StreamingnytCanal Digital

Canal Digital Danmark lancerer play-tjenesten GO på iPad

Billede: Canal Digital Danmark
Billede: Canal Digital Danmark

Canal Digital lancerer i dag play-tjenesten GO med tv på iPad. Satsningen starter med de mest populære kanaler og rulles trinvist ud i resten af 2015, hvor den bliver udbygget med endnu mere indhold og flere features. Canal Digital GO kan downloades fra App Store og er indtil videre gratis for Canal Digitals kunder.

I dag har Canal Digital premiere på en helt ny Canal Digital app til iPad.  App’en åbner op for en alsidig buket af tv-oplevelser, såvel live-tv som ugearkiv og On Demand tv – nøje udvalgt, så der er noget for alle Canal Digitals kunder.

Kunderne kan både hjemme og på farten se populære danske live-kanaler som DR1, DR2, Kanal 5 og Ramasjang. Hertil kommer internationale tv-kanaler fra BBC, History Channel, og Nat Geo Wild HD samt en række børnekanaler fra blandt andre Disney.

Adgang til C Mores film og serier

Billede: Canal Digital Danmark
Billede: Canal Digital Danmark

Samtidig får Canal Digitals C More kunder også adgang til alle film og serier fra C Mores store On Demand arkiv af nye film og populære tv-serier fra blandt andre HBO, BBC og Warner Bros. Entertainment – herunder f.eks. Game of Thrones, den helt nye amerikanske tv-serie Gotham samt et stort katalog af BBC-produktioner som f.eks. alle afsnit af Kriminalkommissær Barnaby.

”Vores klare mål er at give vores kunder de bedste tv-oplevelser i knivskarp satellit-kvalitet på en nem og enkel måde. Nu er tiden kommet til at udvide tv-udbuddet til kunderne, så det også omfatter tv på tablets og mobil. Vi starter i dag ud på iPad med en række populære tv-kanaler og lancerer løbende flere kanaler med målet om at få rettigheder til de samme tv-kanaler, som vores kunder kan se på deres almindelige fjernsyn, ” siger Jarl Søderman, adm. direktør i Canal Digital Danmark.

Klar som TV Everywhere løsning i løbet af 2015
Play-tjenesten GO vil løbende blive udbygget med endnu flere tv-kanaler og On Demand indhold og skal i løbet af 2015 være klar som Canal Digitals TV Everywhere løsning. Det betyder, at tjenesten også vil blive tilgængelig på Android og mobil, ligesom der vil være endnu mere indhold – især målrettet børn, der kan downloades, tages med på farten og ses præcis, når det passer kunderne.

Fakta om Play-tjenesten Canal Digital GO på iPad: 

  • Kan frit downlades fra App Store – søg efter Canal Digital GO
  • Giver adgang til udvalgt indhold alt efter, hvilken tv-pakke du abonnerer på hos Canal Digital
  • Er indtil videre uden beregning for Canal Digitals kunder. Betaling for tjenesten vil først ske, når den er udbygget med flere kanaler og features – sandsynligvis i løbet af foråret 2015
  • Canal Digital vil udelukkende opkræve de mindre beløb, rettighedshaverne kræver som betaling for, at deres indhold kan ses på farten og til download
  • Alt indhold kan ses på farten uden for hjemmet så længe man har en internet forbindelse og befinder sig inden for Danmarks grænser
  • Følgende kanaler kan ses: DR1, DR2, DR Ramasjang, Kanal 5, History Channel, Travel Channel, BBC Lifestyle, BBC Entertainment, BBC World News, BBC Knowledge, MTV, Nat Geo Wild HD, Disney Channel, Disney Junior, Disney XD og Nickelodeon Junior samt alt indhold fra C More Play
  • Ugearkiv på de fleste internationale kanaler – herunder børnekanalen Disney Junior
  • Flere kanaler lanceres efterhånden som Canal Digital får rettigheder til dem
  • Air play og Chromecast er ikke tilgængeligt i denne lancering, men der arbejdes på at cleare rettigheder til dette
  • TV Everywhere incl. Android og mobil samt indhold til download planlægges klar i løbet af 2015

Læs mere på:

http://www.canaldigital.dk/playtjenesten-go

I samme kategori

Back to top button