Caroline Wozniacki møder Victoria Azarenka kl. 9 på Eurosport

| onsdag 21. jan, 2015 12:28 | 0 Kommentarer

australien open 2014 på TVCaroline vandt sin første kamp under Australian Open mod amerikanske Taylor Townsend, og hun er nu klar til anden runde, hvor Victoria Azarenka venter. Michael Mortensen tilskriver danskeren favoritværdigheden.

Med sejren over Townsend kom Caroline godt fra start mod en spiller, der ellers tidligere har skabt problemer for nogle af verdens bedste spillere. Første sæt krævede tiebreak, mens andet sæt var nemmere for danskeren, der hurtigt fandt sig bedre til rette med underlaget og i sit eget spil.

I andet sæt fik hun sit spil til at gå op i en højere enhed, og med sejren fik hun sendt et signal om, at hun er optimalt forberedt til årets første Grand Slam“, sagde Michael Mortensen, der er Eurosports faste tenniskommentator, efter kampen.

I anden runde møder Wozniacki Victoria Azarenka, der overbevisende vandt sin første kamp mod Sloane Stephens. Mortensen tror på en sejr til danskeren, selvom Azarenka altid er en svær modstander. “Bevarer Caroline sit insisterende spil og kommer først på bolden, så er hun min helt klare favorit i den match. Azarenka har været skadet, så det er svært at spå om, hvor hun er rent spillemæssigt, men det bliver uden tvivl en af de større opgaver.

Mortensen påpeger desuden, at Caroline med en sejr over hviderusseren får den mest optimale test til turneringens kommende kampe. “Kampen bør være meget befordrende for Caroline, fordi hun skal spille op til sit aller bedste, og gør hun det, så kommer hun op i hovedet på sine kommende modstandere, hvilket er afgørende for hende. Og så giver det hende et afgørende forspring forud for de kommende kampe, hvis hun både spillemæssigt og mentalt kan trække sig sejrsrigt ud af kampen.”

Se Caroline Wozniackis kamp mod Victoria Azarenka torsdag morgen fra kl. 09.00 LIVE på Eurosport 2. Slutningen af kampen kan blive flyttet over på Eurosport.

Del på:

Gemt under:: TV og Streaming Guide