De fleste tyske hjem har skiftet til digital-tv

Det bliver kun et par tusinde husstande der mister signalet, når det mandag er helt slut med analogt tv på 19,2 øst. Det melder sammenslutningen BITKOM. Langt den overvejende del af de tyske husstande har dermed lyttet til de mange informationskampagner, der også har inkluderet informationstekst på de analoge udgaver af de tyske kanaler her op til slukningen.

Ved udgangen af 2011 var der stadig 1.8 millioner analoge husstande tilbage, efter 30/4 får disse, såfremt de har installeret digitalt modtageudstyr, nu også adgang til HD udgaver af en række tyske kanaler fra ARD og ZDF.

Kilde: Broadbandtvnews

facebooktwittergoogle_plusmailrss

Gemt under: Parabol-TV

Kommentarer

  1. peterras siger:

    Jeg er mere spændt på danske sommerhuse, der er sikkert stadig mange analoge modtagere i danske udlejningssommerhuse.
    I så fald bliver der tyske gæster, der bliver sure.

    • martin siger:

      Det er svært at sige, men mon ikke at de efterhånden har købt nyt udstyr? Det er efterhånden mange år side, det var muligt at købe en analog modtager i Danmark.

      Men du har ret, hvis satellitmodtageren ikke kan vise nogle kanaler, vil kunderne blive sure.

      • reslfj siger:

        Hvis der er udlejet med satellitadgang – så vil udlejer have et alvorligt problem med evt. erstatning.

        Man må håbe og forvente at udlejningsbureauerne har fortalt ejerne – at det er NU, der skal skiftes modtager evt. mv.

        Lars :)

  2. peterras siger:

    Ja, der er masser udlejnings sommerhuse der har parabol til Astra, det står som regel nævnt i katalogerne, at der er.
    Så mener jeg også at lejeren har ret til at gå ud fra, at denne også kan bruges. Teknisk set er en analog modtager ikke defekt, fordi det analoge tv er slukket, men den kan ikke bruges længere.

  3. peterras siger:

    Og jo, det er flere år siden man har kunnet finde en ny analog sat boks i butikkerne, men en analog boks holder også længere end en digital gør, er min erfaring. Altså den er mere holdbar.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.