Canal Digital

Canal Digital betaler bøde i flere år gammel sag om kortafgift

Canal DigitalTilbage i 2009 politianmeldte Forbrugerombudsmanden Canal Digital for ikke at have oplyst klart nok om en halvårlig kortafgift i en række tv-reklamer og reklamer på nettet. Nu er sagen afsluttet

Nu er byretten i Glostrup nået frem til en afgørelse, og den går Canal Digital i mod. Tv-distributøren er idømt en bøde på 250.000 kr. Det er halvdelen af, hvad Forbrugerombudsmanden oprindeligt havde krævet i bøde til Canal Digital, oplyser Canal Digital i en pressemeddelelse.

“Vi har været meget tæt på at anke dommen, for vi mener ikke, at vi har vildledt nogen kunder, og vores jurister er da også forundrede over, hvor langt dommeren er gået, da Forbrugerombudsmanden i dag ikke håndhæver de samme prisinformationsprincipper som i 2009. Men det er både dyrt og krævende for en mindre organisation som Canal Digital Danmark, at blive ved med at forfølge sagen, og derfor har vi valgt at betale bøden,” udtaler Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør i Canal Digital.

Canal Digital kalder sagen “ærgerlig” og fremhæver, at selskabet i 2009 tilbød kunderne en tilfredshedsgaranti, så nye kunder kvit og frit kunne sige deres abonnement op inden to måneder, hvis vores produktet ikke levede op til forventningerne, eller de fortrød deres køb.

“Det var en tryghed, vi gav til alle vores kunder, og derfor var det rent praktisk ret svært for kunder at blive vildledt, og vi havde da heller ikke nogen klager over det. I dag har vi gjort vores priser helt enkle, og vi var også den første tv-udbyder, der skrottede kortservice-afgiften som denne sag netop handler om,” udtaler Catja Middelboe Andersen.

Kilde: Canal Digital via Mediawatch.dk

I samme kategori

Back to top button