Viasat

Champions League finalen i 3D på Viasat 3D

Viasat 3D 24 timerNår Robert Lewandowski og resten af Dortmund-holdet møder rivalerne fra Bayern München lørdag aften i årets Champions League finale, så bliver kampen vist både på TV3+ og i 3D på Viasat 3D.

Kampen spilles på Wembley i London og er altså et rent tysk opgør. 

”Ingen tvivl om at lørdag bliver en af de største sportsaftener i meget lang tid med både Champions League-finalen og boksebraget mellem Mikkel Kessler og Carl Froch. Vi vil gerne give vores kunder den bedst mulige oplevelse, så foruden finalen og boksestævnet i flot HD-kvalitet kan Viasat-kunder med en 3D-fladskærm følge Champions League-kampen på vores kanal Viasat3D. Fodbold i 3D fungerer rigtig godt. Det giver en fornemmelse af at være til stede på stadion. Man føler nærmest, at man står helt nede på sidelinjen”, siger Jette Nygaard-Andersen, adm. direktør i Viasat.

Det er første gang nogensinde, at to tyske hold mødes i en Champions League-finale, men det er langt fra første gang, at Viasat tilbyder Champions League-fodbold i 3D. I 2011 stod Viasat selv bag en omfattende 3D-produktion, da F.C. København mødte Chelsea i ottendedelsfinalen i Parken i København. Viasat var desuden den første tv-udbyder til at introducere 3D-tv i Danmark med lanceringen af en 3D-tjeneste i 2010, hvor kunderne fik adgang til bl.a. fodbold, ishockey og golf samt on demand-film. I 2012 blev en reel 3D-kanal lanceret – Viasat3D – med både film og sport. I dag sender kanalen 24 timer i døgnet.

For at se Champions League finalen i 3D skal du have:

  • et 3D Ready TV
  • 3D briller der passer til dit 3D tv-apparatet
  • Abonnement på Stor Danmarks-Pakke – det vil sige, at du har adgang til alle Viasat kanaler
  • en ViasatHD tv-box – enten “ViasatPlusHD” (Pace TDS 850 NV / TDS 855 NV/ Pace TDS865), “ViasatHD” (Pace 830 NV) eller Samsung 670

I samme kategori

Back to top button