TV-Nyt

Danmark – Sverige på TV 2

fodboldligaerDette er en ældre artikel. Leder du efter hvilken kanal der sender Danmark – Sverige Playoff kampe så er det Kanal 5 de vises på.

Danmark og Sverige er begge klar til næste sommers EM-slutrunde, så når der fredag 11. november spilles play off-kampe om de sidste fire pladser, mødes de to EM-deltagere i stedet i Parken – og direkte på TV 2.

Danmark sendte Sverige ud af den seneste VM-kvalifikationsturnering. Og Sverige sendte Danmark ud af den forrige EM-kvalifikationsturnering – det var efter den famøse kamp i Parken, der blev afbrudt, da en tilskuer løb ind på banen og slog ud efter dommeren.

I sidste uge var de to lande så pludselig i indbyrdes kamp om en eventuel placering som “bedste to’er” i den igangværende EM-kvalifikation, men dansk 2-1-sejr over Portugal og svensk 3-2-ditto over Holland betød, at de nordiske naboer begge er EM-klar.

Så når der fredag 11. november spilles play off-kampe, mødes Danmark og Sverige i stedet i Parken i en kamp, der kan ses direkte på TV 2 fra kl. 19.00.

– Det er fremragende, siger landstræner Morten Olsen og fortsætter:

– Sverige er en rigtig kompetent modstander. Vi har vundet de seneste to kampe mod Sverige og spillet lige op med dem i to forrige. Vi står rigtig godt til hinanden, så jeg tror publikum kan forvente et rigtigt intenst og underholdende opgør.

Kilde: TV 2 presse

 

I samme kategori

Back to top button