Streamingnyt

Den Bestøvlede Kat på Eventyr på Netflix

Den bestøvlede kat NetflixHans navn er legendarisk, hans eventyr og sværdevner er berømte – bare ikke, når han bliver distraheret med et garnnøgle.

Han er den bestøvlede kat, og i januar begiver han sig ud på utrolige nye eventyr med sin uforglemmelige singlestil i DreamWorks Animations DEN BESTØVLEDE KAT PÅ EVENTYR, en helt ny original serie fra Netflix. De første fem 22-minutters episoder vil være tilgængelige for Netflix abonnenter i USA, Canada, Latinamerika, Storbritannien, Irland, Norden, Benelux og Frankrig fra fredag den 16. januar.

I Den Bestøvlede Kat på Eventyr finder vi verdens mest berømte katte-skattejæger i San Lorenzo, et mytisk land, der er usynligt for omverdenen takket være en magisk trylleformular, som beskytter byens finurlige indbyggere – og, ej at glemme, dens fabelagtige skat. Da Den Bestøvlede Kat ved et uheld bryder fortryllelsen, skal han ikke blot kæmpe mod utallige invasioner og angreb … han skal blive til en legende.

Med et fejende, episk visuelt flair og ekstraordinært plot i hver episode kombinerer DEN BESTØVLEDE KAT PÅ EVENTYR komedie og eventyr med en skarpsindig, hurtigbenet stil, der er synonym med helten og hans støvler.

Filmens stemmecast føres an af Eric Bauza (The Book of Life, Turbo FAST) som Den Bestøvlede Kat, sammen med Jayma Mays (Glee, komme på), Laraine Newman (Saturday Night Live, Doc McStuffins), Joshua Rush (Mr. Peabody & Sherman). I hele seriens første sæson inkluderer de tilbagevendende og stjernespækkede stemmer Emmy Award-vindende skuespiller John Leguizamo (Chef, Ice Age), Danny Trejo (Machete, From Dusk Till Dawn), Maria Bamford (Legenden om Korra, Adventure Time), John Rhys-Davies (Jagten på den forsvundne skat, Ringenes Herre trilogien), Robbie Rist (Teenage Mutant Ninja Turtles, The Brady Bunch) og Jim Cummings (Shrek, Peter Plys).

“Action, komedie, eventyr og hjertevarme kombineret med en blændende visuel stil gør Den Bestøvlede Kat på Eventyr både unik og tidløs,” siger Margie Cohn, head of television for DreamWorks Animation. “Den Bestøvlede Kat er vor tids helt. Med et koldt glas leche i den ene hånd og sværdet i den anden er der intet, der kan stå i vejen for vores pralende helt … på nær hårboller.”

Cindy Holland, Vice President of Original Content hos Netflix, tilføjer: “Hver episode er et spændende fantasy-eventyr, som gør Den Bestøvlede Kat på Eventyr til en oplevelse for hele familien.”

Ud over de fem episoder af DEN BESTØVLEDE KAT PÅ EVENTYR, der har premiere den 16. januar, vil nye episoder komme til i det kommende år. DEN BESTØVLEDE KAT PÅ EVENTYR er den seneste i en hastigt voksende række af originale serier, som DreamWorks Animation skaber for Netflix. DreamWorks Animation lineup’et på Netflix tæller også Turbo FAST og Hil Kong Julien og vil snart vokse også omfatte en helt ny sæson af DreamWorks Dragons og eventyrsøgende DinoTrux.

Kilde: Netflix

I samme kategori

Back to top button