Den amerikanske udgave af ”Forbrydelsen” kom flot fra start

| mandag 30. maj, 2011 15:48 | opdateret 11. sep, 2011 kl. 21:26 | 0 Kommentarer

215.000 seere fulgte Sarah Linden i første afsnit af “The Killing” – den amerikanske version af ”Forbrydelsen”, og det gør dermed serien til den mest sete debut på Kanal 5.
”The Killing” er netop rullet over skærmen i USA, hvor den har taget både seere og anmeldere med storm. Også danske anmeldere og seere har taget den amerikanske version af serien til sig. Da de to første afsnit af “The Killing” blev vist søndag aften kl. 20.00, var Kanal 5 den næststørste kommercielle tv-kanal, kun overgået af TV 2.

Blandt de danske tv-anmeldere er der, som nævnt, roser til The Killing. BT, Politiken og Berlingske giver således serien ikke færre end fem ud af seks stjerner. 
Anmelder på BT, Birgitte Grue, skriver blandt andet i sin anmeldelse:

”I de første afsnit er der er en omhu, en alvor og en realisme, som faktisk virker endnu mere direkte og alvorlig end det, vi husker fra den danske serie. Tilmed er den amerikanske version mere ligefrem, den virker mindre opstyltet og mindre blåtonet melankolsk. Den kan med stort udbytte nydes af danske tv-seere -både af alle dem, der husker ‘Forbrydelsen’, og af dem, der ikke gør”.

For at sikre, at “The Killing” holder spændingen intakt, har seriens producerer besluttet at ændre slutningen i forhold til den danske udgave. Så ingen ved endnu, hvem der er morderen.

Sæson 2 starter formentlig først engang i 2012

Kilde: SBS presse

 

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt