos Netflix. “Der er nye episoder på vej i de kommende måneder, så børn har noget at glæde sig til hele året.”

Turbo FAST er produceret af DreamWorks Animation Television med produktionstjenester leveret af Titmouse Inc. Serien er baseret på figurer skabt af David Soren fra DreamWorks Animations spillefilm “Turbo”. Producerne inkluderer Ben Kalina og Jennifer Ray. De executive producere inkluderer Chris Prynoski.

Få flere oplysninger om TurboFAST i de kommende uger ved at besøge TeamTurboFast.com og Netflix.com/Turbo.

Kilde: Netflix

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: Streaming, Net-TV

Kommentarer (1)

  1. Per M siger:

    Efter at have kigget på den trailer at der ligger på YouTube for den nye serie, så kan DreamWorks se sig glade for at der er tale om en ren Netflix serie.
    Animationen er der ikke noget at råbe hurra for. Den er lavet i samme billigt udseende stil, som man kender generelt fra en masse af de tegneserier at Asiaterne nærmest spytter ud på samlebånd, der aldrig har noget særligt langt liv hos de store tv selskaber.

Skriv et svar