Clarke-Tech ET-9000

| fredag 07. jan, 2011 13:58 | opdateret 06. maj, 2013 kl. 13:20 | 1 kommentar

VU+ Duo er tidligere blevet testet her på DIGITALT.TV og denne gjorde et rigtig godt indtryk, så da jeg hørte om en ny model fra det tyske handelsmærke Clarke-Tech, der skulle være endnu bedre, så var denne et oplagt mål for en produkttest her på DIGITALT.TV. Boksen fra Clarke-Tech er ligesom så mange andre reelt produceret i Sydkorea men distribueres fra Tyskland.

Ligesom VU+ Duo, så er ET-9000 fra Clarke Tech en Enigma 2 Linux boks til parabol-tv med mulighed for at indbygge harddisk, men den skulle på papiret være hurtigere og tilbyde billede i billede funktion. Om den holder, hvad den lover finder du ud af ved at læse denne produktanmeldelse, der vil fokusere på forskellene mellem de to bokse.

This review is available in English at linux-tv.com

 

Producent: Clarke-Tech

Model: ET-9000

Distributør i Skandinavien: TV Radio Shoppen

Pris: 3495,- hos TV Radio Shoppen

Clarke-Tech ET-9000 – teknik, design og tilslutningsmuligheder

[singlepic id=690 w=585 h=133 float=center]
Boot tid
ET 9000 63 sekunder
VU+ Duo 80 sekunder

Clarke-Tech ET-9000 byder teknisk set på en nyere processor og mere ram end Vu+ Duo. I boksen sidder der en Broadcom 7413 400MHz Mips processor mod 7335 hos Vu+ Duo og hvor Vu+ Duo har 384 MB hukommelse så er der 512 i Clarke-Tech’en. Clarke-Tech distributøren opgiver selv at boot tiden er forbedret på Clarke-Tech ET-9000 i forhold til konkurrenterne. I min praksis test viste den sig 16 sekunder hurtigere end Vu+ Duo til at starte op fra at være helt slukket.

Design er en smagssag, men jeg synes personligt lidt mere om Clarke Tech designet end det på Vu+ Duo. Det ser lidt mere eksklusivt og designet ud synes jeg. Bag frontklappen på boksens venstre side finder du 2 kortlæsere og 2 ci porte. Som på Enigma 2 bokse generelt, så kræver de indbyggede kortlæsere  installation af softcams af mere uofficiel karakter. Ønsker man at holde sig fra den slags, kræves der altså et Conax cam for benyttelse af Canal Digital kort i boksen.

[singlepic id=689 w=500 h=105 float=center]

På bagsiden finder vi en del tilslutningsmuligheder:

  • 2 LNB udgange (med loop through mulighed, hvilket Vu+ Duo ikke har)
  • Optisk digital lydudgang
  • Analog video og lyd udgange
  • Komponent video udgang
  • 2 x scart udgange
  • HDMI udgang
  • e-Sata tilslutning
  • Ethernet tilslutning
  • 2 USB tilslutninger
  • Seriel RS-232 port
  • Strømafbryder

Medfølgende i boksen er:

  • En fjernbetjening med batterier
  • HDMI kabel
  • Bruger manual på engelsk der i øvrigt er en af de mere udførlige
  • Loop through kabel
  • Skruer til harddisk montering
Strømforbrug ved brug 26-28 W
Strømforbrug almindelig standby 22 W (Boksen er klar til brug med det samme)
Strømforbrug deep standby under 1 W (Der går et stykke tid inden boksen er klar til at vise tv. Virker også med timeroptagelser)
BoksTændt (W)Standby (W)Deep Standby (W)
Dreambox 800030-33241,3
Clarke-Tech ET-90002822< 1
VU+ Duo2622< 1
VU+ Uno26180,7
Dreambox 7020 HD2624,70,8
VU+ Ultimo25,323,30,3

 

Clarke-Tech ET-9000 – installation

[singlepic id=697 w=550 h=298 float=center]

Den fabriksinstallerede firmware (i øvrigt en Openpli version) var af ældre dato fra 24/11/2010. Men der er, så vidt jeg kan se, endnu ikke her primo jan 2011 kommet en nyere. Boksen er tilsyneladende indtil videre bundet tæt op på software udvikleren OpenPli, der også laver software udgaver til Vu+ Duo og flere andre Linux bokse. Openpli arbejder på softwaren løbende og udgiver løbende, typisk dagligt, nye bata udgaver, som kan hentes på pli-images.org. Her er der nye beta versioner med OpenPli 2.0 også til ET9000.

Et andet element er dog driverne, altså de mere specifikke elementer i forhold til netop den enkelte boks hardware. Disse opdateres også løbende og her har Clarke-Tech (eller skulle vi sige ET-View, eller hvem det nu er der reelt er dem der står for boksen) indtil videre været forholdvis aktive med at rette fejl. For der er tale om en ny boks, så man kan forvente en indkøringsperiode med mange rettelser. Blandt andet har optagelsesdelen været problematisk, men er blevet opdateret.

Jeg vil ikke gå i detaljer med installationsproceduren, eftersom den er identisk med Enigma 2 bokse generelt, og kan læses i forbindelse med testen af Vu+ Duo boksen. Men jeg oplevede et mærkeligt problem med visse HD transpondere på 1 vest på boksen. Tuner A fungerede fint med alle disse også dem med Symbolrate 30000, men med præcis samme signal var der bare mosaik på samme kanaler via Tuner B. Alle andre kanaler fungerede fint også via Tuner B. Fejlen skulle være løst med ny software her medio februar men har læst lidt forskellige udmeldinger om det er løst helt i praksis.

Clarke-Tech ET-9000 – installation af harddisk

Installationen af harddisk er ganske simpel, men kræver dog at du afmonterer boksens chassis.

[singlepic id=699 w=585 h=213 float=center]

  • Installationen kræver at du skruer skruerne ud af metalchassis’et på boksen og tager dette af.
  • Inde i boksen afmonteres harddiskrammen ved at skrue skruerne i denne ud
  • Harddisken placeres på holderen og skrues fast med de medfølgende skruer
  • Harddiskrammen skrues igen fast i boksen
  • Strøm og data kablerne tilsluttes til harddisken
  • Metalchassis monteres igen og skrues fast.

Boksen har i øvrigt ikke nogen blæser og derfor vil det kun være harddisken du kan høre lydmæssigt i den. Boksen bliver dog så også noget varm synes jeg.

Clarke-Tech ET-9000 – dagligt brug

[singlepic id=693 w=550 h=298 float=center]

Igen her et element der ikke adskiller sig syndeligt fra andre Enigma 2 bokse, og fra OpenPli på den allerede testede Vu+ Duo. Betjeningen er fornuftig, og du kan selv hente skins osv. så du kan ændre udseende. I forhold til billedekvaliteten, så virker Clarke Tech 9000 lidt skarpere og bedre på HDTV kanaler end Vu+ Duo. Til gengæld synes jeg ikke at opskaleret standard opløsningskanaler vises bedre nok nærmest tværtimod. Det kan dog skyldes at driverne i modsætning til dem til Vu+ Duo endnu ikke virker med Video Enhancement plugin’et. SD billeder virker uskarpe.

Et andet element hvor Clarke Tech ET-9000 adskiller sig fra Vu+ Duo boksen, er muligheden for PIP altså billede i billede. Det virker men imidlertid kun på SD kanaler. Det er muligt at se en HDTV kanal og have en SD kanal i det lille billede, men ikke 2 HD kanaler, og heller ikke HD i det lille billede selv om du ser på en SD kanal. Så i praksis ved jeg ikke hvor brugbart det er på sigt, hvor mere og mere man ser jo vil være i HD.

Boksen virker både zapping og betjeningsmæssigt hurtigere, måske netop takket være nyere processor og mere ram.

Clarke-Tech ET-9000 – Fjernbetjeningen

[singlepic id=692 w=556 h=126 float=center]

Fjernbetjeningen der medfølger er ganske fornuftig med direkte knapper til f.eks. PIP. Imodsætning til Vu+ Duo’s kan fjernbetjeningen til denne benyttes til at styre op til 3 yderligere apparater, såfremt de ellers er med i den medfølgende kodetabel.

Clarke-Tech ET-9000 – Konklusion

Jeg springer direkte til konklusionen eftersom PVR, netværk og mediefunktionerne er identiske med den tidligere testede Vu+ Duo. Clarke-Tech ET-9000 byder på nogle fordele teknisk set og det kan da også ses i nogen grad på opstartstid og betjeningshastigheden generelt. Billedmæssigt så virker den bedre end Vu+ Duo på HD kanaler.

Billede i billede funktionen er der, og er da rar nok, men altså med begrænsninger i forhold til HD kanaler.

Alt i alt vil denne boks fra Clarke-Tech nok ikke blive en boks, der får f.eks. Vu+ Duo ejere til at skifte boks. Der til er dens forbedringer ikke store nok, synes jeg. Står man overfor at skulle investere i en Linux Enigma 2 boks, kan den dog være interessant, men afvent dog evt. udviklingen så nogle af de værste fejl i driverne er rettet, og måske falder prisen lidt, så den bliver mere attraktiv.

Rigtig hurtig Enigma 2 boks
Billede i billede funktion
Pænt design og universal fjernbetjening
Billede i billede virker ikke med HD kanaler
Jeg havde problemer med HDTV på Tuner B på transpondere med SR: 30000 (Problemet skulle muligvis være løst med ny software medio februar)

Alle billeder

[nggallery id=”66″]

Del på:

Tags: , ,

Gemt under:: Arkiverede Tests

Kommentarer (1)

  1. admin siger:

    Bemærk at samme boks hardware også sælges under navnet Xtrend ET-9000. Der er under Xtrend navnet også en single tuner udgave ET-5000.

Skriv et svar