Bliver din DAB radio tavs 1. oktober? Tjek det allerede nu

| onsdag 02. aug, 2017 14:11 | opdateret 17. aug, 2017 kl. 11:55 | 5 Kommentarer

dab radioDen 1. oktober 2017 skifter den danske DAB radio sendenet til udelukkende at blive udsendt i DAB+ standarden. Det betyder at ældre DAB modtagere kan stoppe med at være fra denne dato.

Branchen ForbrugerElektronik (BFE) anslår, at mellem 200.000 og 400.000 danske DAB-radioer bliver tavse efter den 1. oktober.

Det er specielt, såfremt du har en DAB modtager fra før 2011/2012, at du bør være særlig bekymret, men det er ret enkelt at tjekke om du mister signalet den 1. oktober.

Er din DAB radio DAB+ klar? Sådan tester du det

Det er enkelt at finde ud af om din DAB radio også kan anvendes efter 1. oktober. Det gør du ved at tjekke om du kan modtage P4 kanaler.

DAB+ byder blandt andet på plads til flere kanaler, mere effektiv fejlretining/modtagekse, ligesom der er mulighed for en mere effektiv lydkomprimering: AAC+/HE-ACC.

Men med det nye digitale radiosendenet (DAB+), som der er truffet politisk beslutning om, bliver der plads til i alt 18 landsdækkende kommercielle radiokanaler.

Læs evt. også Atemio PTEC Pilatus – DAB+ Radio Test

Del på:

Tags:

Gemt under:: Branche-Nyt, Radio-Nyt

Kommentarer (5)

  1. evilguy siger:

    Bo, er du helt sikker på, at denne sætning er korrekt “DAB+ sendenettet vil dække mere end 80% af Danmark.” Gælder dette ikke kun den kommercielle MUX, som udbydes af Teracom? Den MUX DR benytter vil dække mere end 80%.

  2. martin siger:

    Har netop købt en LaMetric Time, som blandt andet skal erstatte min gamle DAB radio – ikke et stort musikanlæg, men lyden er god nok til madlavningen og P1 om morgenen 🙂

    Jeg har umiddelbart svært ved at se, at særligt mange af de ramte til skifte en DAB ud med DAB+ – radio er døende, ikke mindst kommerciel radio, der erstattes med Spotify, Apple Music eller et af de andre tilbud.

    • Per M siger:

      De bliver nød til det hvis de vitterlig ligger FM båndet i graven som der meget længe har været tale om at de vil inde for de kommende år.
      Du får jo ikke trafik radio på de dersens musik streaming tjenester overhovedet, der kan advare dig om at du nok skal tage en alternativ rute pga. en flere kilometer lang kø dannelse på motorvejen.

  3. C. Johansen siger:

    Det er interessant at læse, at der bliver plads til 18 landsdækkende kommercielle radiokanaler; men det ville have været endnu mere interessant at få oplyst, hvordan man er nået frem til dette antal.
    Da man indførte DAB, var forventningen, at kvaliteten ville være bedre end FM. Det er ikke lige sådan, det er gået.
    Og hvorfor ikke? Fordi man deler hver multiplex (på 1152 kbps) i alt for små stykker. Skal en DAB-kanal sende i god kvalitet som på FM, så skal der være 192 kbps til hver DAB-kanal. Det giver plads til 6 radiokanaler i hver multiplex.
    Et eksempel på en anden fordeling af eksisterende radiokanaler, der ville have været en fordel for de fleste lyttere, og som kunne give en god kvalitet på alle kanaler, er:
    FM:
    P1 – P2 – P3 – P4 samt diverse lokalradioer (som i dag)
    DAB1:
    The Voice – Nova – Pop FM – Radio 100 – Radio Soft – My Rock (6 stk. à 192 kbps)
    DAB2:
    P5 – P6 – P7 – P8 – DR Nyheder – Radio 24/7 (6 stk. à 192 kbps)
    Sådan har man desværre ikke disponeret. Der er fx valgt parallelsendinger, og især tidligere var der nærmest kaotiske tilstande blandt DAB-kanalerne, med midlertidige kanaler, ændring af kvalitet osv. Så vidt jeg umiddelbart kan se, er der ingen af DAB-kanalerne d.d., der sender med 192 kbps!!! Det er altså umuligt at bedømme kvaliteten af DAB-radio, for man kan ikke høre, hvordan det burde have været.
    Diskussionen om den dårlige DAB-oplevelse har medført en kommentar fra DR. Her meldes der klart ud, at DAB ikke er for Hi Fi-folket. Den gode kvalitet findes på FM.
    Så er det man får en ubehagelig fornemmelse. Er det i virkeligheden DR, der har orkestreret de dårlige DAB-oplevelser? Hvis man vil høre radio i god kvalitet, er det FM, og hvem er det lige, der sender på de fleste landsdækkende FM-kanaler. Nå ja – det er jo DR.
    Nu vil jeg virkelig håbe, at man ikke får samme problem med DAB+, men DR sender jo stadig på FM….

Skriv et svar