TV-Nyt

Discovery Networks har haft et stærkt fodbold år indtil videre

tv fodboldDiscovery Networks står rigtig stærkt, når det gælder danskernes fodboldsening. Tre af de fem mest sete fodboldkampe i år på dansk tv har således været vist på Kanal 5 med fredagens Europa League opgør mellem Ajax-FC København i top med 398.000 seere (personer 3+), hvilket er 100.000 mere end MTG’s hidtil mest sete fodboldkamp, 6-1-kampen mellem Barcelona og Paris Saint-Germain.

Anden mest sete kamp i år var samme opgør, men på FC Københavns hjemmebane med 319.000 seere (personer 3+). Hertil kommer de danske seeres favorithold, det danske herrelandshold, som i 2016 stod for syv ud af de ti mest fodboldkampe på dansk tv.

Ajax – FC København blev årets mest sete kamp på Kanal 5

FC København sikrede sig et godt udgangspunkt på hjemmebane i sidste uge, da de besejrede Ajax og Kasper Dolberg med 2-1 i Europa League, og kampen blev tæt fulgt af de danske seere på Kanal 5.

Ståle Solbakkens jagt mod Europa League-kvartfinalerne i Amsterdam fredag aften blev dog set af endnu flere danskere, der forhåbningsfulde fulgte med på Kanal 5. Hele 398.00 seere (personer 3+) så med, og det blev dermed årets mest sete kamp på Kanal 5 – og årets bedste dag for Kanal 5 i det hele taget. Set med danske briller var det samlede 3-2 nederlag til københavnerne en skuffelse, selvom der dog var en lille glæde i Kasper Dolbergs succes; en succes han forhåbentligt tager med på landsholdet, når de den 26. marts spiller ude mod Rumænien i VM Kvalifikationen. Kampen sendes ligeledes på Kanal 5.

Kilde: Discovery Networks

I samme kategori

Back to top button