Parabol frekvenserParabol installation

De bedste satellitfrekvenssider på nettet

Der er en række sider på nettet, der tilbyder frekvensoversigter over satellit-tv kanaler, men hvilken er egentlig den bedste?

Lad os starte med at se på kandidaterne, og hvad de tilbyder.

lyngsat.com

Det velkendte og sikre valg må være lyngsat.com. Sitet blev startet i 1995 af svenske Christian Lyngemark som en fritidsbeskærftigelse. Dengang var dataen baseret på de kanaler han selv kunne indfange.  I 1998 blev det så til firmaet Lyngemark Satellite AB som omsætter for flere millioner svenske kroner pr. år. Hr. Lyngemark fik også sin drøm om egen satellit-tv boks opfyldt, men Lyngbox blev aldrig færdigudviklet og synes i dag et mere eller mindre opgivet projekt. Lyngsat.com kører dog stadig i bedste velgående og tilbyder informationer sorteret efter både land, gratis kanaler med mere. Der opdateres løbende men kan efter min erfaring være lidt bagefter af og til.

http://www.lyngsat.com/

kingofsat.net

Et site af lidt nyere dato end Lyngsat. men også en af de længere eksisterende sites. Så vidt jeg kan se ser det ud til at være en franskmand der står bag, men har ikke kunnet finde så meget baggrund og fik heller ikke svar på en henvendelse pr. mail. Kingofsat.net er ganske velopdateret. Det hænder dog at sitet holder pauser i opdateringen. Kingofsat.net udmærker sig ved stærke søgefunktioner og data, der hænger sammen på kryds og tværs.

http://en.kingofsat.net/

flysat.com

Flysat har en mere tematisk inddeling. F.eks. inddeles der i sport, musik, børne-tv osv. Sidens oprindelsesland er tyrkiet, men sitet er også med engelsk menu. Flysat.com tilbyder som noget ekstra en række oversigter over live sport på tv. Desuden finder du hurtigt ukodede kanaler inddelt tematisk. Sitet opdateres stort set dagligt, og man kan sende opdateringer ind via en formular på siden.

http://www.flysat.com

satbeams.com

satbeams.com opdagede jeg faktisk først for nylig, og sitet er da også af nyere dato, nemlig fra 2008. Igen er der tale om et hobby projekt, der tog udgangspunkt at benytte Google Maps til at plotte faktiske oplysninger om modtagelse ind på. Siden har projektet vokset sig større, og der er blik på at bruge web 2.0 teknologien på sitet. Et fokusområde på hjemmesiden er footprints, altså satelitters dækkeområder. Via google maps kan du plotte din placering ind, og få besked om hvor stor en parabol du som minumum skal bruge for at modtage signaler fra en given satellit.

http://www.satbeams.com/

Hvilken er så bedst?

Jeg har svært ved at kåre nogen entydig vinder. Det er naturligvis også et spørgsmål om smag og behag. Jeg benytter nok oftest selv Kingofsat. Den rummer gode søgemuligheder, selv om det kan tage lidt tid at sætte sig ind i, hvordan det virker. Satbeams kører lidt langsomt synes jeg nogle gange mens lyngsat.com mangler nogle søgefunktioner. Flysat er smart, såfremt man vil finde noget mere tematisk, selv om det nu også er muligt på kingofsat.net

I samme kategori

Back to top button